Tennessee Williams (1911-1983)

Fredag den 26. marts, er det 110 år siden, at den amerikanske dramatiker Thomas Lanier Williams III, bedre kendt under pseudonymet Tennessee Williams, kom til verden i Columbus, Mississippi, som søn af den handelsrejsende skosælger Cornelius Coffin Williams og den kønne og omsværmede præstedatter Edwina Estelle Dakin, der drømte om livet som skuespillerinde.

I 1909 fødte Edwina datteren Rose og to år senere sønnen Thomas. De første par år herefter tilbragte familien i Mississippi, men i 1919 flyttede de til St. Louis, Missouri. Denne flytning kom i høj grad til at præge den lille Thomas, der lagrede dette geografiske skift som en livslang splittelse mellem Sydstaternes nostalgiske og noget problematiske tilbageskuen, kontra Nordstaternes pragmatiske fremadrettethed.

Faderen Cornelius havde en tendens til jalousi overfor sine to ældste børn, som han viste al mulig foragt. Han omtalte blandt andet den lille Thomas som ”Miss Nancy”, og børnene voksede generelt op i ufred og ballade. Parrets yngste søn, Dakin, blev dog accepteret af faderen.

I 1929 tilmeldte Thomas sig universitetet i Missouri for at studere journalistik, men da faderen opdagede, at Thomas` barndomskæreste, Hazel Kramer, også gik på universitetet truede han med at melde sønnen ud. Den unge forfatterspire droppede herefter studierne og sank hen i depression. Han kom aldrig rigtig over sin barndoms kærlighed.

Skrivning blev den unge Thomas` terapi mod selve livet, i særdeleshed fra han som 13-årig fik en skrivemaskine af sin mor. Han var gennem hele sin barndom og resten af livet tæt knyttet til sin søster Rose, der led af skizofreni. Skrivningen forblev gennem hele forfatterens liv, der på denne måde var formørket af ufred, sygdom og depression, hans sjælelige terapi.

Den unge Williams forsøgte sig i flere erhverv, blandt andet som bogpakker, elevatormontør, tjener og dueplukker. En overgang forsøgte han sig også som kyllingefarmer sammen med en ven. Hans mor var i denne periode en stor hjælp og hun støttede ham blandt andet ved at finde penge i husholdningsbudgettet og sende sin søn checks på 10, 15 og 20 dollars engang imellem, alt efter, hvad hun kunne afse.

Williams begyndte for alvor at interessere sig for drama, mens han studerede ved universitetet i Iowa, og han debuterede i 1940 med dramaet Battle of Angels. En tid forsøgte han sig som manuskriptforfatter i Hollywood, men dog med ringe succes i første omgang.

Tennessee Williams, som var dét navn, som han valgte at skrive under, brød for alvor igennem som dramatiker med skuespillet Glasmenageriet, der åbnede i Chicago i 1944 og kun skulle spille et år, inden forestillingen flyttede til Broadway, hvor den blev opført 563 gange inden den blev pillet af plakaten. Dette værk, der handler om en familie i depressionsårenes USA, bragte Williams både penge og berømmelse, men hans jagt efter lykken fortsatte, blandt andet gennem stadig nye homoseksuelle forbindelser. Bag stykket, der bæres af en fortæller, der forsøger at befri sig for skyldfølelser over at have svigtet sin mor og sin psykisk skrøbelige søster, lå Williams stærke kærlighed til søsteren Rose, der blev muse og model for flere af hans berømte komplekse kvindeportrætter.

De to andre store værker, som Williams især er blevet kendt for, er skuespillene Omstigning til Paradis (1947), der blev filmatiseret i 1951 af Elia Kazan med Vivien Leigh og Marlon Brando i hovedrollerne, en filmatisering, der gav Marlon Brando hans store gennembrud og den indbragte fire Oskars. Det andet værk er Kat på et varmt bliktag (1955), der blev filmatiseret af Richard Brooks i 1958 med Elizabeth Taylor og Paul Newman i hovedrollerne. Begge værker foregår i de amerikanske sydstater med lidenskabelige kvinder som omdrejningspunkter og begge værker høstede en Pulitzerpris for bedste drama.

