Ebbe Kløvedal Reich (1940-2005)
Lørdag den 7. marts er det 80 år siden, at den danske forfatter, foredragsholder og samfundsdebattør Hans Ebbe Reich Nielsen, nok bedre kendt som Ebbe Kløvedal Reich, kom til verden i den fynske hovedstad Odense, som søn af salgschef Helge Reich Nielsen og Karen Rosengård Hansen.
Den unge Ebbe blev student fra Aurehøj Gymnasium i 1959 og påbegyndte et par år herefter studier i historie ved Københavns Universitet. Her var det især sin samtids historie og asiatiske forhold, der vakte hans interesse.
Større var interessen dog ikke, end at han i 1965 opgav studierne. Samme år udkom hans første bog, Vietnam krigen i perspektiv (1965), skrevet i samarbejde med Preben Dollerup.
Fra 1965-1967 var Reich redaktør for det venstreorienterede tidsskrift Politisk Revy.
Tiden 1967-70 var en væksttid for den unge forfatter, og han involverede sig og havde generelt stor indflydelse i den politiske, offentlige debat. Han fungerede som talsmand for en række af tidens grupperinger, som fx kampagnen mod atomvåben, Vietnam-bevægelsen, Folkebevægelsen mod EF og fristaden Christiania, hvor han som fortaler for frigivelsen af hash fx i juli 1970 under ungdomsoprøret deltog i en aktion for fri hash med hashrygningen på Kulturministeriets trappe sammen med blandt andre Klaus Rifbjerg og Niels Skousen.
I 1967 udkom forfatterens anden bog, Kina – den ideologiske stormagt, som blandt andet beskæftigede sig med maoismen, og året efter stillede han op som kandidat for Det Radikale Venstre til Folketinget. Mellem 1968-69 fungerede han som lærer ved Askov Højskole.
Det var også i 1967, at Reich debuterede som lyriker med værket Billedalmanak fra en rejse i det europæiske, om Europas nyere historie og af samme politisk-historiske art er fx digtene i Hvem var Malatesta? – album fra en ny og gammel verden (1969).
Forfatterens mellemnavn Kløvedal stammer fra kollektivet Maos Lyst, der blev stiftet i 1968 i København og som Reich boede i, i sin ungdom. Navnet, som alle beboerne tog som mellemnavn, og som skulle symbolisere fællesskabet, stammer fra J. R. R. Tolkiens Ringenes Herre-univers (1954-55), hvor Kløvedal betegner elvernes og lavalfernes bolig (på engelsk Rivendell), der var stedet for rådsforsamling, fællesskab og restitution på hobbitternes lange rejse.
I 1969 udkom en samling af forfatterens egne taler og artikler i Svampens tid – af en uerfaren kronikærs optegnelser (1969), der var første bind i det, som Reich kaldte sin ”samtidskrønike”. Senere i denne serie fulgte Svampen og korset – fortsatte optegnelser til en krønike (1973), Du danske svamp – afsluttende optegnelser til en tiårs krønike (1974), Til forsvar for masselinien og den rette tro – tekster om politik, ideologi, kristendom og erotik (1976), Svaneøglen – notater fra et eksperiment i tidsrummet 9/4-1976 – 17/2-1978 (1978), Mediesvampen – lægprædiken og krønike 1978-80 (1980) og I svampens hede – krønike imod tidsånden (2002).
Især i Svaneøglen (1978) finder man den mest åbne og personlige fremstilling af forfatterens personlige forhold, og den kan ses som et hovedværk indenfor moderne bekendelseslitteratur. Her beretter han blandt andet om sin fascination af okkultisme, astrologi og mystik, der kulminerede omkring 1970.
I 1972 startede et nyt kapitel i forfatterskabet indledt med biografien Frederik – en folkebog om N.F.S. Grundtvigs tid og liv (1972). Dette værk, der må betragtes som et hovedværk i forfatterskabet, bragte Reich ud til en helt ny læserskare, og han fortsatte herefter med en række historiske romaner, hvor han gik ombord i Danmarkshistorien for at beskrive danskernes rolle og egenart. Disse historiske romaner har ofte en moraliserende tendens, hvor Reich i rollen som folkeopdrager forsøgte at få danskerne til at huske på den tradition for demokrati, ligestilling og tolerance, der, ifølge ham, var blevet grundlagt i jernalderen, men glemt og forladt, hvilket fx kom til udtryk ved enevældens indførelse i 1660 og i tilslutningen til EF i 1972. Overfor dette nordiske frihedssyn står fjenden som den romerske, katolske verdensorden og imperialisme og militarisme, hvor staten og systemet går forud for individet.
Netop enevældens indførelse i 1660 er også omdrejningspunktet for Reichs historiske roman Rejsen til Messias I-III (1974) og i næste historiske roman, Fæ og Frænde – syv en halv nats fortællinger om vejene til Rom og Danmark (1977) skildrer han det forjættede danske jernaldersamfund, hvor demokrati og lighed herskede mellem både klasser og køn.
