Vladimir Nabokov (1899-1977)
Mandag den 22. april er det 120 år siden, at den russisk-amerikanske forfatter, sommerfugleekspert, journalist, litteraturprofessor og oversætter Vladimir Vladimirovitj Nabokov kom til verden i Sankt Petersborg, Rusland.
Den lille Vladimir voksede op i en indflydelsesrig aristokratisk og intellektuel familie på godset Vyra uden for Sankt Petersborg. Hans fader var en berømt kriminolog, journalist og liberal politiker med forbindelser til Zarstyret.
Efter den russiske revolution blev familien i 1919 nødt til at flygte til England. Her flyttede familien først til London, hvor den unge Vladimir studerede slavisk og romansk sprog på Cambridge.
I 1922 blev den unge Vladimirs fader, der var et fremtrædende medlem af det liberale parti, skudt under et politisk møde og året efter flyttede Vladimir til Berlin, hvor han blev en del af det russiske emigrantmiljø.
Her i den tyske hovedstad blev han i 1925 gift med Vera, et ægteskab der varede indtil hans død, og han begyndte at udgive sine første romaner. Hans tidlige russisksprogede værker, der var en form for sofistikeret poesi, blev udgivet under pseudonymet Vladimir Sirin af de russiske emigranttidsskrifter og -forlag.
De fleste af Nabokovs fortællinger og romaner fra tiden i Berlin har selvbiografiske træk og udspiller sig i emigrantmiljøet.
Dette gælder blandt andet Mary (1926), Forsvaret (1930), Fortvivlelse (1936, filmatiseret i 1978 af Rainer Werner Fassbinder) og Gaven (1937/1952). Foruden emigranten som den centrale figur i mange af hans værker er et gennemgående tema i forfatterskabet, kunstens væsen og vilkår og personerne i hans værker er derfor ofte mislykkede kunstnere.
Det var også i denne periode, at Nabokov respektløst tog russiske klassikere under behandling og hermed fandt den parodisk-finurlige og satiriske form, der kom til at præge resten af forfatterskabet.
Da nazisterne i trediverne kom til magten og de forskellige politiske konflikter blev tilspidset, tog forfatteren i 1937 videre til Paris og da krigstrommerne for alvor begyndte at give genlyd ned igennem Europa valgte Nabokov i 1940 at rejse over Atlanten og bosætte sig i USA.
Her blev han først tilknyttet Wellesley College i Massachusetts og siden blev han professor i russisk og europæisk sprog og litteratur på Cornell Universitetet i Ithaca, New York. Han fik amerikansk statsborgerskab i 1945.
I USA begyndte Nabokov sit engelsksprogede forfatterskab under eget navn. De to første romaner, The real life of Sebastian Knight (1941) og Bend sinister (1947) fik ringe opmærksomhed, men til gengæld gjorde forfatteren sig for alvor bemærket med romanen Lolita (1955, filmatiseret i 1962 af Stanley Kubrick og i 1997 af Adrian Lyne), der er en kærlighedshistorie mellem en meget ung pige og en ældre mand.
Det var svært at finde et forlag i USA, der ville udgive den kontroversielle historie, men sidenhen er værket dog blevet anerkendt som en vigtig roman. Værkets succes medførte desuden, at Nabokov sikrede sig økonomisk uafhængighed, hvilket han udnyttede til i 1959 at flytte tilbage til Europa og bosætte sig permanent på Montreux Palace Hotel i Schweiz.
Ud over romaner, som han er mest kendt for, skrev Nabokov også lyrik, drama, noveller, faglitteratur og diverse oversættelser. Blandt hans mest kendte værker finder vi desuden romanerne Konge, dame, knægt (1928), Latter i mørket (1934, filmatiseret i 1968 af Tony Richardson), Invitation til skafottet (1935), Fortrylleren (1939), Pnin (1957) og Ada eller Ardor (1969) samt det store fortællende digt Pale fire (1962).
I Min europæiske ungdom (1951) kan man læse Nabokovs erindringer om sin opvækst i Rusland og om hans livslange passion for sommerfugle og skak, interesser som hele hans forfatterskab bærer præg af.
Vladimir Vladimirovitj Nabokov døde den 2. juli 1977, 78 år gammel, på Montreux Palace Hotel i Schweiz.
Herfra skal lyde en stor tak til den russisk-amerikanske emigrant-forfatter for hans store bidrag til verdenslitteraturen.
Kilder: Udenlandske forfattere – kendte klassiske og moderne (Rosinante, 2000, s. 317f); forfatterweb.dk; wikipedia.org; denstoredanske.dk; biografi.dk; imdb.com
