Nyx anbefaler, uge 3

Antikvar går tur med hund, hund går tur med bog, og bog går tur med antikvar…. og sådan danner livet så smukt en ring…

I denne uge anbefaler Nyx bogen “Sære folk og sjove dyr – Digte for børn og voksne” af Kaia Jacobsen ( Notabene, 1985). Illustreret med tegninger af Kaia og Niels Jacobsen.

Nyx anbefaler, uge 2

I denne uge er vores antikvariats-asistent, Nyx, nået frem til at anbefale “Hjortens flugt” af Christian Winther, i en flot udstyret udgave fra Forlaget Danmark.

Det lange digt regnes for et hovedværk i dansk romantik , men for Nyx er der også andre overvejelser inde over anbefalingen:

Gad vide, hvor sådan en hjort flygter hen? Og monstro jeg ville kunne fange den, hvis jeg fik lov at jage den?

Nyx anbefaler, uge 1

Vores antikvariats-hvalp Nyx er for tiden i gang med at studere til meget-farlig-butiks-spøgelses-vagthund – men det går nu egentlig ikke særlig godt, da al hendes nuttethed modarbejder projektet.

Alligevel anbefaler hun i denne uge denne letlæste version af Sherlock Holmes-klassikeren “Baskervilles Hund” af Sir Arthur Conan Doyle (Litas 1985.)

Årets sidste åbningsdag!

Torsdag 30. december har vi åbent fra 11.00 – 17.00.

Det er samtidig sidste åbningsdag i 2021 – men vi ses igen i 2022, hvor første åbningsdag bliver torsdag 6. januar.

Vi vil gerne benytte lejligheden til at ønske jer alle sammen et rigtig godt nytår 🎆🎉 – og vi håber, at 2022 vil byde på mange gode læseoplevelser📚

Nyx anbefaler, uge 50

Er det en biografi..?

Nyx blev helt i tvivl, da bogen “Pjuskes jul – En underlig historie” af Achim Bröger ( Forlaget OP, 1993), dukkede op i butikken.

Under alle omstændigheder, så er en god børnebog én af de allerbedste måder at fordrive ventetiden frem mod juleaften, når man er blandt de yngste i familien.

Vi har et bredt udvalg af titler – både ældre og nyere – hvis I mangler lidt læsestof til juleferien. Og skal bogen bruges som en julegave, så bytter vi helt indtil 1.februar.

Åbningstider, jul & nytår 2021

Butikken har åbent på følgende dage omkring jul og nytår.

Torsdag 16.december: 11.00 – 17.00

Fredag 17.december: 11.00 – 17.00

Lørdag 18.december: 11.00 – 14.00

Torsdag 23.december: 11.00 – 17.00

Fredag 24.december: Lukket

Lørdag 25.december: Lukket

Torsdag 30.december: 11.00 – 17.00

Fredag 31.december: Lukket

Lørdag 1.januar: Lukket