Fra 1973-75 var Reich medredaktør på anti-EF-tidsskriftet Notat, fra 1975-77 på det litterære tidsskrift Fælleden og fra 1985-92 var han medlem af forretningsudvalget for Folkebevægelsen mod EF og fra 1993 medlem af Rådet for europæisk politik samt Nævnet vedr. EU-oplysning. Et udtryk for denne modstand mod EF kan fx ses i middelalderromanen Festen for Cæcilie – den hemmelige beretning om et kongemord (1979), hvor den romersk-katolske kirke står bag mordet på Erik Klipping i 1286 og infiltreres i det danske samfund, der hermed går i moralsk opløsning.
Reichs interesse for den danske forhistorie, gav yderligere udslag i fx genfortællingen af myterne om Holger Danske i Holger Danske – tolv fortællinger om en folkehelt (1970), efterskrift til Axel Olriks Danske heltesagn (1981) samt påbegyndelsen af danmarkshistorien i de tre bind: De første – 30 fortællinger om Danmarks fødsel (1981), Ploven og de to sværd – 30 fortællinger fra Danmarks unge dage (1982) og Den bærende magt – 30 fortællinger om Danmarks syv-otte yngste slægtled (1983).
Også kristendommen og folkekirken fangede forfatterens interesse, hvilket blandt andet kom til udtryk i hans senere bøger som fx de faglitterære værker Kun et gæstekammer – historien om den danske folkekirkes fødsel (1999) og Billeder af Jesus – en beretning fra danmarkshistorien (2001) samt biografien Solskin og lyn – Grundtvig og hans sang til livet (2000).
Flere har i tidens løb stillet Reich ved siden af kolleger som Johannes V. Jensen og Martin A. Hansen, som en forfatter, der søger danskernes identitet, som den spejles i historien. Politisk stod han for et folkeligt-grundtvigsk grundsyn fra et venstreorienteret perspektiv og gav som forfatter Grundtvig tilbage til det danske folk. Han var i en periode medlem af Det Radikale Venstre men stillede i 1990 op til Folketingsvalget for Enhedslisten.
Blandt andre romaner fra forfatterens pen, der som allerede indikeret, ofte blev udformet som en fusion mellem historie og fiktion, kan nævnes Kong Skildpadde (1985), Bygningen af en bro – en samtidsroman (1988), En engels vinger – roman fra det gotiske Norden (1990), Morgendagens mand (1993), Zenobias liv (1998) og Himlene og verden eller Himlene og Jorden – et hypatinsk rejseeventyr (2003)
Ebbe Kløvedal Reich skrev også skuespillene Hjertets søde morgendrøm eller til kamp mod dødbideriet (1983), Konfirmationen (1987) og Atterdag (1993). Han skrev desuden flere noveller, fortalte bibelhistorie og var konsulent på bibeloversættelsen fra 1992, gendigtede Dantes Guddommelig Komedie (1991) og skrev sangtekster til blandt andre Henrik Strube.
Derudover udgav han også flere børnebøger som fx Nissen fra Nürnberg – seks fortællinger om nissen fra Nürnberg og hans rejse fra Mille til Laurits til Hanne til Søren og tilbage igen (1979), Nornen fra Ygdrasil (1988), Till uglespil (1991) og serien om kong David bestående af David – de fredløses konge (1982), David – Guds udvalgte konge (1984) samt David – slægtens konge (1985).
Forfatteren formåede som ingen anden, at få to modpoler til at mødes i sit forfatterskab. På den ene side finder vi en kulturradikalisme, der dyrker det frie, grænseløse menneske og dets frisættende selvrealiseringsprojekt, hvor traditionen er en fjende, der skal bekæmpes for at skabe de optimale individuelle vækstmuligheder, og hvor religion repræsenterer forfald og tilbageskridt – og på den anden side en nationalchauvinisme, der dyrker kristendommen, fasthed, faglighed og familie, hvor traditionen er en nødvendighed, og det multikulturelle skal bekæmpes.
Forfatteren modtog et væld af priser og legater for sit arbejde, heriblandt De Gyldne Laurbær i 1978, Henri Nathansens mindelegat i 1986, Dansk Forfatterforenings Jubilæumspris i 1998, Holberg-Medaillen i 2003 og Otto Gelsted-prisen i 2004, for blot at nævne nogle få.
Ebbe Kløvedal Reich døde den 23. april 2005 i København, 65 år gammel, efter længere tids kræftsygdom. Han er begravet på Assistens Kirkegård i København.
Herfra skal lyde en stor tak til den marxistiske kristne forfatter for hans stemme i dansk ånds- og kulturliv og for hans bidrag til samfundsdebatten, hans hyldest til det danske jernaldersamfund og hans sammenknytning af tradition og modernitet.
Kilder: forfatterweb.dk; wikipedia.org; kristeligt-dagblad.dk; denstoredanske.dk; dr.dk; information.dk; fyens.dk; bibliografi.dk
