Ian Fleming (1908-1964)
Mandag d. 28. maj er det 110 år siden, at den engelske efterretningsagent, journalist og forfatter Ian Fleming kom til verden.
Ian Lancaster Fleming voksede op i London sammen med sin ét år ældre bror Peter, som søn af skotterne Valentine og Evelyn Beatrice Fleming, der var henholdsvis officer og kunstner.
De to brødre gik på kostskolen Burnford, men Ian blev efterhånden udstødt af både lærere og de andre elever. Hans reaktion var at begrave sig i bøgerne verden. I 1917, blev faderen dræbt i et tysk granatangreb.
I 1921 begyndte den unge Ian på Eton, hvor han endnu engang blev kuet af lærerne. Han udmærkede sig dog i flere sportsgrene samt debuterede som skribent i skolebladet med historien The ordeal of Caryl St. George.
Efter endt skoletid, i slutningen af 1920´erne, var Fleming ansat som rapporter for nyhedsbureauet Reuters i Centraleuropa. Han blev blandt andet sendt til Moskva for at dække en spionretssag med seks britiske ingeniører på anklagebænken. Han viste sig at have vidtrækkende evner som rapporter og formåede at få oplysninger og sende dem hjem til London.
I 1933 startede Fleming som børsmægler i London i et håb om rigdom, men tog i 1939 tilbage til Sovjetunionen som rapporter – muligvis inspireret af sin bror, der i mellemtiden var blevet en berømt rejsebogsforfatter. Parallelt med arbejdet som rapporter, officielt ansat af avisen The Times, sendte han på eget initiativ oplysninger hjem til udenrigsministeriet om det sovjetiske militær.
Ved Anden Verdenskrigs udbrud, blev Fleming indrulleret i Royal Navys efterretningstjeneste, hvor han fungerede som personlig assistent for admiral John Godfrey. Senere blev han udnævnt som kommandør, hvor han ledte en række missioner fra sin base i London.
Én af missionerne førte ham til Jamaica, hvor han i 1950´erne investerede i en byggegrund og bosatte sig der. Han tegnede selv huset, som han kaldte GoldenEye. Huset fungerer i dag som turistattraktion.
Efter krigen arbejdede han som avisrapporter, men dog ikke mere, end at livsnyderen Ian Fleming også fik rigelig plads.
I 1952 blev Fleming gift med Ann Geraldine Mary. Hun skulle dog lige igennem en graviditet og skilsmisse inden de kunne være sammen. De fik sønnen Caspar Robert Fleming.
Forfatteren er selvfølgelig bedst kendt for sin fiktive agent 007 – Bond, James Bond.
Efter at han i 1953 fik prikket hul på romanserien, skrev han cirka en Bond-roman om året og det blev til i alt 14 styk: Casino Royale / Banko for døden (1953 – filmatiseret i 1967), Live and let die / Blodig vej til Jamaica / Lev og lad dø (1954 – filmatiseret i 1973), Moonraker (1955 – filmatiseret i 1979), Diamonds are forever / Diamanter varer evigt (1956 – filmatiseret i 1971), From Russia with love / Med russisk kærlighed / Kærlig hilsen fra Kreml / Agent 007 jages (1957 – filmatiseret i 1963), Dr. No / Mission drab (1958 – filmatiseret i 1962), Goldfinger / Agent 007 contra Goldfinger (1959 – filmatiseret i 1964), For your eyes only / Strengt fortroligt (novellesamling, 1960 – filmatiseret i 1981), Thunderball / Domino / Kodenavn Thunderball / Agent 007 i ilden (1961– filmatiseret i 1965), The spy who loved me / Jeg elskede James Bond / Spionen der elskede mig (1962 – filmatiseret i 1977), On Her Majesty´s Secret Service / Spillet er ude – James Bond / I Hendes Majestæts hemmelige tjeneste (1963 – filmatiseret i 1969), You only live twice / Du lever kun to gange (1964 – filmatiseret i 1967), The man with the golden gun / Manden med den gyldne revolver (1965 – filmatiseret i 1974) og Octopussy and the living daylights (novellesamling, 1966 – filmatiseret i 1983).
Filmatiseringerne af romanerne har i høj grad været med til at udbrede kendskabet til forfatteren, og historierne om agent 007 er da også blevet genoptaget af flere andre, hvilket har givet karakteren Bond et særligt liv ud over forfatterens eget.
Forfatteren fik navnet til sin fiktive agent fra den amerikanske ornitolog James Bond, der var ekspert i kanariske fugle og forfatter til et af hovedværkerne inden for faget, Birds of the West Indies (1936). Fleming var desuden selv en ihærdig fuglekigger og ledte efter det mest kedelige navn overhovedet, da han egentlig havde forestillet sig sin hovedperson Bond, som en ekstrem kedelig og uinteressant mand.
I 1961 skrev forfatteren bogen Thunderball. Han blev dog sagsøgt af producenten Kevin McClory, som Fleming, sammen med manuskriptforfatteren Jack Wittingham, havde arbejdet sammen med omkring et filmmanuskript. McClory vandt og bogen skulle nu krediteres alle tre forfattere.
Ud over Bond-romanerne udgav forfatteren også to dokumentarbøger, The diamond smugglers (1957) og Thrilling Cities (1963) samt børnebogen Chitty Chitty bang bang (1964 – filmatiseret i 1968).
Ian Flemings nevø, Rory Fleming, blev i 2001 gift med den danske Caroline Elizabeth Ada Iuel-Brockdorff (Caroline Fleming) – et ægteskab, der dog kun holdt et lille årti, men som fik bragt det store forfatternavn indenfor det danske lands grænser.
Ian Fleming døde d. 12. august 1964, 56 år gammel, i Canterbury, England. Hans død skyldtes en usund livsførelse som levemand, hvilket afstedkom et hjerteanfald. Han er begravet på kirkegården i Sevenhampton ved Swindon sammen med sin kone (1913-1981) og sønnen (1952-1975), der døde af en overdosis.
(Kilder: Udenlandske forfattere – kendte klassiske og moderne (Rosinante, 2000, s. 154); wikipedia.org)