Karakteristisk for Williams` værker er outsideren, der indtager centrum for fortællingen og forfatterens generelle forkærlighed for den ensomme, den psykisk ustabile og det sårbare individ, hvilket ofte er blevet forbundet med hans egen status som homoseksuel. Denne side af sig selv acceptererede forfatteren dog aldrig for alvor, men dannede dog ikke desto mindre par med blandt andre Pancho Rodríguez y Gonzáles, Frank Philip Merlo, Robert Carroll og Eloi Bordelon.

Blandt andre titler fra forfatterens pen finder vi desuden dramaerne Magen til kærlighed (1945), Det sidste af mine ægte guldure (1945), Flyvende sommer (1948), Den tatoverede rose (1951), Uegnet som menneskebolig (1952) og Pludselig sidste sommer (1958). Herudover skrev Williams både digte og noveller som fx Englen i alkoven (1948). I 1950 udkom forfatterens eneste roman, Mrs. Stones romerske forår. Dette værk er blevet filmatiseret i 1961 af José Quintero med bærende roller spillet af Vivien Leigh og Warren Beatty.

I 1975 udkom forfatterens åbenhjertige selvbiografi Memoirs, der udfolder en tydelig sammenhæng mellem hans dramatik og hans eget eksistentielle psykodrama, specielt kredsende om problemet med hans homoseksuelle identitet. Williams udpegede desuden Lyle Leverich til at skrive endnu en biografi og overlod ham, en måned inden sin død, dagbøger, diverse papirer og breve, hvoraf mange aldrig var blevet sendt, da Williams ofte havde manglet penge til de frimærkerne, der skulle have været på.

Thomas Lanier Williams III døde den 25. februar 1983, 71 år gammel, i New York City, officielt af kvælning. Han blev fundet på hotel Elysée i New York, hvor han havde fået proppen fra en flaske øjendråber galt i halsen. Han plejede at holde proppen mellem tænderne når han dryppede sine øjne, men denne gang var det gået så galt som det kunne. Tragisk nok, var han livet igennem skrækslagen for at blive kvalt, efter at han som barn nær var død af difteri.

Der er dog andre teorier vedrørende forfatterens død, da han efter sigende skulle være på receptpligtig medicin grundet søvnløshed, og der er flere der mener, at hans død snarere skyldtes en overdosis. Dette er dog forsøgt fortiet, for at undgå spekulationer om selvmord.

Williams blev gravlagt samme sted som sin afdøde sekretær og elsker Frank Merlo, i sin barndomsby St. Louis, som han hadede noget så inderligt. Dette var desuden på trods af, at hans eget ønske havde været at få sin aske spredt i havet.

Herfra skal lyde en stor tak til forfatteren, der på trods af modgang i livet såvel som i døden, formåede at indskrive sin store dramatik i den moderne litteraturhistorie.

Kilder: Gads udenlandske forfatterleksikon (Gads Forlag, 2001, s. 637ff); Udenlandske forfattere – kendte klassiske og moderne (Rosinante, 2000, s. 474f); wikipedia.org; denstoredanske.lex.dk; imdb.com

Dennis Jürgensen (1961 – )

Onsdag den 3. februar er det 60 år siden, at den danske forfatter Dennis Jürgensen kom til verden i den københavnske forstad Brønshøj.

Den unge Dennis fik realeksamen i 1978, men havde herefter ikke det store behov for at læse videre eller få sig et 8-16 job med en arbejdsgiver, der åndede ham i nakken, hvorfor han i denne nød kastede sig over forfattergerningen.

Stædigt skrev den unge forfatterspire manuskripter og sendte ind til forskellige forlag, men det skulle tage tre lange år og en del afslag, før forlaget Tellerup antog den første af forfatterens bøger.

