Gamle hobbies…

Antikvariatet har fået fingre i en stak
ældre numre af Hobby Bladet, hvor en masse
spændende emner – som fx minkavl og piber – bliver behandlet.

https://www.bogtorvet.net/visboger.php?fritekst=&forfatt
er=&titel=Hobby+Bladet&sprog=&butik=62&sortering=0
&seneste=0&su#piber

HOLLANDSK BOGAUKTION I OBSCURUM!

Antikvariatet har permanent inddraget 3 reoler til hollandsk auktion, der hver 5. uge vil blive fyldt med 300-500 ”nye” titler.


Konceptet er kort sagt – hvor længe tør du vente inden du køber?

For dem, der ikke lige er bekendte med fænomenet ”Hollandsk auktion” eller ”Hollandsk udsalg”, som denne auktionsform også kendes som, er regler som følger:


Den første uge er styk-prisen pr. bog/værk/genstand 50 kr.


Hvis du tør vente til anden uge – med risiko for, at der er en anden, der har købt bogen – er prisen for den samme bog nu 40 kr.


Den tredje uge er prisen på 30 kr., den fjerde uge på 20 kr. og den femte og sidste uge i auktions-cyklussen er prisen pr. værk helt nede på 10 kr.


Herefter bliver de resterende bøger fjernet og 300-500 ”friske” titler fyldt på hylderne, for at lade en ny 5-ugers bogfest begynde.

Vi glæder os til at se dig i antikvariatet, hvor der nu er endnu større chance for ar gøre et fantastisk bogkup!

Velkommen Operaelskere

Så er antikvariatet klar til at byde alle operagæster velkommen.

Vi hylder denne skønne musikalske genre sammen med resten af byen de kommende dage og har selvfølgelig både fagbøger om opera, operaførere og skønlitteratur om fx operaelskere klar.

OBS: Folk, der ikke elsker opera er også mere end velkomne – og dem har vi selvfølgelig også spændende bøger til.

Nyx anbefaler – uge 32

Kigger på fugle

Nyx går dagligt en lille tur gennem
Sønder Anlæg og følger altid interesseret med i
ændernes gøren og laden, når hun slentrer rund om
søen.


De seneste par måneder er det især de små søde
ællinger, der har fanget hendes interesse.


Derfor anbefaler hun i denne uge Anne Royers “Den
lille and (Flachs, 2006), om den lille and fra den
udklækkes til den bliver flyvefærdig.

Velkommen til hestene

Vi har fundet plads til både ænder og hunde i antikvariatet – og i denne uge finder vi selvfølgelig også plads til hestene, når der afholdes Verdensmesterskaber i dressur, ridebanespring, para-dressur og voltigering i byen.

Kig forbi antikvariatet og se vores udvalg af bøger om heste – og om alt mulig andet.