George Orwell (1903-1950)
Mandag d. 25. juni er det 115 år siden, at den engelske forfatter og journalist, Eric Arthur Blair, bedre kendt under pseudonymet George Orwell, kom til verden.
Eric Arthur Blair blev født i den bengalske by Motihari i Indien, mens landet stadig var en del af det britiske imperium. Hans moder tog dog den lille Eric med tilbage til England, da denne var et år gammelt, mens faderen blev i Indien. Familien blev først samlet igen i 1907, da faderen havde tre måneders orlov fra sin stilling i opiumdepartementet. Familien, der tilhørte den lavere middelklasse, bestod desuden af den ældre søster Marjorie og lillesøsteren Avril.
Den unge Eric Arthur var en dygtig elev, hvilket gav ham et stipendium til den prestigefulde britiske kostskole Eton fra 1917-1921. Her løjede hans flid dog en smule af, hvorfor han ikke fik et stipendium til et videre universitetsstudium.
Han meldte sig ind i Indian Imperial Police og fra 1922 og fem år frem, var Blair derfor udstationeret i Burma. Dette ophold inspirerede ham til sin første roman Burma dage (1934), der kritisk beskriver imperialismen og den burmesiske overklasse samt essays som fx Jeg skyder en elefant (1938).
I 1927 forlod han politiet og flyttede året efter til Paris, hvor hans tante boede. Hans hensigt var at ernære sig som freelance-journalist, hvilket dog ikke rigtig lykkedes. I stedet blev det til et række småjobs som blandt andet tallerkenopvasker, samtidig med at han skrev artikler, essays og digte for forskellige aviser og tidsskifter.
I 1929 flyttede forfatteren, syg og fattig, tilbage til sine forældres hus i Suffolk, men han kunne ikke slippe sine oplevelser i Paris. Han foretog i denne periode mindre rejser som vagabond, hvilket resulterede i hans første publikation, den selvbiografiske dokumentarbog Paris og London på vrangen / Elendighedens London og Paris (1933). Kort inden bogens udgivelse tog Blair pseudonymet George Orwell efter at have forkastet pseudonymerne Kenneth Miles, H. Lewis Allways og P. S. Burton.
Herefter arbejdede Orwell en periode som lærer, hvilket blandt andet resulterede i romanen A clergyman´s daughter (1935) og fra 1934 og de næste par år arbejdede han i en boghandel, hvilket bibragte romanen Keep the Aspidistra flying (1936), hvoraf ingen af disse dog vakte den store opmærksomhed.
I 1936 giftede forfatteren sig med Eileen O´Shaughnessy og året efter vendte forfatteren tilbage til dokumentargenren med The road to Wagan Pier (1937), der beskriver arbejdsløshed og fattigdom i Nordengland.
Hyldest til Catalonien (1938) beskriver Orwells oplevelser som kæmpende på republikanernes side i Den Spanske Borgerkrig. I krigen blev han en del af ILP (Independent Labour Party), der bestod af et par snese briter, som sluttede sig til militsen under det revolutionære socialistiske POUM (Partido Obrero de Unificación Marxista). Orwell blev ved fronten ramt i halsen af en kugle fra en snigskytte og næsten dræbt.
Herefter virker det til, at George Orwell havde fundet sin litterære rolle som uafhængig socialistisk journalist og debattør, samfundskritiker og revser af totalitarismen, hvilket blandt andet også kommer til udtryk i en række essaysamlinger fra 1940´erne.
I 1941 begyndte Orwell at arbejde som producer på BBC med ansvar for at udvikle propaganda-radioprogrammer, der skulle sikre støtte fra Indien og Østasien til Storbritanniens krigsindsats. Han var dog langt fra begejstret for propagandaaspektet i sit hverv og i 1943 skiftede han job og blev litteraturredaktør på det venstreorienterede tidsskrift Tribune, hvor han indtil 1945 blandt andet havde den faste ugentlige klumme ”As I please”.
Herefter var forfatteren en kort periode krigskorrespondent for The Observer, men vendte samme år tilbage til Tribune.
I 1945 døde hans kone under en operation, kort efter at parret havde adopteret den ét år gamle Ricard Horatio Blair.
I 1946 flyttede forfatteren til en fjerntliggende gård på den Hebridiske ø Jura ud for Skotlands kyst, på trods af et stadigt ringere helbred. Her arbejdede han som journalist, primært for Tribune, The Observer og Machester Evening News, men også for flere små politiske og litterære tidsskrifter, samtidig med, at han skrev på sin sidste roman 1984 (1949).
Det er Orwells to sidste romaner, der for eftertiden er kommet til at cementere hans forfatterskab, nemlig Kammerat Napoleon (1945), der er fablen om, hvordan dyrene på en bondegård gør oprør mod de undertrykkende mennesker, for efterfølgende selv at skabe et lignede undertrykkende magtsystem og 1984 (1949), der er en fremtidsroman, som udspiller sig i et London, der har udviklet sig til et totalitært overvågningssamfund uden plads til fri tænkning og som introducerede begreber som fx ”Big brother” og ”Tankepoliti”. Begge romaner afspejler tydeligt en afstandtagen fra propaganda, stalinismen, kommunismen, totalitarismen og diktaturet.
Flere af forfatterens værker er blevet filmatiseret, heriblandt Kammerat Napoleon (som tegnefilm, 1954), 1984 (1984), Keep the Aspidistra flying (1997) og Jeg skyder en elefant (2016).
I 1949 giftede Orwell sig med Sonia Brownell.
Eric Arthur Blair døde den 21. januar 1950 i London, Storbritannien, 46 år gammel, efter en længerevarende tuberkulose, som han formentlig havde pådraget sig i Paris eller London mens han fandt inspiration til Paris og London på vrangen (1933). Han ligger begravet på All Saints kirkegård i Sutton Courtenay, Oxfordshire.
Herfra vil vi mindes Eric Arthur Blair, der med sine romaner, essays og samfundskritik aldrig har været mere aktuel end nu qua hans syn på det totalitære og overvågende samfund.
(Kilder: Udenlandske forfattere – kendte klassiske og moderne (Rosinante, 2000, s. 330f); forfatterweb.dk; wikipedia.org; denstoredanske.dk; litteratursiden.dk; bibliografi.dk)
