Amos Oz (1939 – )
Lørdag den 4. maj fylder den israelske forfatter, journalist, fredsaktivist og litteraturprofessor Amos Oz, født som Amos Klausner, 80 år.
Den lille Amos kom til verden i Jerusalem i Israel og voksede op på Amos Street nr. 18 i det såkaldte Kerem Avraham-kvarter. En stor del af hans skønlitterære produktion har hentet inspiration herfra, og Amos var barn af jødiske indvandrere fra Østeuropa.
Begge forældre var højreorienterede zionister, og hans fader havde studeret historie og litteratur i Litauen, var en kendt historiker og den første israelske professor i hebraisk litteratur. Som 12-årig begik hans moder selvmord, og denne begivenhed er omdrejningspunktet for den selvbiografiske roman En fortælling om kærlighed og mørke (2005).
Som følge af moderens selvmord, og i protest mod sin konservative familie, meldte han sig som 14-årig under Arbejderpartiets faner og blev sendt i kibbutz Hulda. Her blev han optaget af familien Huldai, hvis ældste søn Ron, siden 1998 har været borgmester i Tel Aviv. Det var også i kibbutzen, at han ændrede sit navn til det hebræiske Oz, der betyder ”styrke”. De to steder, Jerusalem og kibbutzen repræsenterer de vigtigste brændpunkter i Oz´ litterære univers.
I 1960 blev han gift med Nily Zuckerman, med hvem han har fået børnene Fania, Gallia og Daniel. I takt med at Oz´ forfatterskab blev mere anerkendt, fik han lov til at bruge en større del af sin tid på at skrive frem for det fysiske arbejde i kibbutzen. Dette skyldtes blandt andet, at kibbutzen fik store økonomiske fordele ved Oz´ litterære produktion. I 1986 flyttede familien dog fra kibbutzen og til Arad på grund af sønnen Daniels astma.
Forfatteren aftjente sin værnepligt, blandt andet under seksdagskrigen i 1967, hvor han var en del af infanteriet i Sinai, og under Yom Kippur-krigen i 1973 deltog han i slagene ved Golan-højene.
Oz har læst filosofi og hebræisk litteratur ved det Hebræiske Universitet og herefter undervist ved Ben-Gurion Universitetet i Negev.
Amos Oz debuterede i 1965 med novellesamlingen Sjakalernes land og udgav året efter romanen Andetsteds, måske (1966). Forfatteren fik sit internationale gennembrud med Min Michael i 1968 (filmatiseret i 1974 af Dan Wolman).
Siden krigen i 1967 har forfatteren været en prominent fredsaktivist og fortaler for en to-stats-løsning på den israelsk-palæstinensiske konflikt. Han er kendt for sine polemiske essays om sin holdning til Staten Israel og kritiserer blandt andet deres misbrug af retoriske midler og brugen af den zionistiske myte på den politiske kampplads. Heriblandt kan nævnes I det stærke blå lys (1979), I landet Israel (1982), Fra Libanons skråninger (1988), Hvordan man kurerer en fanatiker (2002) og På vulkanens skråninger (2006).
Et centralt tema i forfatterskabet er den skjulte verden af ubevidste drifter og frygt, der befinder sig i nærheden af den civiliserede verden, og som altid er en trussel mod det tilsyneladende rolige og stabile hverdagsliv. Dette kan blandt andet ses i Min Michael (1968), Røre ved vandet, røre ved vinden (1973) og Det onde råds bjerg (1976).
Forfatteren er desuden optaget af antisemitisme som en dæmonisk kraft, hvilket fx har udmøntet sig i den moralske allegori Til døden (1971).
Fra 1980´erne rykkede forfatterskabet en smule mere i retning af realisme, dog uden helt at forlade det symbolske, hvilket blandt andet kan ses i værket Fuldkommen fred (1982) og den selvbiografiske roman En panter i kælderen (1995).
Blandt andre værker fra Amos Oz kan nævnes det moderne eventyr I skovens dybde (2006) samt romanerne Den sorte kasse (1986), At kende en kvinde (1989), Den tredje tilstand (1991) og novellesamlingen Mellem venner (2012).
I 1998 blev Amos Oz tildelt Israels fineste pris, Israel Prize for Literature, og i 2005 fik han den tyske pris Goethe Cultural Award, der tidligere er givet til Sigmund Freud og Thomas Mann.
Amos Oz´ litterære produktion er i dag på knap 20 bøger skrevet på hebræisk og omkring 450 artikler og essays. Hans værker er oversat til over 30 forskellige sprog.
Herfra skal lyde et stort tillykke og en stor tak til én af de mest originale og omstridte forfattere indenfor nyere israelsk litteratur på hans runde dag.
Kilder: Udenlandske forfattere – kendte klassiske og moderne (Rosinante, 2000, s. 333); gyldendal.dk; wikipedia.org; denstoredanske.dk; imdb.com; bibliografi.dk
