Tirsdag, d. 11. april, fylder den danske journalist og forfatter Jens Vilstrup 53 år.
Jens Vilstrup har i løbet af sin karriere taget livtag med de fleste skrevne genrer. Ud over en redaktørpost på magasinet Euroman har han skrevet for flere af de større danske dagblade samt udgivet faglitterære værker, biografier, romaner såvel som børnebøger.
Forfatteren debuterede i 1997 med klummesamlingen Villers Verden, udformet som små satiriske fortællinger om en 30-årig singlemands tilværelse i 90´erne.
Karakteristisk for Vilstrups romaner er de eksistentielt kriseramte mænd. Og indenfor denne genre debuterede han i år 2000 med Tilt. Forfatterens seneste roman er Opland fra 2014, der fik en nominering til DR´s romanpris 2015).
(Kilder: forfatterweb.dk; litteratursiden.dk)