Bent Haller (1946 – )
Grundlovsdag, tirsdag d. 5. juni, fylder den danske forfatter og billedkunstner Bent Haller 72 år.
Bent Haller blev født i Bangsbostrand, lidt uden for Frederikshavn (denne lille plet i provinsen danner udgangspunkt for mange af hans bøger). Den unge Bent begyndte, som de fleste af sine jævnaldrende, som lærling på skibsværftet i Frederikshavn. Dette blev dog afbrudt, da han blev optaget på Det Jyske Kunstakademi i Aarhus, hvorfra han blev uddannet billedkunstner, maler og grafiker.
Forfatteren debuterede i 1972 med Den indre klokkes klang, men det var hans romandebut, den samfundskritiske ungdomsroman Katamaranen (1976), der for alvor vakte opsigt. Romanen, der blev fortsat med Sabotage (1977) ledte til en ophidset debat, på grund af værkernes usminkede skildring af en gruppe børns miserable liv i et moderne betonbyggeri, og det førte sågar til, at byrådet i Thisted nedlagde forbud mod bøgernes tilstedeværelse på byens bibliotek.
Hallers socialrealistiske stil blev med tiden justeret med inddragelse af dyrefabler, hvilket kan ses i bl.a. Kaskelotternes sang (1981) om forurening og truede dyrearter og Fuglekrigen i Kanøfleskoven (1990) om samfundets magtforhold. Begge værker er med succes blevet til animationsfilmene Samson og Sally (1984) og Fuglekrigen i Kanøfleskoven (1990). Flere af Hallers andre værker er også blevet filmatiseret.
I 1990´erne skrev forfatteren flere store historiske romaner, heriblandt Det romanske hus (1990), Brage Kongesøns saga (1993) og Lille Lucifer (1996).
Haller har primært skrevet romaner og noveller for børn og unge, men hans produktion omfatter også bøger for voksne, digte, noveller, biografier samt manuskripter til børnefilm og – teater.
Bent Haller har i årenes løb har modtaget flere priser for sit forfatterskab, især for sine børne- og ungdomsbøger.
Blandt andre af forfatterens mange værker, kan som et fåtal nævnes novellerne Morgen (1975), Hjemkomst (1981) og Hos regnormene (1998), børnebøgerne Indianeren (1978), Fredsaberne (1981), I englens spor (1988), Tossernes kærlighed (1997) og Historien om Julemanden (2004), ungdomsbøgerne Sin egen herre (1982), Kærligheden at føle (1992), Neondrengens profeti (1993) og Lazarus (2012), digtsamlingen Gud er blevet ædt af kannibaler (1983) samt gendigtninger af bl.a. Odysseen (1999) og Iliaden (2000).
Forfatteren er gift med Alice, med hvem han har fire børn. De boede i en årrække i Thisted, hvor Haller skrev fast for den lokale avis. I dag er de bosat i Aalborg.
Forfatteren optræder sjældent i medierne, da han ikke er interesseret i sine bøger efter at de er udkommet, men i stedet anser processen som det vigtige. Hans forholdsvis isolerede tilværelse fortæller han selv om i erindringsbogen Det man husker (2015).
Herfra skal lyde et stort tillykke til Bent Haller og ikke mindst en stor tak for at have bidraget til at lære os om rigtig og forkert, ret og uret og blot fortælle den gode historie, som vi fik fortalt som børn.
(Kilder: forfatterweb.dk; da.wikipedia.org; denstoredanske.dk; litteratursiden.dk)
