Tennessee Williams (1911-1983)
Fredag den 26. marts, er det 110 år siden, at den amerikanske dramatiker Thomas Lanier Williams III, bedre kendt under pseudonymet Tennessee Williams, kom til verden i Columbus, Mississippi, som søn af den handelsrejsende skosælger Cornelius Coffin Williams og den kønne og omsværmede præstedatter Edwina Estelle Dakin, der drømte om livet som skuespillerinde.
I 1909 fødte Edwina datteren Rose og to år senere sønnen Thomas. De første par år herefter tilbragte familien i Mississippi, men i 1919 flyttede de til St. Louis, Missouri. Denne flytning kom i høj grad til at præge den lille Thomas, der lagrede dette geografiske skift som en livslang splittelse mellem Sydstaternes nostalgiske og noget problematiske tilbageskuen, kontra Nordstaternes pragmatiske fremadrettethed.
Faderen Cornelius havde en tendens til jalousi overfor sine to ældste børn, som han viste al mulig foragt. Han omtalte blandt andet den lille Thomas som ”Miss Nancy”, og børnene voksede generelt op i ufred og ballade. Parrets yngste søn, Dakin, blev dog accepteret af faderen.
I 1929 tilmeldte Thomas sig universitetet i Missouri for at studere journalistik, men da faderen opdagede, at Thomas` barndomskæreste, Hazel Kramer, også gik på universitetet truede han med at melde sønnen ud. Den unge forfatterspire droppede herefter studierne og sank hen i depression. Han kom aldrig rigtig over sin barndoms kærlighed.
Skrivning blev den unge Thomas` terapi mod selve livet, i særdeleshed fra han som 13-årig fik en skrivemaskine af sin mor. Han var gennem hele sin barndom og resten af livet tæt knyttet til sin søster Rose, der led af skizofreni. Skrivningen forblev gennem hele forfatterens liv, der på denne måde var formørket af ufred, sygdom og depression, hans sjælelige terapi.
Den unge Williams forsøgte sig i flere erhverv, blandt andet som bogpakker, elevatormontør, tjener og dueplukker. En overgang forsøgte han sig også som kyllingefarmer sammen med en ven. Hans mor var i denne periode en stor hjælp og hun støttede ham blandt andet ved at finde penge i husholdningsbudgettet og sende sin søn checks på 10, 15 og 20 dollars engang imellem, alt efter, hvad hun kunne afse.
Williams begyndte for alvor at interessere sig for drama, mens han studerede ved universitetet i Iowa, og han debuterede i 1940 med dramaet Battle of Angels. En tid forsøgte han sig som manuskriptforfatter i Hollywood, men dog med ringe succes i første omgang.
Tennessee Williams, som var dét navn, som han valgte at skrive under, brød for alvor igennem som dramatiker med skuespillet Glasmenageriet, der åbnede i Chicago i 1944 og kun skulle spille et år, inden forestillingen flyttede til Broadway, hvor den blev opført 563 gange inden den blev pillet af plakaten. Dette værk, der handler om en familie i depressionsårenes USA, bragte Williams både penge og berømmelse, men hans jagt efter lykken fortsatte, blandt andet gennem stadig nye homoseksuelle forbindelser. Bag stykket, der bæres af en fortæller, der forsøger at befri sig for skyldfølelser over at have svigtet sin mor og sin psykisk skrøbelige søster, lå Williams stærke kærlighed til søsteren Rose, der blev muse og model for flere af hans berømte komplekse kvindeportrætter.
De to andre store værker, som Williams især er blevet kendt for, er skuespillene Omstigning til Paradis (1947), der blev filmatiseret i 1951 af Elia Kazan med Vivien Leigh og Marlon Brando i hovedrollerne, en filmatisering, der gav Marlon Brando hans store gennembrud og den indbragte fire Oskars. Det andet værk er Kat på et varmt bliktag (1955), der blev filmatiseret af Richard Brooks i 1958 med Elizabeth Taylor og Paul Newman i hovedrollerne. Begge værker foregår i de amerikanske sydstater med lidenskabelige kvinder som omdrejningspunkter og begge værker høstede en Pulitzerpris for bedste drama.
Karakteristisk for Williams` værker er outsideren, der indtager centrum for fortællingen og forfatterens generelle forkærlighed for den ensomme, den psykisk ustabile og det sårbare individ, hvilket ofte er blevet forbundet med hans egen status som homoseksuel. Denne side af sig selv acceptererede forfatteren dog aldrig for alvor, men dannede dog ikke desto mindre par med blandt andre Pancho Rodríguez y Gonzáles, Frank Philip Merlo, Robert Carroll og Eloi Bordelon.
Blandt andre titler fra forfatterens pen finder vi desuden dramaerne Magen til kærlighed (1945), Det sidste af mine ægte guldure (1945), Flyvende sommer (1948), Den tatoverede rose (1951), Uegnet som menneskebolig (1952) og Pludselig sidste sommer (1958). Herudover skrev Williams både digte og noveller som fx Englen i alkoven (1948). I 1950 udkom forfatterens eneste roman, Mrs. Stones romerske forår. Dette værk er blevet filmatiseret i 1961 af José Quintero med bærende roller spillet af Vivien Leigh og Warren Beatty.
I 1975 udkom forfatterens åbenhjertige selvbiografi Memoirs, der udfolder en tydelig sammenhæng mellem hans dramatik og hans eget eksistentielle psykodrama, specielt kredsende om problemet med hans homoseksuelle identitet. Williams udpegede desuden Lyle Leverich til at skrive endnu en biografi og overlod ham, en måned inden sin død, dagbøger, diverse papirer og breve, hvoraf mange aldrig var blevet sendt, da Williams ofte havde manglet penge til de frimærkerne, der skulle have været på.
Thomas Lanier Williams III døde den 25. februar 1983, 71 år gammel, i New York City, officielt af kvælning. Han blev fundet på hotel Elysée i New York, hvor han havde fået proppen fra en flaske øjendråber galt i halsen. Han plejede at holde proppen mellem tænderne når han dryppede sine øjne, men denne gang var det gået så galt som det kunne. Tragisk nok, var han livet igennem skrækslagen for at blive kvalt, efter at han som barn nær var død af difteri.
Der er dog andre teorier vedrørende forfatterens død, da han efter sigende skulle være på receptpligtig medicin grundet søvnløshed, og der er flere der mener, at hans død snarere skyldtes en overdosis. Dette er dog forsøgt fortiet, for at undgå spekulationer om selvmord.
Williams blev gravlagt samme sted som sin afdøde sekretær og elsker Frank Merlo, i sin barndomsby St. Louis, som han hadede noget så inderligt. Dette var desuden på trods af, at hans eget ønske havde været at få sin aske spredt i havet.
Herfra skal lyde en stor tak til forfatteren, der på trods af modgang i livet såvel som i døden, formåede at indskrive sin store dramatik i den moderne litteraturhistorie.
Kilder: Gads udenlandske forfatterleksikon (Gads Forlag, 2001, s. 637ff); Udenlandske forfattere – kendte klassiske og moderne (Rosinante, 2000, s. 474f); wikipedia.org; denstoredanske.lex.dk; imdb.com
