På fredag, d. 7. april, er det 170 år siden, at den danske forfatter J. P. Jacobsen (I. P. Jacobsen), kom til verden i Thisted. Han døde den 30. april 1885 i sin fødeby af tuberkulose (38 år gammel).

J. P. Jacobsen er en af hovedskikkelserne i det moderne gennembrud i 1800-tallet, og han er den dag i dag stadig relevant i forhold til dansk kultur- og litteraturhistorie såvel som indenfor international litteratur og musik.

Hans forfatterskab førte kun til to romaner, hvoraf den ene er Fru Marie Grubbe (1876), der af mange betragtes som dansk naturalismes hovedværk. Hovedpersonen, den historiske adelsdame Marie Grubbe, kan desuden også ses afspejlet i værker af bl.a. Holberg, H. C. Andersen og Blicher, hvilket vidner om J. P. Jacobsens litterære betydning.

Det andet af J. P. Jacobsens hovedværker er Niels Lyhne (1880), mens en god nøgle til hans forfatterskab kan hentes i forfatterdebuten, novellen Mogens (1872).

J. P. Jacobsen læste naturvidenskabelige studier ved Københavns Universitet og fik i 1873 en guldmedalje for en afhandling om ferskvandsalger. Forfatteren var stor tilhænger af Darwins teorier om arternes overlevelse, som han skrev artikler om, og han  oversatte bl.a. On the Origin of Species til dansk. Hans begejstring for darwinismen medførte, at forfatteren opgav kristendommen, hvilket bl.a. tydeligt kan ses udtrykt i romanen Niels Lyhne.

(Kilder: forfatterweb.dk; litteratursiden.dk; wikipedia.dk; denstoredanske.dk)

Ugens forfatter-fødselsdag: H.C. Andersen (1805)

På søndag, d. 2. april, er det 212 år siden, at landets nok mest kendte forfatter og digter, Hans Christian Andersen, kom til verden i Odense. Han døde den 4. august 1875 (70 år gammel), men nåede i sin levetid at udgive i alt 168 eventyr, og det er vist ingen underdrivelse at påstå, at hans forfatterskab stadig efter et par århundreder i stor grad præger den litterære såvel som den bredere kulturelle verden.

Som 14-årig drog den unge Andersen til København, hvor han bl.a. afprøvede sine evner som korsanger og balletdanser, hvilket, der jo som tiden har vist, ikke blev den store karriere ud af – heldigvis. Senere lykkedes det dog H. C. Andersen at komme ind på Københavns Universitet og senere, i 1833, modtog han et rejselegat af kong Frederik VI. De næste 15 år brugte forfatteren på at rejse – for ”at rejse er at leve”. Han tog dog aldrig afsted uden et reb i bagagen, da han frygtede ildebrande.

Ved et hurtigt greb i forfatterens bibliografi kan der, ud over de talrige eventyr som fx Fyrtøjet(1835), Den lille havfrue (1837) og Den grimme ælling (1843), bl.a. nævnes: romanerne Improvisatoren (1835) og Lykke-Peer (1870), rejseskildringerne En digters Bazar (1842) og I Sverrig(1851), teaterstykkerne Maurerpigen (1840) og Ole Lukøie (1850) samt digtene I Danmark er jeg født og Hist hvor vejen slår en bugt.

Ud over sine forfatterevner var H. C. Andersen kendt for sine buketter og papirklip, og han menes at være bagmanden bag det flettede julehjerte. Han var desuden særdeles glad for at sidde model for datidens fotografer og er da også tidens mest fotograferede dansker.

(Kilder: hcandersen-homepage.dk; wikipedia.dk; denstoredanske.dk)