Du Maurier: Den originale britiske thriller-forfatter

dekorativt foto
Ugens forfatter-fødselar, uge 19: Martinson – vagabond og Nobelpris-vinder
6. maj 2019
Vis alle

Du Maurier: Den originale britiske thriller-forfatter

Ugens forfatter-fødselar:

Uge 20 (13/5 – 19/5)

Daphne du Maurier (1907-1989)

Mandag den 13. maj er det 112 år siden, at den britiske forfatterinde Daphne du Maurier, kom til verden i den engelske hovedstad London som datter af skuespiller-parret Muriel Beaumont og Gerald du Maurier. Hendes bedstefar var tegneren og forfatteren George L. du Maurier.

Den lille Daphne voksede op sammen med sin storesøster Angela, der også blev forfatter og lillesøsteren Jeanne, der udfoldede sine kreative talenter indenfor maleriet. Senere blev hun uddannet på privatskoler i Paris og begyndte så småt at skrive i 1928 med stadig større succes og debuterede med romanen The loving spirit i 1931.

I 1932 blev hun gift med major Frederick ”Boy” Browning, et ægteskab, der varede frem til hans død 1965. Sammen fik de tre børn; Tessa i 1933, Flavia i 1937 og Christian i 1940. Det er blevet bemærket, at Maurier ind imellem virkede kold i sit ægteskab, hvilket ifølge rygter muligvis kunne skyldes biseksualitet, og hun tog desuden en vis afstand fra sine egne børn, især pigerne.

Daphne du Maurier er primært romanforfatter og det er især indenfor thrillergenren, at hun har haft stor succes. Blandt hendes populære værker kan her nævnes Noget for intet (1933, senere udgivet under titlen Julius), Rebecca (1938), Fribytteren (1941), Indtil fjerde led (1943), Kongens general (1946), Parasitterne (1949), Rachel (1951), Mary Anne (1954), Syndebukken (1957), Falkens flugt (1965), Huset ved stranden (1969) og Vi giver aldrig op (1972).

Selvom forfatterindens foretrukne genre var romanen, skrev hun også en del noveller, som fx Ikke efter midnat og andre fortællinger (1971), ofte i en mere dyster tone samt en del manuskripter. Flere af hendes værker er da også blevet filmatiseret, heriblandt romanerne Jamaica-kroen (1936), Rebecca (1938) og novellen Fuglene (1952), alle filmatiseret af Alfred Hitchcock i henholdsvis 1939, 1940 og 1963.

Senere i hendes karriere skrev hun en del non-fiktion, heriblandt sin fars biografi Gerald (1934), Slægten du Maurier (1937), der følger hendes familie fra Frankrig til England i det 19. århundrede samt Glasmagerne (1963), der følger i fodsporene på hendes franske huguenot-aner.

Forfatterinden boede det meste af sit liv i Cornwall, hvor hendes mor stammede fra, og det er også dette område, der danner rammerne for mange af hendes værker. Hun blev desuden mere og mere sky for omverdenen i takt med, at hendes succes steg.

Forfatterinden er flere gange blevet beskyldt for at have plagieret sine kolleger. Blandt andet var den brasilianske forfatterinde Carolina Nabuco stærkt utilfreds med de mange fælles træk mellem hendes egen A sucessora / The successor (1934) og Mauriers Rebecca (1938) og forfatteren Frank Baker mente, at Maurier havde plagieret hans roman The Birds (1936) i hendes novelle af samme navn fra 1952. I første tilfælde delte de to forfatterinder forlægger og i sidstnævnte arbejde Maurier som gennemlæser for Baker´s forlægger på det tidspunkt, hvor han afleverede sin bog.

Murier modtog et væld af priser og anerkendelser for sit forfatterskab og i 1969 blev hun adlet og modtog ordenen Dame Commander og hendes titel var officielt herefter Lady Browning, Dame Daphne du Maurier DBE, en titel hun dog aldrig gjorde brug af.

I 2011 fandt man en samling af Mauriers noveller, som hun skrev som 21-årig. Heriblandt var novellen The Doll om en ung kvindes besættelse af en mekanisk mandlig sexdukke, og historien vidner om, at vi her har at gøre med en forfatterinde, der i høj grad var forud for sin tid.

Daphne du Maurier døde den 19. april 1989, 81 år gammel, i sit hjem i Fowey, Cornwall.

Herfra skal lyde en stor tak til den britiske forfatterinde for hendes litterære bidrag til mange hjems bogreoler.

Kilder: Udenlandske forfattere – kendte klassiske og moderne (Rosinante, 2000, s. 128f); wikipedia.org; denstoredanske.dk; bibliografi.dk