Christian Kampmann (1939-1988)
Onsdag den 24. juli er det 80 år siden, at den danske journalist og forfatter Christian Peter Georg Kampmann kom til verden i Hellerup som søn af prokurist og direktør Niels Ølgaard Kampmann og Leila Ingersoli Jones.
Den unge Christian voksede op i det bedre borgerskab i Rungsted og blev i 1957 student fra Rungsted Statsskole. Han uddannede sig efterfølgende til journalist og var i sin elevtid fra 1959-60 på den konservative Herning Avis med forlod elevpladsen til fordel for Abbe Pierres klunserprojekt i Paris. Fra 1961-63 var han på Aalborg Stifttidende og fra 1963-64 på Columbia Graduate School of Journalism i New York.
Kampmann debuterede i 1962 med novellesamlingen Blandt venner, der året efter blev fulgt op af romanen Al den snak om lykke (1963). Forfatteren fik sit gennembrud med novellesamlingen Ly i 1965 og i 1967 fulgte romanen Sammen.
Fra 1964-70 var Kampmann medarbejder ved TV-avisen, dog periodisk afbrudt af orlovsperioder, som statens 3-årige arbejdslegat (1967-69) gav mulighed for.
Fra 1967-69 arbejde forfatteren som freelance-anmelder af især engelsk, amerikansk og fransk litteratur ved Aktuelt og senere med samme virke som fast medarbejder ved Information fra 1970-71.
I 1969 udkom spændingsromanen Uden navn, der egentlig var skrevet til ugebladet Hjemmets spændingskonkurrence, men her blev afvist. Samme år udkom den psykologiske roman Nærved og næsten (1969) og i 1970 novellerne Vi elsker mere.
Fra 1971 kunne Kampmann leve af sit forfatterskab. I dette år udkom nøgleromanen Pinde til en skønskrivers ligkiste (1971) samt den halvdokumentariske citatroman Nok til hele ugen (1971). Forfatterskabets andet realistiske gennembrud kom med romanen En tid alene (1972).
I 1962 blev forfatteren borgerligt viet med pianist og musikpædagogen Therese Herman Koppel, med hvem han fik børnene Abelone Koppel og David Kampmann. Han levede dog et dobbeltliv i mange år, og i 1972 blev ægteskabet opløst. I 1975, da han var på toppen af sin karriere, stod han frem og erklærede sig biseksuel.
Forfatteren genoptog i denne forbindelse også sit journalistiske virke som medredaktør af tidsskriftet Seksualpolitik fra 1975-78 som et led i sit kønspolitiske engagement i Bøssernes Befrielsesfront. I forlængelse af dette engagement i den antipatriarkalske og antikapitalistiske kønspolitik finder vi de personligt sandhedssøgende erindringsbøger, romantrilogien Fornemmelser (1977), Videre trods alt (1979) og I glimt (1980) og senere den posthumt udgivne roman Skilles og mødes (1992).
Kampmann var én af de mest populære i sin samtid og er først og fremmest kendt som nyrealistisk roman- og novelleforfatter med sine samtidsromaner, der skildrer middel- og overklassemiljøer i efterkrigstiden og frem til 1980´erne, men vil for eftertiden især blive husket for slægtsromanen i fire bind om familien Gregersen, der bliver udgjort af titlerne Visse hensyn (1973), Faste forhold (1974), Rene linjer (1975) og Andre måder (1975) og er en præstation ud i beskrivelsen af det danske samfund fra 1954-74 og de kønspolitiske og socialpsykologiske opbrud, der fandt sted i perioden. Serien blev filmatiseret i 2004 under titlen Familien Gregersen af Charlotte Sachs Bostrup.
Forfatteren modtog i løbet af sin karriere flere legater og priser, heriblandt Kritikerprisen i 1972 for En tid alene (1972), De Gyldne Laurbær i 1973 og blev nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris.
Christian Peter Georg Kampmann døde natten til den 13. september 1988, 49 år gammel, i sommerhuset Vibehuset på Læsø. Han blev tæsket til døde af sin samlever og partner, psykologen og forfatterkollegaen Jens Michael Schau.
Herfra skal lyde en stor tak til den danske forfatter, der gav os sin version af en fiktiv men dog yderst troværdig skildring af et kapitel i danmarkshistorien.
Kilder: wikipedia.org; denstoredanske.dk; forfatterweb.dk; nordjyske.dk; bogrummet.dk; bibliografi.dk; imdb.com