Månedens forfatter, november: Pirat-definatoren Stevenson

Månedens forfatter-fødselar, oktober: Puzo – mafiaens kronikør
1. oktober 2020
Vi har åbent som normalt igen!
12. november 2020
Vis alle

Månedens forfatter, november: Pirat-definatoren Stevenson

Robert Louis Stevenson (1850-1894)

Fredag den 13. november er det 170 år siden, at den skotske forfatter Robert Louis Balfour Stevenson kom til verden i Edinburgh, som søn af ingeniør Thomas Stevenson og Margaret Isabella Balfour.

Den lille Robert voksede op i et meget religiøst hjem, hvor begge forældre var overbeviste calvinister, hvilket siden afstedkom konflikter mellem søn og forældre, og religionen kom på denne måde til at påvirke ham resten af livet.

Som barn døjede han med slemme tuberkulose-angreb. Han startede derfor også relativt sent i skole og skiftede desuden ofte skole. Han gik blandt andet på Mr. Henderson´s Scool nær hjemmet i Edinburgh, men undervisningen blev ofte afbrudt af sygeperioder i årene 1855-61, og også årene på Edinburgh Academy, hvor han startede som 11-årig, blev afbrudt af hans svigtende helbred. Sidenhen studerede han på University of Edinburgh, først til ingeniør som sin far, men skiftede senere til jura.

Den unge Stevenson blev uddannet jurist i 1872, men beskæftigede sig fra sin ungdom med journalistik og andre skriblerier’, og ifølge ham selv havde han altid to bøger i sine lommer – én til at læse i og én til at skrive i.

Stevenson debuterede allerede som 16-årig med bogen The Pentland rising (1866), men var dog sidenhen ikke synderligt stolt af værket og afviste da også teksten, da han sammen med sin forlægger i 1894 skulle vurdere, hvad der skulle med i hans samlede udgivne skrifter.

Stevenson begyndte herefter at publicere essays i blandt andet Cornhill Magazine og fra 1873 tilbragte han en stor del af sin tid i Frankrig, dels i Paris og dels i forskellige kunstnerkolonier.

I Frankrig mødte Stevenson Fanny Vandegrift Osbourne, der havde forladt sin mand i Californien og var taget til Europa med sine børn for at studere kunst. Kort efter ankomsten til Frankrig var hendes yngste dog død af tuberkulose. På trods af, at udgangspunktet var en noget deprimeret kvinde, udviklede der sig varme følelser mellem Fanny og forfatteren, og de to besluttede sig for at blive gift, så snart hendes skilsmisse var gået igennem.

Parret blev gift i 1880 i USA og rejste efterfølgende til Skotland, for at besøge Stevensons forældre. Disse blev så begejstrede for deres nye svigerdatter, at de tidligere familiefejder om især religionens rolle, blev fejet af bordet. Herefter gik turen til Schweiz, hvor forfatteren indlogerede sig på et nyt og berømt tuberkulose sanatorium og i 1881 vendte de, for en kort stund, tilbage til Skotland, hvor Stevenson påbegyndte romanen Skatteøen (1883).

I 1883 romandebuterede Stevenson med Skatteøen, der skulle vise sig at blive et helt utroligt populært værk i litteraturhistorien. Værket udsprang af et kort over en ø med en nedgravet skat, som forfatteren havde tegnet til sin stedsøn Hervey og oprindeligt blev historien præsenteret et par år forinden som en føljeton i ungdomsmagasinet Young Foks i 1881-82.

Skatteøen (1883) er blevet dramatiseret over 75 gange til både film, radio og tv og blandt disse finder vi fx Victor Flemings udgave fra 1934 og Fraser C. Hestons fra 1990. Stevensons debutroman har også haft en altafgørende betydning for den populære opfattelse af pirater, der lever i en verden med skibe, skattekort, øde øer, etbenede sømænd og papegøjer på skulderen.

Fra efteråret 1882 boede familien Stevenson i den sydlige del af Frankrig, men da et lokalt udbrud af kolera udbrød i sommeren 1884 fik bekymring over forfatterens fortsat skrantende helbred dem til at flytte til Bournemouth på Englands sydkyst, hvor Stevenson senior købte et hus til familien i foråret 1885 som en forsinket bryllupsgave.

Selvom Stevenson værker primært var tænkt som ren underholdning, indeholder personskildringerne ofte stor psykologisk indsigt. Fx kan den træbenede skurk fra Skatteøen, Long John Silver, ses som et forstudie til hovedpersonen i hans senere science fiction-roman Dr. Jekyll og Mr. Hyde (1886) om den personlighedsspaltede respekterede læge og forsker Dr. Henry Jekyll, der opfinder en mikstur, der forvandler ham til den voldelige og kriminelle Edward Hyde (1886).

Denne roman skulle også vise sig at blive et hovedværk i forfatterskabet og indenfor horrorgenren generelt. Inspirationen til Dr. Jekyll og Mr. Hyde (1886) skulle efter sigende være kommet i et mareridt, hvor Stevenson vågnede skrigende og straks gik i gang med at nedfælde historien. Også dette værk har dannet grundlag for adskillige film og teaterstykker.

I 1886 udkom også eventyrromanen Kidnappet, om den sidste Stuart-opstand i Skotland i 1746 og i 1893 blev denne roman fortsat i Catriona.

Blandt hans andre værker, der udgøres af alt lige fra essays, rejseskildringer, noveller, romaner, børnebøger, poesi og skuespil, finder vi blandt andet også romanerne Den sorte pil (1888), Junkeren af Ballantrae (1891) og Fyrst Otto (1900), novellen De lystige mænd (1887) samt Ungdomsessays (1881). Også Stevensons omfattende korrespondance, hvor der på dansk findes udvalget Breve (1967), har bidraget til forfatterens berømmelse og popularitet.

I foråret 1887 døde forfatterens fader og efterlod 3000 pund i arv, men Stevensons helbred var i denne periode ikke godt nok til at deltage i begravelsen. I sommeren samme år rejste han med sin familie og sin mor til USA, hvor han igen kom i behandling for tuberkulose.

I 1888 fortsatte familien fra USA på et krydstogt, dels for at se en ny del af verden, dels for at afprøve effekten af havluft på forfatterens helbred. Over de næste par år besøgte de blandt andet Australien, Gilbert-øerne, Tahiti og Hawaii, før end de endelig i 1889 slog sig ned på Samoa i Polynesien, hvor de købte et stort stykke land og byggede et hus.

Langt om længe syntes forfatteren endelig at have fundet et klima og en levevis på Samoa, der kunne holde hans tuberkulose i skak og hans pludselige død overraskede derfor alle.

Robert Louis Balfour Stevenson døde den 3. december 1894, 44 år gammel, af en hjerneblødning, i Vailima Apia på Samoa. Han skulle efter sigende være faldet om i samtale med sin kone og i gang med at trækket en flaske vin op. Han døde i løbet af få timer og samoanerne insisterede på at holde vagt over den døde forfatter hele natten, hvorefter de på skuldrene bar ham til det nærliggende Vaea-bjerg, hvor de gravlagde ham med udsigt over havet.

Ved Stevensons død blev han af kritikere såvel som af læsere mere eller mindre betragtet som den vigtigste forfatter i hele den engelsktalende verden. Dette er dog til tider svært at forestille sig i dag, hvor hans romaner hovedsageligt er henvist til børneværelset.

Herfra skal dog lyde en stor tak til Stevenson, for hans fantastiske eventyr, skrevet på de syv verdenshave om de syv verdenshave.

Kilder: Gads udenlandske forfatterleksikon (Gads Forlag, 2001, s. 562f); Udenlandske forfattere – kendte klassiske og moderne (Rosinante, 2000, s. 414f); wikipedia.org; denstoredanske.dk; forfatterskabet.dk; gyseren.dk; imdb.com