Nevil Shute (1899-1960)
Torsdag den 17. januar er det 120 år siden, at den britiske forfatter Nevil Shute Norway kom til verden i Ealing, Middelsex.
Den unge Nevil voksede op i Shrewsbury, og i 1915 mistede han sin 19-årige storebror Frederick, da denne døde af sine kampsår i Frankrig efter at have kæmpet for den britiske hær mod Tyskland.
Året efter blev faderen, Arthur Hamilton Norway, leder af hovedpostkontoret i Irland, og familien flyttede til Dublin. Her var Påskeopstanden godt i gang, og Nevil blev senere rost for sin bistand som båre-bærer i denne forbindelse. Han tjente som soldat i den britiske hær i slutningen af 1. Verdenskrig.
I 1922 blev han færdiguddannet som ingeniør fra Oxford University og han tilbragte 1920´erne med at konstruere luftskibe og krydsede i 1930 Atlanten med et af dem.
Shute debuterede som forfatter i 1926 med romanen Farlig kyst (Marazan) og herefter udkom en mere eller mindre traditionel kærligheds- og spændingsroman cirka hvert andet år indtil 1950´erne, på nær i en seksårig periode fra 1931, hvor han grundlagde sin egen flyfabrik, Airspeed Ltd. Forfatterens første roman var egentlig Stephen Morris fra 1923, men denne blev først udgivet i 1961.
Med en flot karriere som ingeniør benyttede han sit fulde navn, men han droppede efternavnet Norway som forfatter, for at beskytte sin karriere som ingeniør mod mulig dårlig omtale i forbindelse med sine romaner.
Under 2. Verdenskrig var Shute medlem af den engelske generalstab. Her blev han i kraft af sit forfatterskab blandt andet sendt til Normandiet på D-dag den 6. juni 1944 og senere til Burma som korrespondent.
I 1931 blev Shute gift med lægen Frances Mary Heaton, et ægteskab der varede hele livet og affødte de to døtre Heather og Shirley.
Forfatterens primære genre var romanen, især om tiden under og efter 2. Verdenskrig, og handlede ofte om hvorledes krigen på afgørende vis griber ind i menneskers liv og tilværelse, hvilket fx kan ses i Pastorale (Pastoral, 1944), Manden med pilefløjterne (Pied piper, 1942), Strengt fortroligt (Most secret, 1945) og Ventetid (On the beach, 1957). Flere af hans efterkrigstidsbøger var desuden præget af en tro på et kommende stærkt Commonwealth.
Shutes popularitet steg ligeså stille, med hver roman han udgav, men det helt store gennembrud kom med det apokalyptiske fremtidsdrama Ventetid (1957), der i høj grad afspejler forfatterens pessimistiske syn på menneskehedens fremtid i det moderne teknologiske samfund. Romanen blev filmatiseret af Stanley Kramers i 1959.
Shutes romaner er skrevet i en simpel og letlæselig stil med tydelige plots, og de fleste af historierne bliver introduceret af en fortæller, der ikke selv er en karakter i romanen. Et af hans mest benyttede temaer i forfatterskabet er æren i at arbejde, på tværs af alle klasser.
Et andet tilbagevendende tema er brobygning mellem sociale barrierer, så som klasse, race og religion, hvilket fx kommer til udtryk i De startede ved daggry (Landfall: a channel story, 1940), Skakbrættet (The Chequer Board, 1947) og Hvilket menneske (Round the bend, 1951). Mange af forfatterens hovedpersoner minder desuden en smule om ham selv, ved at være universitetsuddannede repræsentanter fra middelklassen, som fx advokater, læger, revisorer, bankbestyrere og ingeniører.
Flere af hans bøger er blevet filmatiseret, her iblandt Manden med pilefløjterne (Pied piper, 1942) i 1942, De startede ved daggry (1940) i 1949, Mellemlanding (No highway, 1948) i 1951 og Ventetid (1957) i 1959 samt som miniserie i 2000.
Efter 2. Verdenskrig var forfatteren dog så utilfreds med velfærdspolitikken i England, at han i 1950 valgte at emigrere til Australien. Denne holdning til fædrelandet kan blandt andet ses udtrykt i Det fjerne land (The far country, 1952) og Ringen sluttet (In the wet, 1953).
Blandt andre af Shutes værker finder vi blandt andet Ukendt fly (So disdained, 1928), Til vi ses igen (What happened to the Corbette, 1938), Mr. Warren kommer til byen (Ruined city, 1938), Arven (A town like Alice, 1950), En mand med regnestok (Slide rule: Autobiography of an engineer, 1954), Regnbuen og Rosen (The rainbow and the rose, 1958), Formynderen (Trustee from the toolroom, 1960), Janet (Requiem for a Wren, 1955) og Det forjættede land (Beyond the black stump, 1956).
Mellem 1956-58 blev forfatteren grebet af gal racerbil og benyttede hertil en hvid Jaguar XK140. Nogle af han erfaringer fra denne hobby kan ses i bogen Ventetid (1957).
Nevil Shute døde den 12. januar 1960 af et slagtilfælde i den australske by Melbourne, 60 år gammel.
Herfra skal lyde en stor tak til flyingeniøren, der heldigvis havde overskud til også at fortælle gode historier ved siden af arbejdet.
(Kilder: Udenlandske forfattere – kendte klassiske og moderne (Rosinante, 2000, s. 400); wikipedia.org; bibliografi.dk)