Denne bog kom dog med det samme til at slå Dennis Jürgensens navn fast som en børne- og ungdomsbogsforfatter, der skulle tages yderst seriøst. Debutromanen var Kærlighed ved første hik (1981), der både blev og stadig er en stor succes. Bogen er siden udgivelsen i 1981 udkommet i mere end 20 oplag og blev filmatiseret i 1999 af Tomas Villum Jensen, med efterfølgerne Kærlighed ved første hik 2 – Anja & Viktor (2001) og Kærlighed ved første hik 3 – Anja efter Viktor (2003). I efteråret 2018 dukkede den minsandten også op som Kærlighed ved første hik – the musical i Tivoli. Alle tre film samt musicalen har, på trods af små tyve års mellemliggende periode, Robert Hansen og Sofie Lassen-Kahlke i hovedrollerne.

Efter debuten fulgte ungdomsromanen Er du blød, mand? (1982) og samme år udkom den første bog i den såkaldte Freddy-serie om den 11-årige Freddy og hans venskab med en gruppe monstre, der til daglig optræder som voksfigurer på det lokale museum. I denne serie finder vi Balladen om den forsvundne mumie (1982), Brædder til Draculas kiste (1983), Bøvsedragens hemmelighed (1984), Blodspor i Transsylvanien (1986) og Bøvl med bandagerne (1988). De fem Freddy-bøger blev samlet og genudgivet i 2002 under titlen Freddy & monstrene. Derudover optræder Freddy og hans familie også i andre af forfatterens udgivelser, der dog ikke decideret er en del af serien, som i fx Snevampyren (1991).

Herefter udkom ungdomsromanerne Djævelens hule (1983), Jord i hovedet (1984), Grønne øjne (1985), Flyskræk (1986), Gargoylens gåde (1986), Stormesteren (1987), Dystopia (1989) og Midnatstimen (1989).

I slutfirserne kom også de såkaldte Krøniker fra Kvæhl, en serie, med menneskebørnene Arnold og Catharinas kamp mod vampyrdæmonen Knusum Kranikum. Serien omfatter Knusum Kranikum (1988), Vampyrtroldene (1988), Æzurvin slår til (1988), Heksens ansigt (1990) og Lusingandos fælde (1990). Serien blev genudgivet i 2010, revideret med et mere tidssvarende sprog og med illustrationer af Bent Holm.

I starten af halvfemserne kom romanerne Jeg, en nørd (1990), Sorte Ragn rider igen (1991), Kadavermarch (1991), Mirakler udføres (1992), Relief (1993), Måske (1994), Sidste time (1995) og Ikke en fjer bedre (1995).

Black Horror serien eller Den sorte serie er en løst sammensat serie af fire selvstændige horror-romaner, hvor den røde tråd, er noget mørkt og skræmmende, der forfølger, truer og dræber bøgernes karakterer. Serien udgøres af Tingen i cellen (1992), Monstret i kælderen (1993), Uhyret i brønden (1998) og Dæmonen i hælene (2007). Også denne serie blev genudgivet i 2010.

I 1993 udkom Benny og Brian med ketchup og sennep, der er den første af de to bøger om Benny og Brian, der hænger ud på Kajs Grill i forstanden Hæmningsløse. Deres noget udramatiske hverdag bliver dog med jævne mellemrum afbrudt af vilde eventyr og rejser i tid, sted og rum. I 1996 udkom Benny og Brian møder den sorte julemand og de to gutter optræder desuden kort i Sidste time (1995).

Herefter fulgte de to bøger om privatdetektiven Harry Norton og dennes assistent, rigmandsdatteren Tippi Tulip, i den såkaldte Cthulhu-mytologi-serie. I De hængte mænds hus (1997) og Gylperen (1999) følger vi deres skræmmende oplevelser med fanatiske kulter og overnaturlige væsner. Begge bøger bærer undertitlen En fortælling i H. P. Lovecrafts Cthulhu-mytologi.

Slut-halvfemserne bød desuden på titlerne Mørkeleg (1996), Et Grimm´t eventyr (1996), Snemanden (1998) og Hår(d) (1999).

I serien Drømmetjenerne, der udgøres af Evighedens port (2002), Mandators kappe (2004), Ondskabens dimension (2005) og Den gyldne by (2006). I bøgerne skal Miranda, Alex og Gabrielle sammen med deres drømmetjenere blandt andet finde ud af, hvordan de får stoppet den invasionshær, der er på vej mod Jorden, efter at der er opstået huller mellem menneskenes planet og de omkringliggende dimensioner.

