Ugens forfatter-fødselsdag uge 10: Jan Kjærstad

Jan Kjærstad (1953)

Mandag d. 6. marts fylder den norske forfatter Jan Kjærstad 64 år.

Jan Kjærstad, der har en baggrund som uddannet teolog, debuterede som skønlitterær forfatter i 1980 med novellesamlingen Kloden dreier stille rundt og har siden udgivet både romaner og essays, hvilket han har høstet flere litteraturpriser for.

Forfatteren er herhjemme især kendt for sin romantriologi: Forføreren (1993), Erobreren(1996) og Opdageren (1999), hvis omdrejningspunkt er den fiktive tv-stjerne Jonas Wergeland. I 2016  år udgav Jan Kjærstad romanen Slægters gang: fortællinger fra et glemt land.

(Kilder: wikipedia.dk; saxo.com; forfatterweb.dk)

Uge 10-edit

Ugens forfatter-fødselsdag, uge 9: John Irving

Uge 9 (27/2-5/3)

John Irving (1942)

Torsdag d. 2. marts fylder den amerikanske forfatter John Irving 75 år.

John Irving brød for alvor internationalt igennem i 1978, med sin fjerde bog Verden ifølge Garp, der ligesom flere af hans værker er blevet filmatiseret. I år 2000 stod han selv bag manuskriptet til Æblemostreglementet, hvilket han indkasserede en Oskar for bedste filmatisering for.

Indtil jeg finder dig fra 2005 foregår bl.a. i København, hvor forfatteren lavede research hos en tatovør i Nyhavn.

John Irving er desuden kendt for længden af sine bøger samt for sin passion for brydning, som han selv har dyrket og trænet andre i, hvilket også afspejles i hans værker (fx I én person fra 2012 og Verden ifølge Garp fra 1978).

Desuden har forfatteren et eller andet med bjørne, der også ofte dukker op i hans bøger (fx Hotel New Hampshire fra 1981 og Sidste nat i Twisted River fra 2010). På trods af disse kendsgerninger, må forfatteren dog på ingen måde forveksles med en amerikansk udgave af den russiske præsident Putin.

(Kilder: bibliotek.dk; wikipedia.dk; forfatterweb.dk; litteratursiden.dk)

Uge9-edit

Bliv helt læseklar til vinterferien

Nu kan du blive helt ferie-klar i Obscurum. Vi har samlet en stor bunke ferie-paperbacks i stort set fejlfri stand – lige til at tage med i flyet eller bilen, når turen går sydpå, nordpå, østpå eller vestpå.

Alle feriebøgerne står til 45 kroner – så det er ingen stor katastrofe, hvis de bliver tabt i poolen eller på vej ned af løjpen.

Kig forbi og se på udvalget – åbent torsdag-søndag kl. 11.00 -17.00.

16jan-tint8

PS: Har du afsat vinteren til at fordybe dig i faglitteratur eller klassikerne, har vi selvfølgelig også en bog til dig – du skal bare spørge – eller tjek selv udvalget her på siden.

16jan-tint3

God jul, godt nytår – og mange tak!

Så er det blevet jul – og dermed tid til status i Antikvariat Obscurum.
Vi holder lukket mellem jul og nytår, og åbner dørene igen torsdag 5. januar.

Vi vil gerne benytte anledningen til at sige tusind tak til alle jer, der har besøgt os, hjulpet os, hygget hos os og været med til at give butikken en rigtig god start. 2016 har været godt, sjovt og spændende – vi glæder os til at dele 2017 med jer 🙂

Ha’ en rigtig god jul og et lykkebringende nytår!

 

Tak for velkomsten!

Foto: Flemming Hansen
Foto: Flemming Hansen

Tak!
I er nu så søde alle sammen. Efter tre uger med åbent i butikken må vi konstatere, at vi har travlt – og at vi har fået en rigtig god velkomst i Herning.

Vi håber, I har fået en god oplevelse, når I har besøgt os – og husk at I er altid meget velkomne til at komme med gode ideer.

Vi sørger for at der løbende kommer nye bøger på hylderne (over 300 nye titler siden åbningen), og nye sjove ting at gå på opdagelse i.

Med håbet om at se jer snart igen

Allan og Pernille