Uge 18 (1/5-7/5)
Søren Aabye Kierkegaard (1813)
Fredag d. 5. maj er det 204 år siden, at den store danske filosof, teolog og forfatter Søren Aabye Kierkegaard kom til verden på Nytorv i København.
Kierkegaard, der var den yngste i en søskendeflok på syv, blev uddannet indenfor filosofi og teologi og kunne, på baggrund af sin velhavende familie (hans far havde fra fattige kår på den jyske hede oparbejdet sig til at blive en succesrig uldkræmmer og senere storkøbmand), benytte alle sine talenter indenfor tankevirksomhed frem for fysisk arbejde.
Kierkegaard kan uden tvivl betegnes som en sværvægter indenfor dansk filosofi. Et gennemgående tema for hans forfatterskab er den menneskelige eksistens, hvorfor han også anses som en af fædrene til eksistentialismen. Hans forfatterskab er derudover karakteriseret ved de tre livsanskuelser: den æstetiske, den etiske og den religiøse.
Det første offentliggjorte skrift og dermed forfatterdebut af Søren Kierkegaard er Af en endnu Levendes Papirer (1838) og er en – ikke videre flatterende – anmeldelse af H. C. Andersens Kun en spillemand. De to danske verdensberømtheder fra guldalderen boede i samme by og færdedes i de samme kredse, men havde dog ikke af den grund meget med hinanden at gøre.
Kierkegaard efterlod sig en stor litterær produktion (ca. 40 bogtitler og et tilsvarende antal dagbladsartikler), og det berettes da også, at han havde en skrivepult i hvert et rum i sin store lejlighed i København, så han kunne nedfælde en idé så snart han fik den.
I den tidlige fase af sit forfatterskab udgav han sine værker under pseudonymer, fx er to-binds romanen Enten-Eller (1843) udgivet under pseudonymet Victor Eremita (Den sejrende eneboer). Blandt andre pseudonymer som forfatteren benyttede sig af, kan nævnes Johannes de Silentio (Johannes af Tavsheden) og Johannes Climacus (Johannes Himmelstormeren). Enkelte af navnene er inspirerede af virkelige personer, mens andre er fri fantasi. Dog vedkendte Kierkegaard sig senere samtlige af sine værker.
På grund af Kierkegaards omfattende produktion af litteratur skete der faktisk ikke så forfærdelig meget andet i hans liv – et par rejser til Berlin, en tur til Jylland og de daglige spadsereture gennem hovedstaden. Dog spillede den ni år yngre Regine Olsen en afgørende rolle i hans forfatterskab. De blev forlovet i 1840, men Kierkegaard brød efter et år denne forlovelse, da han var i tvivl om, hvorvidt han kunne gøre hende lykkelig. Selvom Regine intet sted i Kierkegaards forfatterskab er nævnt ved navn, er de to på sigt blevet et af de mest kendte par i den danske litteraturhistorie.
Kirkegaards menneskeforagt blev vækket af vittighedsbladet ”Cosaren” i 1846, da dette blads redaktør M. A. Goldschmidt gjorde forfatteren til genstand for en offentlig smædekampagne, der latterliggjorde Kirkegaards forfatterskab såvel som hans karakter og fysiske fremtræden.
I 1855 indledte Kierkegaard det, der er blevet betegnet som kirkekampen eller kirkestormen, hvor han polemiserede voldsomt og injurierende imod kirken og dens præsteskab, først i avisartikler og derefter i sit eget flyveblad Øieblikket. Under denne kamp mod kirken, på en af sine daglige spadsereture, faldt Søren Kierkegaard pludselig bevidstløs om på gaden, og han døde efter få ugers indlæggelse på Frederiksberg Hospital, d. 11. november 1855, 42 år gammel. Han er begravet på Assistens Kirkegård.
Her afslutningsvis et citat fra Enten-Eller (1843):
”Det store er ikke at være Dette eller Hiint, men at være sig selv, og dette kan ethvert Menneske, naar han vil det”.
(Kilder: forfatterweb.dk; wikipedia.dk; denstoredanske.dk; kristeligt-dagblad.dk; litteratursiden.dk)
