Selma Lagerlöf (1854-1940)
Tirsdag den 20. november er det 164 år siden, at den svenske forfatterinde Selma Ottilia Lovisa Lagerlöf kom til verden på slægtsgården Mårbacka.
Moderen var datter af en jernværksejer og faderen var af præsteslægt.
Selma Lagerlöf blev som 23-årig uddannet lærerinde og var fra 1885-1895 beskæftiget som lærerinde i den svenske folkeskole, hvor hun samtidig forsørgede moderen, inden forfatterskabet karrieremæssigt fik overtaget.
Som en tilskyndelse til Lagerlöfs forfatterskab ses tabet af familiegården Mårbacka efter en konkurs i slutningen af 1880´erne. Hun debuterede i 1891 med romanen Gösta Berlings saga, om en afsat præsts hæmningsløse jagt på nydelse. Romanen blev en stor succes og modtog blandt andet stor ros fra Georg Brandes.
I 1895 fik Lagerlöf mulighed for at koncentrere sig fuldt ud om forfatterhvervet og modtog endvidere en mængde legater, der blev brugt på en rejse til Italien og Sicilien. Her fandt hun blandt andet inspiration til romanen Antikrists mirakler (1897).
Forinden havde hun udgivet romanen Et Æventyr i Vineta (1895) og fulgte op med romanen En herregårdshistorie (1899).
I 1899 pakkede forfatterinden endnu engang kufferten, og turen gik her til Jerusalem og Egypten. I Jerusalem mødte hun en gruppe bønder fra Dalarna, der efter en religiøs vækkelse havde forladt Sverige og bosat sig i den hellige by. Denne rejse udmøntede sig i Jerusalem 1-2 (I Dalarna (1901) og I det Hellige land (1902)). Dette værk blev desuden hendes store udenlandske gennembrud og vakte da også postyr, da den blev bandlyst af det kristne fællesskab i Jerusalem.
Blandt Lagerlöfs mest populære novellesamlinger fra denne periode kan blandt andet nævnes Usynlige lænker (1894), Legender og fortællinger (1899), Dronninger i Kongshelle (1904) og Kristuslegender (1904), der især blev populær i flere katolske lande på trods af værkets uhøjtidelige forhold til ortodoksien. Hun fortsatte desuden med at udgive romaner, fx En hverdagshistorie (1903) og den psykologiske roman Hr. Arnes penge (1904), der udspiller sig i 1500-tallets Marstrand.
En særstatus i Lagerlöfs forfatterskab har børne- og undervisningsromanen Nils Holgersens forunderlige rejse gennem Sverige (1906-07), som hun skrev på opfordring fra den svenske folkeskole, og som i eventyrets form formidler elementære kundskaber om Sverige og blandt andet havde til formål at forebygge yderligere emigration. Dette er nok hendes bedst kendte og mest udbredte værk, og er i tidens løb nået ud til børn over hele verden.
I 1909 modtog Selma Lagerlöf, som den første kvinde nogensinde, Nobelprisen i litteratur. Præmiepengene blev blandt andet brugt til at købe slægtsgården Mårbacka tilbage. Lagerlöf blev desuden i 1914, igen som den første kvinde, medlem af Det Svenske Akademi og kunne derefter selv være med til at uddele nobelprisen.
Hun fortsatte med at udgive romaner som fx Køresvenden (1912), Kejseren af Portugalien (1914), hvor Lagerlöfs bibelstyrke tydeligt kommer til udtryk, Liljecronas hjem (1916) og Bandlyst (1918), der er skrevet under indtryk af 1. Verdenskrigs grusomheder. Sideløbende med disse, i forfatterskabet, bærende romaner, skrev hun også en række små fortællinger, selvbiografiske og kønspolitiske essays og noveller som fx Trolde og mennesker 1-2 (1915, 1922).
To trilogier står som forfatterindens sidste monumentale fase, nemlig romantrilogien om familien Löwensköld, bestående af Löwensköldska ringen (1925), Charlotte Löwensköld (1925) og Anna Svärd (1928) samt Lagerlöfs kunstneriske testamente, erindringstrilogien bestående af Mårbacka (1922), Et barns erindringer (1930) og Dagbog for Selma Ottilia Lovisa Lagerlöf (1932).
Selma Lagerlöf blev en hovedskikkelse for 1890´ernes litterære symbolisme i Sverige og var en af de tidlige svenske nyromantikere med temaer som frigørelse, skyld, soning og selvopofrelse. Mange af hendes værker kredser om det svenske bondeliv, gerne i området Värmland, og om erindringerne og længslerne knyttet til slægtens historie, den nære familie og barndommens tabte land.
En fornyet interesse omkring hendes forfatterskab skabtes desuden med gennembruddet for den latinamerikanske magiske fortællestil, magisk realisme, hvor hun er blevet anset som en af Nordens åndsfæller til denne litterære genre, med hendes skift mellem det nære svenske Värmland og eventyrets verden.
Udover og igennem sit litterære virke engagerede forfatterinden sig i en række samfundssager, i særdeleshed kvindesagen.
I 1940 sendte hun sin Nobelprismedalje til Finlandsindsamlingen (under Vinterkrigen efter det sovjetiske angreb i 1939) med håbet om, at den kunne omsmeltes og rejse penge til sagen. Der blev dog efter Lagerlöfs død samlet penge til at tilbagekøbe medaljen, så den kunne bevares for eftertiden. Hun involverede sig også i begge verdenskrige, og da nazisterne kom til magten i Tyskland bistod hun flere tyske intellektuelle og kunstnere med at flygte.
Lagerlöf blev aldrig gift eller fik børn, men dyrkede i stedet en række tætte veninder, og det er igennem brevvekslingen med disse kvinder, især Sophie Elkan og Valborg Olander, at vi nok bedst kender forfatterinden uden for hendes egne værker.
Flere af hendes værker er blevet filmatiseret, fx Gösta Berlings saga i 1924, Jerusalem i 1919 og igen i 1996 og Køresvenden i både 1920 og i 1921. Hun er stadig én af verdens mest læste forfattere, hendes portræt har prydet den svenske 20-kroneseddel siden 1991, og flere veje er prydet med hendes navn – også i flere danske byer.
Selma Ottilia Lovisa Lagerlöf døde den 16. marts 1940, 85 år gammel, på slægtsgården Mårbacka.
Herfra skal lyde en stor tak til én af de forfattere, der blandt andet banede vejen og viste, at kvinder også har deres fulde ret indenfor litteraturens verden.
(Kilder: Udenlandske forfattere – kendte klassiske og moderne (Rosinante, 2000, s. 157ff); forfatterweb.dk; wikipedia.org; denstoredanske.dk; litteratursiden.dk; saxo.com; gyldendal.dk)
