Johannes Møllehave (1937 – ).
Torsdag d. 4. januar fylder den danske præst og forfatter Johannes Volf Møllehave 81 år.
Han blev født på Frederiksberg som søn af skoleinspektør Axel Møllehave og lærerinde Ester Volf. Han voksede op i et kristent hjem sammen med sine søskende, der alle var opkaldt efter bibelske personer, og hvor der blev læst højt af Biblen hver dag.
Fra barn af havde Johannes en forkærlighed for at rime. Hans far klappede ham på hovedet, hver gang han rimede og jo flere rim, jo mere ros fra faderen. Denne faderlige opmuntring kan tydeligt ses i hans forfatterskab.
Han fik sin teologiske embedseksamen i 1963 med speciale i Søren Kierkegaards forhold til Platon og arbejdede fra midten af 1960´erne til starten af 1990´erne som præst ved Greve-Kildebrønde, Statsfængslet i Vridsløselille, Virum Kirke og ved Den Danske Kirke i Bruxelles. Han har også fungeret som konsulent ved Danmarks Radios underholdningsafdeling, rejseleder og han er især kendt som foredragsholder.
Han blev i 1958 gift med socialrådgiver og forfatter Herdis Møllehave. Med hende har han to sønner og en datter.
Blandt Møllehaves interesseområder kan forfattere som fx Søren Kierkegaard, H. C. Andersen, Storm P. og William Shakespeare nævnes. I 1991 flyttede han til Brighton i England for at fokusere på sit voksende forfatterskab samt studere teater, især Shakespeares værker. I 2006 flyttede han tilbage til Danmark, hvor han sammen med sin familie startede Møllehavehuset, med hensigten at udbrede dansk litteratur.
Møllehave debuterede i 1974 med Abraham, Isak og Jakob – en gammel historie, men det var med erindringsbogen På myrens fodsti (1975), at han gjorde sit navn som forfatter kendt.
Johannes Møllehave er en enorm produktiv forfatter med over 100 bøger på samvittigheden. Der er som regel en god mængde humor i hans værker, men også alvoren kan få plads. Han har beskæftiget sig med mange forskellige genrer som fx romaner, erindringsbøger, samtalebøger, børnebøger, bibelske gendigtninger, prædikesamlinger, litteraturbeskrivelser, oversættelser, viser og revytekster til såvel radio som tv, boganmeldelser, kronikker, klummer og kommentarer i dagspressen.
For at nævne nogle få, men populære værker fra forfatterens pen, kan vi fremhæve litteraturlæsningerne Læsehest med æselører (1979), Læseheste med gåseøjne (1981), Læseheste med versefødder (1986) og Læseheste med teaterkikkert (1996), bøger om andre kendte forfattere som fx Tusind fluer med eet smæk (1982) om Robert Storm Petersen, Til trøst (1983) om Søren Kierkegaard, H. C. Andersens salt (1985) og Kærlighed og dæmoni (1992) om Dostojevskij, selvbiografierne Skuffelser der ikke gik i opfyldelse (1987) og Mit livs vennepunkter (2001), prædikensamlingerne Til glædens Gud(1977), Den livsild som forbrænder (1979) og Hvor kærlighed bor (1997) samt forskellige bibelske gendigtninger, hvoraf den mest populære er Børnebibelen (1996).
En af hans rigtig gode venner er Benny Andersen, hvilket man bl.a. kan læse om i erindringsbogen Så forskellige sind (1978) og samtalebogen Det skal mærkes at vi lever (2003).
Han har desuden skrevet flere børnebøger i samarbejde med sit barnebarn Rosa Møllehave.
Forfatteren har igennem årene modtaget et væld af priser, bl.a. De Gyldne Laurbær i 1980, H. C. Andersen-prisen i 1986, Årets børnebogsforfatter i 1993, Rosenkjærprisen i 1994 og Danskernes Yndlingsforfatter i både 1994 og 2003.
I 2008 blev forfatteren ramt af en blodprop i hjernen og har sidenhen, forståeligt nok, droslet ned for aktiviteterne, både som forfatter og foredragsholder.
Han blev hyldet landet over sidste år, da han fyldte 80, men han er så langt fra glemt her året efter, hvorfor han skal have et mindst lige så stort tillykke med 81-årsdagen.
(Kilder: forfatterweb.dk; wikipedia.dk; saxo.com; denstoredanske.dk)
Det tredje værk, der sættes til salg er 6-bindsværket Danmark i fest og glæde fra Chr. Erichsens Forlag, 1935, under redaktion af Julius Clausen & Torben Krogh.
I 1924 skrev han som litteraturanmelder for Lolland-Falsters Folketidende og i 1930 kom han til Social-Demokraten, der var landets største arbejderblad. Fra starten af 1930´erne var Kirk ansat ved det kommunistiske Arbejderbladet. Her skabte han et nyt fænomen – en ugentlig radiokommentar – og Kirk anmeldte her forskellige programmer. Der var dog ikke den store gejst at finde hos Kirk ved denne opfindelse, og han overlod efter otte måneder tjansen til Hans Scherfig, der beholdt den i mange år frem.
