Erich Maria Remarque (1898-1970)
Fredag d. 22. juni er det 120 år siden, at den tyske forfatter Erich Paul Remark kom til verden.
Den lille Erich blev født i byen Osnabrück i Tyskland, ind i en typisk arbejderklassefamilie, med en hjemmegående moder og en fader, der erhvervede sig som bogbinder. Her voksede han op i ydmyge kår sammen med sine to ældre søstre. Allerede som barn viste Erich Paul en vis litteraturinteresse, da han fra en tidlig alder skrev digte og små historier.
Han startede på læreruddannelsen i Münster, men blev nødt til at afbryde denne, da Første Verdenskrig brød ud. Remark blev efter kort optræning i 1916, som 18-årig, sendt til skyttegravene i Frankrig, hvor han gjorde tjeneste i infanteriet, indtil han i 1917, efter et halvt års kamp, blev såret i venstre ben, højre arm og halsen af en granatsplint, og måtte tilbringe resten af krigen på lazarettet i Tyskland.
I 1919 afsluttede han sin læreruddannelse efter hjemsendelse. Han underviste herefter et par år, men forsøgte sig sidenhen både som reklamemand, journalist, bogholder og organist sideløbende med at han forfattede nogle tvivlsomme digte og essays. Han debuterede i 1920 med Die Traumbude – Ein Künstlerroman (der ikke er oversat til dansk).
Remark kunne dog ikke slippe oplevelserne ved Vestfronten, og den blodige krig havde gjort et så dybt indtryk på Remark, at han efterfølgende skabte og dedikerede sit forfatterskab til at udbrede budskabet om den meningsløse brutalitet, som han havde oplevet, hvilket i dag har betydet, at han er en af de mest berømte krigsforfattere i verden.
Hans første fortælling om krigen blev Intet nyt fra Vestfronten (1929), og denne antiheroiske roman boostede Remarks forfatterskab i en grad, som gjorde, at han herefter kunne leve af at skrive. Romanen blev skrevet på få måneder i 1927, men først udgivet et par år efter, da forfatteren havde svært ved at finde et forlag, der ville udgive den.
For at lægge afstand til sit tidligere forfatterskab, og muligvis også til Tyskland, ændrede forfatteren i 1923 sit tyskklingende Remark, til det mere franskklingende navn Remarque, som vi kender forfatteren under i dag.
Da Anden Verdenskrig brød ud, var Remarque ikke velset blandt statstilhængere, blandt andet på grund af hans beskrivelser af krig som meningsløs og altødelæggende, og på opfordring fra Goebbels, blev hans værker i 1933 bandlyst og brændt på gaden, da forfatteren var for ”utysk” og pacifistisk for nazisternes smag. Nazisterne spredte desuden falsk propaganda om forfatteren, og påstod, at han skulle være af fransk jødisk oprindelse og i virkeligheden hed Kramer (forfatterens efternavn stavet bagfra) og påstod, på trods af modstridende beviser, at han aldrig havde gjort tjeneste i 1. Verdenskrig.
Forfatteren følte sig ikke længere hjemme i Tyskland og flygtede i 1929 til Frankrig og i 1931 videre til Schweiz. I 1938 fik han frakendt sit tyske statsborgerskab, hvilket afstedkom, at han året efter flyttede til USA, hvor han i 1947 fik amerikansk statsborgerskab i stedet. I USA fortsatte han sit forfatterskab og tog i høj grad del i Hollywoods selskabsliv, hvor han havde nære forhold til kendisser som Marlene Dietrich og Greta Garbo. I 1948 vendte han tilbage ti Schweiz.
Med til USA havde han taget sin kone Ilsa Jeanne Zamboui, som han blev gift med i 1925, men i Hollywoods selskabsliv havde han fundet den amerikanske skuespillerinde Paulette Goddard, som han bragte med tilbage til Schweiz. De blev gift i 1957 og levede sammen frem til forfatterens død i 1970.
Remarques søster, Elfriede Scholz, blev i Tyskland efter at broderen havde forladt landet. Hun blev i 1943 arresteret af nazisterne og sigtet for ”undergravelse af moralen”. Hun blev henrettet ved halshugning – en straf, der formentlig var tiltænkt hendes broder, men som hun i mangel af bedre måtte betale.
Ud over Intet nyt fra Vestfronten (1929), står Remarque bag værkerne Tiden der fulgte (1931), Kammerater (1937), Du skal elske din næste (1941), Triumfbuen (1946), Livets gnist (1952), Først elske – siden dø (1954), Den sorte obelisk – historien om en forsinket ungdom (1956), Livet til låns (1961), Nat i Lissabon (1963) og Skygger i paradiset (1971).
Flere af forfatterens værker er desuden blevet filmatiseret, heriblandt Intet nyt fra Vestfronten (1930), Kammerater(1938), Triumfbuen (1948 og 1984), Først elske – siden dø (1958), m.fl.
Erich Maria Remarque døde den 25. september 1970 i Locarno, Schweiz, 72 år gammel.
Herfra vil vi mindes forfatteren Erich Maria Remarque, der formåede at sætte ord på krigens rædsler som de var for 100 år siden – men beklageligvis ikke er blevet mindre uaktuelle.
(Kilder: Udenlandske forfattere – kendte klassiske og moderne (Rosinante, 2000, s. 359f); forfatterweb.dk; wikipedia.org; denstoredanske.dk; litteratursiden.dk; bogrummetwp.dk)
