Einar Már Guðmundsson (1954 – )
Onsdag den 18. september fylder den islandske forfatter Einar Már Guðmundsson 65 år.
Den lille Einar voksede op sammen med sin bror Pálmi og sine forældre i en forstad til Reykjavik i et nybygget boligblok-kvarter. Hans far arbejdede som taxachauffør og de historier, som han kom hjem og kunne fortælle fra dagens arbejde var en tidlig men stor inspirationskilde for den kommende forfatter.
I sine unge år var Einar politisk aktiv på den yderste venstrefløj og involveret i den politiske organisation Fylkingin (Fronten). Han var desuden også aktiv i en gruppe bestående af kunstnere, intellektuelle og digtere, og forfatterens første digte blev offentliggjorte i gruppens kunsttidsskrift Svart á hvítu.
I 1979 fik den unge Einar sin bachelorgrad i litteraturvidenskab og historie fra Islands Universitet. Under sit studie blev han i 1976 blandt andet undervist af den danske litterat Erik Skyum-Nielsen, der senere skulle blive hans faste oversætter.
Samme år flyttede Guðmundsson til København, hvor han boede frem til 1986. I 1985 tog han kandidatgraden i litteraturvidenskab ved Københavns Universitet, hvor han også har været ansat.
Einar Már Guðmundsson debuterede i 1980 med digtsamlingerne Sendebudet er ensomt efterfulgt af Er der nogen herinde, som har Kronehabit på? (1980) og denne fulgt op af Robinson Crusoe vender tilbage (1981).
Efterfølgende udkom Reykjavik-trilogien, der blev skrevet i København, og er en fabulerende beretning om barndommens land i den islandske hovedstad i 1950´erne og 60´erne, og bygger på den islandske tradition ved at indskrive bibelske, nordiske og græske myter, eventyr og sagn ind i et realistisk univers. Trilogien består af Ridderne af den runde trappe (1982), Vingeslag i tagrenden (1983) og Regndråbernes epilog (1986).
I 1988 udkom novellesamlingen Hvor er den zoologiske have?/Søgen efter den zoologiske have og et par år efter den lille satiriske politiske roman Røde dage (1990).
I 1993 udgav Guðmundsson Universets engle, der var tilegnet hans afdøde bror. Bogen, der i jeg-form følger en psykisk syg mands liv fra tiden før hans fødsel til dagene efter hans selvmord i en koldkrigs-tidsramme, blev forfatterens folkelige gennembrud og vandt Nordisk Råds litteraturpris i 1995 og står som et højdepunkt i forfatterskabet og blev i 2000 filmatiseret af Friðrik Þór Friðriksson efter Guðmundssons eget filmmanuskript.
Den selvbiografiske trilogi, der udgøres af Fodspor på himlen (1997), Drømme på jorden (2000) og Navnløse veje (2003) er en ambitiøs kalejdoskopisk og halvdokumentarisk slægtskrønike over det 20. århundrede.
Blandt andre værker fra forfatterens pen kan nævnes romanerne Beatlemanifestet (2005), Sindets tremmer – en kærlighedsroman (2007), Islandske konger (2012), Hundedage (2015) og Pasfotos (2018), novellesamlingen Måske er posten sulten (2005), essaysamlingerne Bankstræde nr. 0 og Betragtninger over fortællekunsten (2017) samt digtsamlingerne Frankensteins Kup (1981), Orkanens øje (1996), Ræk mig nordlysene (2004) og Jeg skyder genvej forbi døden (2006). I 2009 udgav han desuden den politiske essaysamling Hvidbogen – krisen på Island, om finanskrisen og dens konsekvenser.
Karakteristisk for forfatterskabet er brugen af den islandske stemning med nordlys og regnvejrsdage i Reykjavik. Det er især den islandske middelklasses historie som Guðmundsson fortæller, og i digte, noveller og romaner udfolder han på denne måde det islandske folks historie gennem de seneste 100 år. Poesi, fantasi, realisme, samfundsengagement og humor er nøgleord. Forfatteren har desuden skrevet børnebøger og enkelte filmmanuskripter.
Guðmundsson har modtaget flere priser og æresbevisninger for sine arbejder, heriblandt Karen Blixen Prisen i 1999, Bjørnsonprisen i 2010 og Det Svenske Akademis Nordiske Pris, også kendt som ”Den lille Nobel-pris” i 2012.
Forfatteren bor i dag i det nordvestlige Reykjavik med sin hustru, med hvem han har fem børn, i nærheden af det kvarter, hvor han voksede op. Garagen er indrettet som skrivestue, hvor hans værker bliver til.
Herfra skal lyde et stort tillykke til den islandske forfatter på den halvrunde dag og en stor tak for hans bidrag til den moderne nordiske litteratur.
Kilder: Gads udenlandske forfatterleksikon (Gads Forlag, 2001, s. 244f); Udenlandske forfattere – kendte klassiske og moderne (Rosinante, 2000, s. 188f); forfatterweb.dk; wikipedia.org; lindhardtogringhof.dk; denstoredanske.dk; bibliografi.dk; litteraturpriser.dk
