Václav Havel (1936-2011)
Fredag den 5. oktober er det 82 år siden, at den tjekkiske forfatter, dramatiker og politiker Václav Havel kom til verden i den tjekkiske hovedstad Prag.
Václav blev født ind i en velstående borgerlig familie, hvilket betød, at han blev nægtet en plads i gymnasiet af de kommunistiske myndigheder. I stedet uddannede han sig til kemisk laborant og tog studentereksamen på aftenskole.
Fra 1959 arbejdede Havel på forskellige pragske teatre, blandt andet som dramaturg og dramatiker på eksperimentalscenen Dívadlo na Zábradlí (Gelænderteatret) fra 1961-68, hvor han fik sit gennembrud med skuespillet Havefesten i 1963.
Havel blev i 1964 gift med Olga, et ægteskab, der holdt indtil hendes død i 1996.
Skuespillet Cirkulæret (1965, opført 1968), der gjorde grin med bureaukratiets absurditeter var i høj grad med til at etablere dramatikeren i Vesten. I 1967 fik Havel tilladelse til at tage eksamen i dramaturgi.
Både før og efter Pragforåret i 1968 var forfatteren ivrig tilhænger af reformer og talte for det ikke-kommunistiske befolkningsflertals rettigheder. Det medførte, at han efter den sovjetiske invasion i Tjekkoslovakiet i august 1968 blev hårdt ramt af de kommunistiske myndigheders undertrykkelse af systemkritikere og oppositionsgrupper, og han fik blandt andet skrive- og publikationsforbud.
Havel fortsatte dog med at skrive dramatik, men hans stykker kunne ikke længere officielt opføres i hjemlandet – før end 1989. De blev i stedet opført i Vesteuropa, først og fremmest på Burgtheater i Wien, hvor blandt andet stykket Audiens (1976) var en stor succes.
Gennem 1970´erne og 80´erne blev Havel et intellektuelt samlingspunkt for den demokratiske opposition. Dette skyldtes blandt andet en række politisk-filosofiske essays og ikke mindst et åbent brev til Tjekkoslovakiets præsident Husák med en analyse af krisen i det tjekkoslovakiske samfund.
I 1977 var forfatteren en af ophavsmændene bag menneskerettighedsbevægelsen Charta 77, der åbent kritiserede det russiske regime for undertrykkelse og menneskerettighedskrænkelser efter den sovjetiske invasion i 1968. Dette medførte en række forhør, arrestationer og andre chikanerier og i 1979 blev han idømt 4½ års fængsel for at undergrave republikken. Hans breve fra fængslet til hustruen kan læses i Breve til Olga (1985).
Havel blev løsladt i 1983 af helbredsmæssige grunde og genoptog sit virke som dramatiker.
I november 1989, efter endnu en fængsling, ledede Havel demokratibevægelsen Borgerforum under Fløjlsrevolutionen, og i december samme år blev han valgt til Tjekkoslovakiets præsident efter kommunismens sammenbrud. Denne post trådte han dog tilbage fra i juli 1992 i protest mod den forestående deling af landet. I januar 1993 blev han valgt som den første præsident af den nye Tjekkiske Republik og genvalgt i 1998.
Forfatteren fratrådte som præsident i februar 2003 men fortsatte på trods af alvorlige helbredsmæssige problemer arbejdet for overholdelse af menneskerettigheder og indførelse af demokrati i en række lande, heriblandt Cuba, Ukraine og Hviderusland.
Havel fik skrevet i alt tretten skuespil og en lang række essays. Hans dramatik er især karakteriseret ved forbindelsen af elementer fra det absurde teater med politisk kritik og refleksioner over det moderne menneskes tab af identitet. Blandt andre af Havels stykker kan nævnes Fernisering (1977), Protesten (1978) og Sanering (1987).
Havel modtog et hav af priser og æresdoktorater gennem sin karriere, heriblandt Erasmusprisen i 1986 og den danske Sonning-pris i 1991.
I 1996 fik forfatteren en kræftsvulst i den ene lunge som han fik fjernet.
I 1997 ægtede han Dagmar, som han var sammen med indtil sin død den 18. december 2011 efter længere tids sygdom. Han blev 75 år gammel.
Herfra skal lyde en stor tak til Václav Havel, der hele sit liv kommenterede verdenssituationen gennem sit forfatterskab, og ikke mindst tak for kampen for menneskerettighederne og demokratiet.
(Kilder: Udenlandske forfattere – kendte klassiske og moderne (Rosinante, 2000, s. 199f); wikipedia.org; denstoredanske.dk; b.dk; bibliografi.dk)