I begyndelsen af årtusindskiftet udkom også Maskiner sanser ikke hud (2000), De kom fra blodsumpen 2 (2001) samt opfølgeren til succesen Kadavermarch fra 1991, Kadaverjagt (2006). De to apokalyptiske zombie-fortællinger Kadavermarch (1991) og Kadaverjagt (2006) er begge inspireret af George A. Romeros filmiske kultklassiker Dawn of the dead (1978), og der er da også fra flere sider ytret ønsker om, at filmatisere Jürgensens zombier.

Serien om spøgelseslinien handler om de fire børn, Absalon, Kasper, Tanja og Patricia, der forsøger at opklare forskellige paranormale sager. Serien består af Sagen om de japanske dræbergardiner (2003), Sagen om det blodige vampyrtrick (2003), Sagen om ugledrengens afklippede klo (2007), Sagen om det galoperende maleri (2008) og Sagen om den brændende klovn (2009).

Kælderkrigen (2010) og den psykologiske ungdomsthriller Tunnelmanden (2010), er af Jürgensen selv blevet betegnet som de sidste trædesten over til de kriminalromaner for voksne, som han kastede sig over i 2014. Dette genreskift i forfatterskabet skyldtes dels opfordringer fra fans, der i deres ungdom havde været glade for Jürgensens romaner, men nu var blevet voksne og savnede forfatteren, dels et eget behov for at udvikle sig som forfatter og give sig selv større udfordringer. Han introducerede en krimiserie om den klassiske antihelt, efterforskningslederen Roland Trier, der indbefatter Løbende tjener (2014), Dansende røde bjørne (2015), Hviskende lig (2016), Marcherende myrer (2017), Eksploderende skadedyr (2018) og Faldende masker (2019).

Ud over hans bøger, der tæller over 50 udgivelser, har Jürgensen lavet manuskripter til spillefilmene Sidste time (1995) og Mørkeleg (1996), begge instrueret af Martin Schmidt, Tomas Villum Jensens Kærlighed ved første hik (1981, filmatiseret i 1999) samt Bag det stille ydre fra 2005, også instrueret af Martin Schmidt. Derudover har han også skrevet flere noveller og artikler.

Karakteristisk for forfatterskabet, og især de senere ungdomsromaner, har været en forkærlighed for gys og gru, og blandt inspiratorerne finder man da også forfattere som Edgar Allan Poe og Stephen King. Han er da også af blandt andet Jakob Stegelmann blevet kaldt for ”Den danske Stephen King”. Derudover er en af de primære inspirationskilder til Jürgensens tidlige forfatterskab tegneseriemagasinet Gru (1972-1975), som han som 11-12-årig knægt blev introduceret og faldt for. Der findes dog mange flere facetter i forfatterskabet, der ud over gys, gru, horror og splatter også spænder over genrer som blandt andet humor, thriller, fantasy, sci-fi og krimi.

Dennis Jürgensen har vundet flere priser for sit forfatterskab, heriblandt Børnebibliotekarenes Kulturpris i 2001 og Orla-prisen i 2005 og 2007.

I 1992 stiftede Tellerup Dennis-klubben som et tilbud til alle Jürgensen-læsere og fans og hvis man er interesseret i at vide mere om forfatteren og alle hans monstre, kan man med fordel hive fat i M. F. Clasens Drager, damer & dæmoner – en guide til Dennis Jürgensens univers (2002).

Forfatteren bor i dag i Rødovre, hvor han ud over sit forfattervirke blandt andet er en ivrig fuglekigger.

Herfra skal lyde et stort tillykke til Dennis Jürgensen på den runde dag, og en stor personlig tak herfra, for at have introduceret en inkarneret gyserfan for genren på skolebiblioteket såvel som på skærmen.

Kilder: forfatterweb.dk; wikipedia.org; tellerup.com; litteratursiden.dk; denstoredanske.lex.dk; bibliografi.dk; dennisklubben.dk; www.dr.dk/drtv/episode/troldspejlet-and-co (sendt 30/10-2020); imdb.com