Steen Steensen Blicher (1782-1848)
Onsdag d. 11. oktober er det 235 år siden, at den danske forfatter Steen Steensen Blicher kom til verden i Vium præstegård (nær Viborg).
Steen voksede op som enebarn, da hans mange søskende alle døde kort efter fødslen. Han var tæt på sin præstefader, Niels Gudme Blicher, der bl.a. vakte sønnens interesse for jagt og naturen. Hans mor, Kristine Marie, der var niece til etatsråd Steen de Steensen, herremand på Aunsbjerg, havde ikke stor betydning for sønnens opvækst og opdragelse, da hun i en ung alder blev sindssvag og færdedes i hjemmet som en skygge af sig selv, meget vel pga. hendes mange spædbørns skæbne.
I 1796 flyttede familien til Østjylland og i 1799 blev Steen Steensen Blicher student efter faderens hjemmeundervisning og påbegyndte herefter teologistudiet i København. I 1809 afsluttede han sin embedseksamen ved pastoralstudiet, der havde trukket ud, da han både havde været igennem alvorlig sygdom og derudover havde kastet sig ud i at oversætte det skotske digterværk Ossian til dansk, hvilket angiveligt var medvirkende til at skærpe hans interesse for sproget og digtningen.
I 1810 fik han ansættelse som adjunkt ved skolen i Randers, og samme år giftede han sig med den 17-årige Ernestine Juliane, hans farbrors unge enke. Ægteskabet blev rigt på børn, syv i alt ud over det, som Ernestine havde fra sit tidligere ægteskab, men ikke særlig lykkeligt. I 1828 søgte han separation, men ved faderens mellemkomst blev ægtefællerne forsonet og holdt sammen.
Mellem 1811-19 var Blicher, uden særlig succes, landbrugsforpagter hos sin far i Randlev. Han fik i 1819 præstekald i det fattige Thorning og fra 1825 et bedre kald i Spentrup, som han dog heller ikke varetog optimalt pga. alkohol-indtag.
Blicher sad i en privat håbløs gæld, og han har selv angivet ønsket om ekstra indtægter som en væsentlig grund til, at han begyndte at skrive noveller til det århusianske underholdningstidsskrift Læsefrugter, og til at han selv forsøgte sig med en konkurrent, Tidsskriftet Nordlys. Et Maanedskrivt (1827-29). Hans novelleproduktion blev overordentlig stor, og meget af denne produktion er med tiden gået i glemmebogen. Der er dog nogle værker som fx Sildig Opvaagnen(1828), Hosekræmmeren (1829) og Præsten i Vejlbye (1829), der er af en sådan kvalitet, at de har bevaret deres popularitet og bliver udgivet igen og igen.
Blicher startede egentlig sin karriere som lyriker. I 1814 udkom debuten Digte. Første Deel efterfulgt af anden delen, Jyllandsrejse i sex Døgn (1817). Det lyriske hovedværk er Trækfuglene (1838). Han skrev også et par skuespil, som dog hverken dengang eller siden har gjort det store indtryk.
Det er dog novelle-digtningen som han fik succes med – og er kendt for. Han fik sit kommercielle gennembrud som novelleforfatter i 1830’erne, med bl.a. udgivelse af Samlede Noveller, bind 1-4 (1832/1834). Den nok bedst kendte novelle, Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog (1824), er den første fuldbårne prosafiktion på dansk og er inspireret af den autentiske historie om Marie Grubbe (ca. 1643-1718).
Blicher var i høj grad medvirkende til realismens tilblivelse i den danske litteratur, og han har en særlig fortælleteknik, der tager udgangspunkt i en personificeret jeg-fortæller. Hans særlige stil bliver betegnet som poetisk realisme. Forfatteren adskilte sig især fra sine samtidige kolleger, der mest skrev digte og skuespil, ved at skrive noveller om den jyske almue, og han var den første, der indskrev den jyske dialekt i dansk litteratur.
Forfatteren havde et stærkt politisk engagement i den nationale bevægelse og folkeoplysningen, han var fortaler for en folkelig danskhed og almuens ret til politisk indflydelse. Dette var bl.a. baggrunden for, at han i 1839 var hovedmand bag det første Himmelbjergmøde. Disse møder blev han dog senere (1844) nægtet adgang til pga. uenigheder med de øvrige medlemmer af komitéen og Blicher blev herefter gjort til genstand for offentlig kritik og latterliggørelse i bl.a. Corsaren.
Blicher var desuden en ivrig landbrugsreformator og udformede bl.a. en topografisk beskrivelse af Viborg Amt (1839) samt utallige småskrifter med forslag til sociale og økonomiske forbedringer i hedeegnene, og han må regnes for en af de teoretiske foregangsmænd for den hedeopdyrkning, som for alvor tog fart i slutningen af 1800-tallet.
Steen Steensen Blicher var ikke alt for samvittighedsfuld omkring sit præstekald eller sin egen personlige sømmelighed, og de mange vandre- og jagtture på heden fik efterhånden næsten karakter af egentlig vagabondering. I 1847 blev han afskediget grundet forsømmelse og han døde d. 26. marts i 1848, 65 år gammel i Spentrup ved Randers.
(Kilder: forfatterweb.dk; wikipedia.dk; denstoredanske.dk; litteratursiden.dk)
