Henrik Arnold Wergeland (1808-1845)
Søndag d. 17. juni er det 210 år siden, at den norske forfatter og lyriker Henrik Arnold Wergeland kom til verden i Kristiansand, som søn af forfatteren og præsten Nicolai Wergeland og Alette Dorothea Thaulow.
Henrik var opkaldt efter sin morfader Henrik Arnold Thaulow, der bl.a. stod bag stiftelsen af Det Dramatiske Selskab i Kristiansand.
Den lille Henriks fødsel inspirerede faderen til Henrikcopedien (1808), en vejledning for forældre med 43 læresætninger, inspireret af Rousseaus tanker om opdragelse. Sidenhen kom der yderligere fire børn til i Wergeland-klanen, heriblandt forfatteren og kvindesagsforkæmperen Camilla Collett.
Den unge Henrik studerede teologi ved universitetet i Oslo og virkede sideløbende med sit forfatterskab bl.a. som teolog, journalist, historiker, dramatiker og arkivar.
Henrik Wergeland er især blevet kendt for sin digtekunst, med påvirkninger fra datidens romantiske strømninger og hvor værker som fx versromanen Den engelske lods (1881) og de novellistiske skitser og digte som Digte, første ring (1829), Skabelsen, mennesket og Messias (1830), Cæsaris (1833), Digte, anden ring (1833), Spaniolen (1833) og Jan van Huysums blomsterstykke (1840) kan nævnes. Forfatteren skrev flere gange under pseudonymet Siful Sifadda.
Ud over digtekunsten udgav Wergeland også en række skuespil, historiske værker, biografier, samt de selvbiografiske skitser Hassel-Nødder (1845), skrevet på sygelejet kort forinden hans død.
Wergeland var i høj grad påvirket af den nationale patriotisme og pådrog sig mange fjender som aktiv deltager i datidens kulturkamp, hvor han bl.a. kæmpede for sproglig og kulturel løsrivelse fra Danmark og politisk frigørelse fra Sverige.
Forfatteren var desuden inspireret af den franske revolutions sociale og demokratiske ideer og var derudover forkæmper for religiøs tolerance, både for jødedom og islam, hvilket fx kan ses i digtsamlingerne Jøden (1842) og Jødinden (1844), der bl.a. polemiserer mod Norges daværende grundlov, der indeholdt et forbud for jøder mod at få adgang til Norge.
Wergeland var gift med Amalie Sofie Bekkevold, med hvem han fik sønnen Olaf Knutsen.
Henrik Wergeland døde den 12. juli 1845, kun 37 år gammel af tuberkulose i Oslo.
Forfatterens eftermæle hører til et af de mere omfangsrige. Han kan stadig vække offentlig debat, men dog ikke mere, end at hans portræt prægede den norske hundredkroneseddel fra 1949-77.
Desuden er et væld af veje og pladser er opkaldt efter ham og The European Wergeland Center, der er et resursecenter for uddannelse for interkulturel forståelse, menneskerettigheder og demokratisk medborgerskab for medlemslandene i Europarådet, viser også hans indflydelse for eftertiden. Nordmændene hylder ham desuden fortsat som initiativtager til fejringen af d. 17. maj som Norges nationaldag.
Herfra mindes vi forfatteren, der er blevet betegnet som Norges største lyriker og er blevet sammenlignet med forfattere som Byron og Hugo og takker for hans bidrag til litteraturen.
(Kilder: Udenlandske forfattere – kendte klassiske og moderne (Rosinante, 2000, s. 468f); wikipedia.org; denstoredanske.dk)
