Hans Kirk (1898 – 1962).
Torsdag d. 11. januar er det 120 år siden, at den danske forfatter og journalist Hans Rudolf Kirk kom til verden.
Hans Kirk voksede op som lægesøn sammen med sine søskende i Hadsund. Hans barndom var præget af såvel kapitalisme som socialisme, afspejlet hos moderens rige grundtvigianske storbondefamilie i Thy, sygebesøg med faderen og ferier hos faderens fattige indremissionske fiskerfamilie i Harboøre. Barndommen var dog et kort kapitel i den unge Hans´ liv, da han i 1909, som 11-årig, med egne ord blev ”landsforvist” til Sorø Akademi, for kun at vende tilbage til barndomslandet i sine fortællinger.
Han blev cand.jur. fra Københavns Universitet i starten af 1920´erne og havde et par korte ansættelser i Paris og i Københavns Magistrat, men opgav snart juraen og en lovende fremtid til fordel for sit marxistiske menneske- og samfundssyn, der absolut ikke var velset i dette miljø. Han kastede sig i stedet for alvor over skriveriet og hans levebrød blev nu romaner, litteraturanmeldelser og ugebladsnoveller.
I 1925 giftede Kirk sig med barndomsveninden Anna Welling, med hvem han fik to børn. Sønnen Hans Christian døde dog som spæd, hvilket ægteskabet ikke kunne klare. I 1937 giftede forfatteren sig igen, denne gang med Edith, Otto Gelsteds søster, med hvem han fik en søn.
I 1924 skrev han som litteraturanmelder for Lolland-Falsters Folketidende og i 1930 kom han til Social-Demokraten, der var landets største arbejderblad. Fra starten af 1930´erne var Kirk ansat ved det kommunistiske Arbejderbladet. Her skabte han et nyt fænomen – en ugentlig radiokommentar – og Kirk anmeldte her forskellige programmer. Der var dog ikke den store gejst at finde hos Kirk ved denne opfindelse, og han overlod efter otte måneder tjansen til Hans Scherfig, der beholdt den i mange år frem.
Den 3. maj 1945 startede det Danske Kommunist Parti avisen Land og Folk, hvor Kirk blev ansat som kulturredaktør med bl.a. Otto Gelsted, Sven Møller Kristensen, Hans Scherfig og Werner Thierry under sig. På denne avis blev forfatteren til sin død i 1962.
Hans Kirk debuterede i 1928 med kollektivromanen Fiskerne, der bl.a. trækker på inspiration fra Karl Marx, Sigmund Freud og Knut Hamsun og omhandler et mørkt indremissionsk fiskersamfund. Debuten blev så vel modtaget, at den bragte Kirk på finansloven i 1932.
Som følge af Tysklands angreb på Sovjetunionen og den danske regerings efterfølgende internering af ledende kommunister, blev Kirk i 1941 sat i Horserødlejren i Nordsjælland og i perioder i Vestre Fængsel i København. Herfra skrev han bandbuller mod justitsministeriet, der senere blev udgivet som Breve fra Horserød (1967). Kirk flygtede sammen med knap hundrede andre fanger fra Horserød natten til den 29. august 1943 og undgik på denne måde de tyske kz-lejre. Han var dog fremadrettet henvist til illegalt arbejde.
Blandt Kirks værker finder vi, ud over allerede nævnte, bl.a. romanerne Daglejerne (1936), De Nye Tider (1939), Slaven (1948), Vredens søn (1950), Djævelens Penge (1952), Klitgaard og sønner (1952), barndomserindringerne Skyggespil (1953) samt posthume udgivelser af hans journalistik i Danmarksrejsen (1966), Godtfolk (1980), Litteratur og tendens (1974) og En plads i verden (1987).
I 1977 blev hans debut Fiskerne (1928) vist som tv-serie, hvilket medvirkede til forøget kendskab til forfatteren og dermed et større publikum.
Hans Kirk døde d. 16. juni, 1962 i Brådebæk ved Hørsholm, 64 år gammel. Han ligger begravet på Ordrup Kirkegård.
Hans bidrag til den litterære samfundsskildring med psykologiske og sociologiske vinkler er vi dybt taknemmelige for og hans generelle samfundsengagement og bidrag til dansk litteratur kan ikke undervurderes.
(Kilder: forfatterweb.dk; wikipedia.dk; denstoredanske.dk; hans-kirk.de; saxo.com)
