Ugens forfatter-fødselar, uge 34: Moberg – emigranten der aldrig emigrerede

Dekorativt foto

Vilhelm Moberg (1898-1973).

Mandag d. 20. august er det 120 år siden, at den svenske forfatter Carl Arthur Vilhelm Moberg kom til verden.

Den lille Carl Arthur Vilhelm blev født i den Smålandske by Algutsboda på et såkaldt ”soldaterlod”, et lille husmandssted, der blev stillet til rådighed som en del af lønnen til soldater.

I 1907 flyttede familien til en mindre gård. Vilhelm gik i skole i to år – dog kun fire måneder om året og resten af tiden hjalp han til på gården samt arbejdede på et glasværk. Den korte skolegang var dog heldigvis nok til at vække hans begejstring for det skrevne sprog.

Dekorativt fotoSom ung drømte Vilhelm – som så mange andre på denne tid – om at slippe ud af fattigdommen og rejse til Amerika, og som 16-årig fik han rent faktisk penge til en billet af morbroderen, der allerede var emigreret.

Hans forældre var dog bange for at ”miste” deres søn og solgte et kuld smågrise, så de kunne tilbyde Vilhelm at komme på folkehøjskole, der var en almen voksenuddannelse, hvilket han takkede ja til og dermed opgav turen til Amerika.

Moberg fik dog aldrig taget eksamen, da skolepengene slap op, og han måtte tage arbejde som skovhugger. Derudover gav den spanske syge ham seks måneders sygeleje, og efter at have været døden nær flere gange opgav den 21-årige Vilhelm at uddanne sig, da han følte sig for gammel til det.

Efter at have arbejdet som ulønnet journalist blev han professionel ved Östergötlands Tidning i Motala, hvor han under pseudonymet Ville i Momåla skrev både artikler og noveller. Hans karriere som kritisk journalist fik dog en ende, da det blev ham forbudt at skrive om redaktørens venner, hvilket han ikke kunne acceptere og derfor valgte at rejse hjem til Småland.

Han blev i 1923 gift med Margareta med hvem han fik tre døtre, heriblandt forfatteren Eva Moberg.

Vilhelm Moberg brød igennem med romanen Familien Rask – En soldaterfamilies historie i 1927.

Han er dog især kendt for sin ”Udvandrerne-saga”, der handler om en gruppe smålændinge, der udvandrede til Minnesota i midten af 1800-tallet. Sagaen udkom som Romanen om udvandrerne i 1962 og blev filmatiseret som Udvandrerne i 1971 og Nybyggerne i 1972, samt sat op som musical af ABBA´erne Benny Andersson og Björn Ulvaeus.

Værket består af Udvandrerne + Indvandrerne (Utvandrarna del 1+2) (1949), Mod nye hjem: indvandrerne I + Nybyggerne: indvandrerne II (Indvandrarna del 1+2) (1952), Nybyggerne ved Ki-Chi-Saga I + Guld og vand (Nybyggarne del 1+2) (1956), Velsignet kvinde: udvandrerne VII + Amerikanerne: sidste brev hjem II (Sista brevet til Sverige del 1+2) (1959).

Blandt andre værker fra Mobergs pen findes romantrilogien Dårligt vidnesbyrd (1935), Søvnløs (1937) og Giv os jorden! (1939), romanerne De knyttede hænder (1930), A.P. Rosell – bankdirektør (1932), Mands kvinde (1933), Rid i nat (1941), Brudekilden (1946), Din stund på jorden (1963), den selvbiografiske Soldat uden våben (1944) og den ufuldendte Min Sverigeshistorie (1970).

Moberg var ihærdig modstander af monarkiet og var en af Olof Palmes største kritikere i 1960´erne, da han mente, at Palme leflede for kong Gustav 6. Adolf, hvilket gjorde Palme til en hykler af en republikaner ifølge Moberg.

Carl Arthur Vilhelm Moberg døde ved egen hånd den 8. august 1973 i Väddö, Sverige.

Herfra skal lyde en stor tak til en af Sveriges store arbejderdigtere, der i høj grad har bidraget til den svenske nationalfølelse ved at fortælle landets historie ud fra folkets perspektiv.

(Kilder: Udenlandske forfattere – kendte klassiske og moderne (Rosinante, 2000, s. 304f); wikipedia.org; denstoredanske.dk; bibliografi.dk)

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *