Michel Eyquem de Montaigne (1533-1592)
Onsdag d. 28. februar er det 485 år siden, at den franske humanistiske adelsmand og grundlægger af essaygenren, Michel Eyquem de Montaigne, kom til verden på slottet Château de Montaigne, nær byen Bordeaux i Frankrig.
Michel var den ældste søn i en meget velhavende familie, hvor faderen havde fungeret som borgmester for byen Bordeaux. Hans opdragelse var utraditionel og foregik uden prygl. Faderen havde udviklet en pædagogisk plan for sønnen og kort efter hans fødsel, blev han bragt til en gård, hvor han levede de første tre år af hans liv hos en bondefamilie, for at han kunne lære om det liv, og være tæt på de folk, som havde behov for hjælp fra en familie som Montaignes. Herefter blev Michel bragt tilbage til Château de Montaigne, hvor han hver morgen blev vækket af musik og hvor han lærte at tale latin, længe inden han blev undervist i fransk.
Faderen bliver ofte nævnt i Montaignes forfatterskab, mens moderen, der levede en stor del af sit liv nær sønnen og sågar overlevede ham, kun nævnes et par gange.
Omkring år 1539 blev Montaigne sendt på kostskole og i 1546 havde han færdiggjort jurastudiet på universitetet i Toulouse. Han startede en karriere indenfor retssystemet og blev i 1557 medlem af byrådet i Bordeaux. Her mødte han forfatteren La Boétie, der blev en nær ven og vakte Montaignes interesse for antikken.
Han blev i 1565 gift med Francoise de la Cassaigne, i et formentligt arrangeret ægteskab. De fik seks døtre, hvoraf dog kun den andenfødte, Léonor, overlevede.
I 1568 udgav Montaigne den første oversættelse af den catalanske munk Raymond Sebond´s Theologia naturalis.
Året før var Montaignes fader død, og han arvede derfor slottet Château de Montaigne og i 1570, da han flyttede ind, også titlen Lord af Montaigne.
Montaigne fungerede fra 1557-71 som dommer i Bordeaux, men trak sig fra embedet i 1571 i en alder af 38 år, for at skrive sine essays. Dette foregik ved, at han mere eller mindre totalt isolerede sig fra alle familiære og sociale begivenheder i sit såkaldte citadel i tårnet på Château de Montaigne, omgivet af omkring 1.500 bøger.
I 1580 udsendte han de første to bind af sine Essays, og blev omgående en berømt mand i Frankrig. Han rejste efterfølgende til Frankrig, Tyskland, Østrig, Schweiz og Italien, dels for at finde en kur mod sine smertende nyresten, dels som en pilgrimsrejse til det Hellige Hus i Loreto. Han førte under denne rejse en dagbog, hvor han optegnede regionale forskelle og skikke og skrev om personlige episoder, heriblandt den succesfulde kurering af hans nyresten. Dagbogen blev senere fundet og udgivet i 1774 under titlen Italiensrejse. I 1581 fik forfatteren at vide, at han var blevet udråbt til borgmester i Bordeaux, men der måtte en kongelig ordre til, før end han vendte hjem for at overtage posten, som han bestred frem til 1585.
I 1588 udsendte forfatteren sit tredje bind af Essays.
Forfatterens Essays (1580-88) kan kort beskrives som en samling af et stort antal af korte subjektive behandlinger af forskellige moralske, livsfilosofiske eller mere hverdagsagtige emner som fx beskrivelser af mennesker fra forskellige udgangspunkter (hukommelse, magt, idealer, m.m.), religion, psykologi og børneopdragelse, og hans berømte motto og valgsprog var ”Hvad ved jeg?”.
Essayet kan karakteriseres som et løst komponeret, ræsonnerende prosastykke, som fra forskellige vinkler belyser et bestemt emne, og på denne måde behandlede Montaigne alt fra religion og politik til spisevaner og transportmidler.
Montaigne var en af renæssancens store humanister. Han var inspireret af antikkens filosofi, især Plutarch, Platon, Seneca og Lukrets, og brød med middelalderens teologiske verdensopfattelse, for i stedet at koncentrere sig om menneskelivet her på jorden.
Montaignes Essays blev nærmest et bibel for den franske og engelske adel og hans arbejde kan ses at have inspireret mange senere forfattere og tænkere som fx William Shakespeare, René Descartes, Friedrich Nietzsche, Francis Bacon og Ludvig Holberg.
Michel de Montaigne døde d. 13. september 1592 af en halsbyld. Han døde samme sted, som han var født, 59 år gammel. Han blev begravet i nærheden, men senere flyttet til, først den ene, og så den anden kirke, hvoraf ingen længere er bevaret. Hans hjerte er dog bevaret i den parisiske Saint-Michel-de-Montaigne kirke.
Herfra siger vi tak til den franske adelsmand, der skabte essayet og med sine værker fik en betydningsfuld plads i såvel pædagogikkens som i filosofihistorien, som en af de første moderne europæiske tænkere.
(Kilder: Udenlandske forfattere – kendte klassiske og moderne (Rosinante, 2000, s. 307); wikipedia.dk; denstoredanske.dk; wikipedia.org)
