Sven Holm (1940-2019)
Mandag den 13. april er det 80 år siden, at den danske forfatter Sven Holm kom til verden i København som søn af Else Schalburg Knudsen og oberst Vagn Holm.
I løbet af barndommen boede den lille Sven mange forskellige steder på grund af hans faders hverv, der ofte medførte udstationeringer. I slutningen af 1950’erne kom den unge Sven på Herlufsholm Kostskole, hvorfra han blev student i 1958. Det var her på kostskolen, at han for alvor fik interesse for at skrive, da den gav ham både rum og tid til dette, og under dække af lektielæsning skrev den unge forfatterspire både digte, små kriminalromaner og fortællinger.
Efter studentereksamen fra Herlufsholm fungerede den unge Holm de næste par år som huslærer på godset Oreby på Lolland.
Sven Holm debuterede i 1961 med novellesamlingen Den store fjende. De følgende år blev, ved siden af skriveriet, suppleret med forskellige jobs. Blandt andet var han dansk rejselektor i Sverige for Foreningen Norden. Fra midten af 1960’erne levede han af sit forfatterskab, men fik dog også sideløbende tid til, blandt andet, at fungere som litterær konsulent for DR (1967-85).
I løbet af 1960´erne skrev Holm en lang række noveller og fortællinger, blandt andet inspireret af Villy Sørensens forfatterskab, med behandling af især psykologiske og eksistentielle problemer og med et fantastisk-symbolsk formsprog. Ud over debuten kan fx novellesamlingen Nedstyrtningen (1963) og debutromanen Fra den nederste himmel (1965) i denne sammenhæng nævnes.
Fra midten af 1960´erne bliver det politiske aspekt også belyst i forfatterskabet, hvilket blandt andet kommer til udtryk i romanerne Termush. Atlanterhavskysten (1967) og Min elskede – en skabelonroman (1968) samt i novellesamlingen Rex (1969). Der ses nu en større målrettethed i forfatterskabet, og en vægtforskydning fra en indadvendt kredsen om psykiske og eksistentielle sider af misforholdet mellem individ og omverden bliver nu til et større fokus på mere eksterne aspekter af politiske og sociale faktorer, som undertrykker kollektive længsler og trang til selvstændig livsudfoldelse.
I 1970´erne, såvel som i forfatterens senere værker, behandler Sven Holm i sine værker tidens dominerende temaer, kønsroller, samliv og kærlighed, i fx romanerne Det private liv (1974) og Aja, hvor skøn! (1980), En ufrivillig ømhed (1989) samt i novellesamlingerne Mænd og mennesker (1979) og Midt i den blanke nat (2011).
I 1978 udsendte forfatteren sin eneste digtsamling Luftens temperament og 33 andre digte fra Grønland.
Igennem hele Holms forfatterskab har han arbejdet med dramatikken til både teater, radio, tv og biografen. Selv om det resulterede i mange vellykkede samarbejder med teater- og tv-verdenen, var det dog også til tider både kaotisk og stormfuldt, som da han fx måtte igennem en retssag, som Det Danske Teater anlagde mod ham i forbindelse med splid om en aftale om et stykke, og da han blev nødt til at opgive en stort set færdig tv-serie om Dirch Passer.
I Holms dramatik er det ofte mennesker i magtens centrum, der er skildret som historiske skuespil, med deres splittelse mellem følelser og deres samfundsmæssige funktion. Dette ser vi i fx skuespillet om Christian VII, Struensee var her (1977), om Leonora Christine, Leonora – tre scener for en heltinde (1982), om Christian IV, Jeres majestæt (1988), om Jens Otto Krag, Statsministeren (2014) og i manuskriptet til filmen Peter von Scholten (1987). I andre af forfatterens dramatiske værker finder vi kunstneres situation gennemlyst, som i blandt andet i tv-serien om Liva Weel, Kald mig Liva (1993), skuespillene Schumanns nat (1994) og Kender du svimmel (2005) om H. C. Andersen. Derudover skrev Holm skuespil som fx Møbler er en sund baggrund (1978), Hans Egede eller Guds ord for en halv tønde spæk (1979), det science fiction-prægede Én mand gør ingen vinter (1980) og Koster det sol? (1981) og Kaktus og kanin (1990). Også radiospil som fx En ø næsten som et paradis (1969), Den himmelske graffiti – fantasi over en ung astronom (1990), Sølvbrunch (2006) og tv-spil som Syg og munter (1972, tv-spil i 1974) stod han bag.
Karakteristisk for Holms forfatterskab er en vilje til, tværs gennem dyster viden om den magtkamp og angst, der præger vores nuværende samfundsformer, at fastholde drømmen om helhed, individuel harmoni og et åbent medmenneskeligt fællesskab. Hans værker kredser ofte om modernitetens splittelsestema, spillet mellem kønnene og menneskets stilling i en fremmed verden.
Som forfatter bevæger Holm sig i flere retninger, med blandt andet humoristiske fortællinger om de skæve eksistenser, sanselige noveller, skuespil og morsomme ungdomshistorier. Hans værker tegner et varieret og broget billeder af Danmark, på både godt og ondt, men altid med et glimt i øjet og med et kærligt puf til alverdens magtfulde personer.
Selvom novellerne og dramatikken tydeligvis var Holms foretrukne, afstod han dog, som allerede antydet, ikke for at prøve kræfter med andre genrer som romaner, digte, børnebøger, ungdomsbøger og essays.
Blandt endnu ikke nævnte værker fra forfatterens pen finder vi fx også novellesamlingerne Syv passioner (1971), Hr. Henrys begravelse og andre fortællinger (1995), Sin egen vogter – 23 udvalgte noveller (2000), Kanten af himlen – 13 fortællinger (2001), romanerne Jomfrutur (1966), Langt borte taler byen med min stemme (1976), Ægteskabsleg (1977), Hummel af Danmark (1982), Den anden side af Krista X (2002), essayene Den standhaftige ælling – ansigt til ansigt med de sidste tyve år – artikler og digte (1982), Dronning Margrethes hår og 33 andre klip (2004) samt børnebøgerne Heksehaven (1983) og Familien hvide får (1989).
Ud over sin omfattende produktion engagerede forfatteren sig også i flere foreninger og sammenslutninger, heriblandt Forfatterforbundet, Danske Dramatikeres Forbund og Danske Skønlitterære Forfattere.
I løbet af sit forfatterskab modtog Holm flere priser og hædersbevisninger, heriblandt Akademiets store pris i 1974, Danske Dramatikeres Hæderspris i 1985, Holberg-medaillen i 1991, Nordisk Dramatikerpris i 1994 og Kritikerprisen i 2001. Samme år blev han medlem af Det Danske Akademi.
Forfatteren var gift i alt tre gange. Første gang i 1964 med den svenske forfatterkollega Sandra Margaretha Holm. Ægteskabet blev opløst i 1972. I 1979 ægtede han den bornholmske cand.phil. Karen Nørregaard, men heller ikke dette match holdt og ægteskabet blev opløst. I 1982 blev forfatteren gift for tredje – og lykkens – gang, med den aarhusianske bibliotekar og forfatter Bodil Randers.
Sven Holm døde den 11. maj 2019, 79 år gammel, efter nogen tids sygdom. Han er begravet på Holmens Kirkegård i København.
Kilder: forfatterweb.dk; wikipedia.org; gyldendal.dk; denstoredanske.dk; jyllands-posten.dk; litteratursiden.dk; litteraturpriser.dk;
bibliografi.dk
