Ugens forfatter-fødselsdag-uge 18: Søren Kierkegaard
1. maj 2017
Klumme: Der er lys for enden af apokalypsen
13. maj 2017
Vis alle

Ugens forfatter-fødselsdag, uge 19: Sigrid Undset

Sigrid Undset-edit

Sigrid Undset (1882)

Onsdag d. 10. maj, 2017, er det 135 år siden, at den norske forfatter Sigrid Undset kom til verden.

Familien flyttede i 1884 fra Kalundborg til Oslo (datidens Kristiania), og selvom den norske faders job som arkæolog i høj grad interesserede den unge Sigrid, måtte hun nøjes med en kortvarig handelsuddannelse og et tiårigt kontorjob for den tyske virksomhed AEG, for at bidrage til familiens (hendes danske moder og to søstre) økonomi efter faderens død i 1893.

Undset kunne dog ikke helt holde sig fra fortiden, og studerede videre på egen hånd, og i 1909 fik hun udgivet sin første historiske roman, Fortællingen om Viga-Ljot og Vigdis, som var inspireret af de islandske sagaer. Hendes forfatterskab bærer generelt præg af inspiration hentet fra bl.a. folkeviser og sagaer.

Dog debuterede forfatteren allerede i 1907 med samtidsromanen i dagbogsform Fru Martha Oulie, der omhandler et af datidens yndlingstemaer: Den gifte kvindes frustrerede lykkedrøm, hvor Undsets ærinde var at opfordre kvinden til at udfylde sin plads i hjemmet som hustru og mor. Dette tema om pligt og virkelighedsorientering går igen i en række af hendes novellesamlinger, som fx Den lykkelige alder (1908), Splinten av troldspeilet (1917) og De kloge jomfruer (1918), samt i romanerne Vaaren (1914) samt hovedværket, den delvist selvbiografiske, Jenny (1911).

Sigrid Undset rejste i 1909 til Italien, hvor hun mødte og senere (i 1912) ægtede den norske maler Anders Svarstad (1849-1943). Han havde tre børn fra det ægteskab han var i, da han mødte Sigrid og parret fik selv en søn og en multihandicappet datter. Sigrid Undset havde derfor nok at se til med en håndfuld børn, et rend af gæster samt husmoderrollen at udfylde. Dog lykkedes det hende fortsat at finde tid til at skrive. Parret blev skilt i 1919 og Sigrid flyttede til gården Bjerkebæk ved Lillehammer, hvor hun fødte deres tredje barn, sønnen Hans.

Sigrid Undset var generelt dybt utilfreds med sin egen tid og skrev, ud over skønlitteratur, en strøm af avis- og tidsskriftsartikler, hvoraf flere siden blev udgivet i bogform. Her benyttede hun bl.a. sit forfatterskab til kritisk analyse af tidens fænomener, og blev med tiden en af Nordens største fortalere for ihukommelse af glemte værdier i det 20. århundrede og er derfor, på sin egen måde, en spiller i kvindekampen.

På trods af, at Sigrid Undset inden sin egentlige forfatterdebut, havde fået at vide af Gyldendal, på baggrund af et indsendt og afvist manuskript, at hun ikke kunne skrive historiske romaner, og derfor i stedet begyndte sin karriere med realistiske samtidsromaner, lykkedes det hende i 1928 at modtage nobelprisen for middelalderromanerne Kristin Lavransdatter (Kransen (1920), Husfrue (1921) og Korset (1922). Kristin-bøgerne blev i 1995 filmatiseret af Liv Ullmann.

Selv om hun blev opdraget ateistisk konverterede Undset i 1924 til katolicismen, og vakte med dette stor skandale i nationale såvel som internationale intellektuelle kredse, der på dette tidspunkt var optaget af socialismen og kommunismen. Denne omvendelse gav hende øgenavnet ”den katolske dame”. Hun blev aldrig egentlig accepteret af den katolske kirke pga. skilsmissen, hvilket dog ikke fik hende til at afstå fra at give en stor del af sine nobelpris-penge til Legatet for ubemidlede katolikker. Nobelprismedaljen solgte hun senere for at hjælpe finske børn, da Rusland invaderede Finland i 1939.

Hun fortsatte med at udgive romaner og som formand for forfatterforeningen 1935-40 tog hun et frontalt opgør med nazismen. Dette betød, ud over at hendes bøger blev forbudt i Tyskland, at hun blev nødt til at flygte til USA da 2. Verdenskrig brød ud. Her fortsatte hun med at agitere mod nazismen og skrev erindringsbogen Happy Times in Norway (1943) om livet på Bjerkebæk, en efterfølger til Elleve aar (1934) om barndommen indtil faderens død.

Hendes ældste søn faldt i kamp ved tyskernes besættelse af Norge i 1940, og hendes handicappede datter var død nogle år forinden.

Da krigen sluttede i 1945 vendte Sigrid Undset tilbage til Norge og døde her d. 10. juni 1949, 67 år gammel.

(Kilder: forfatterweb.dk; wikipedia.dk; denstoredanske.dk; litteratursiden.dk)