Honoré de Balzac (1799-1850)
Mandag den 20. maj er det 220 år siden, at den franske forfatter Honoré de Balzac kom til verden i den franske by Tours.
Den lille Honoré voksede op i en borgerlig provinsfamilie, og i 1814 flyttede familien til Paris, hvor den unge forfatterspire læste jura på universitetet og i et par år var ansat hos en notar.
Ved siden af dette arbejde begyndte Balzac at skrive og udgav blandt andet tragedien Cromwell (1820), der dog ikke fik nævneværdig succes, men han mistede ikke modet og skrev gennem 1820´erne, under pseudonymer som Horace de Saint-Aubin, Lord R´Hoone og Viellerglé, en lang række kulørte romaner i samarbejde med andre.
Samtidig skrev han en hel del journalistik og forsøgte med forskellige forsøg på at opnå en hurtig gevinst i forlags- og trykkeribranchen. Disse forsøg var dog forgæves og efterlod til gengæld Balzac med livslange økonomiske problemer.
Sideløbende hermed dyrkede Balzac et forhold til den 22 år ældre ældre Madame de Berny, der indførte den unge forfatter i de finere adelige kredse og berigede ham med en erfaringsverden, som han senere fandt nyttefuld i sine romaner.
I 1832 indledte forfatteren en langvarig korrespondance med den rige polske enke Madame Ewelina Hanska, som han giftede sig med i 1850, få måneder før sin død.
Honoré de Balzac debuterede under eget navn med den historiske roman Chouanerne (1829) og herefter fulgte blandt andet romanerne Chagrinskindet (1831), Det ukendte mesterværk (1831), Oberst Chabert (1832), Louis Lambert (1833), Landsbylægen (1933), Eugénie Grandet (1834), Far Goriot (1834), Liljen i dalen (1835), Sarrasine (1835), César Birotteau (1837), Bristede forhåbninger (1843), Kurtisanerne – deres glans og elendighed (1844) og Kusine Bette (1846).
Forfatteren skrev også noveller og her kan blandt andet nævnes Skæmtsomme historier (1832), Oberst Chabert og andre fortællinger (1832, filmatiseret i 1996) samt Pigen med de gyldne øjne (1834-35).
Balzacs romaner kan desuden opfattes som en samlet helhed, hvor fx personerne går igen fra bog til bog. Denne helhed kaldte han selv for Den menneskelige komedie / La comédie humaine (1841). Hensigten med værkerne/værket var at give et kunstnerisk billede af det totale samfundsliv og dermed selve essensen af virkeligheden. Titlen er inspireret af Dantes Den guddommelige komedie (1320).
Balzac skildrer det franske samfund og den klassekamp, der foregik i de første fire årtier af det 19. århundrede mellem adelen og borgerstanden. Romanerne kommer også omkring kunstnere og intellektuelle, og centralt står som regel finansmanden og penge som omdrejningspunktet. Forfatteren var især optaget af at fortolke de kræfter i det enkelte menneske og i samfundet, der fører til opløsning og død. Disse sygelige og destruktive kræfter finder han i alle samfundslag og i de fleste mennesketyper.
Balzacs forfatterskab er ofte fyldt med yderst detaljerede og minutiøse person- og miljøbeskrivelser, og det står som fundament for den europæiske realisme og ydermere en indvarsling af naturalismen i litteraturen. Han er blandt andet derfor en vigtig repræsentant for den første store generation af romanforfattere, hvor vi også finder forfattere som Victor Hugo, Alexander Dumas d.æ., Stendhal, Prosper Mérimée og George Sand.
Balzac skildrede desuden på en meget realistisk måde præster og promiskuitet, hvilket medvirkede til, at han optrådte på Index librorum prohibitorum, den romersk-katolske kirkes liste over forbudte bøger.
Forfatteren var igennem hele livet meget flittig og gennemrettede sine manuskripter talrige gange. Han skrev helst om natten under indtagelse af store mængder kaffe.
Honoré de Balzac døde den 18. august 1850, 51 år gammel af gangræn, i den franske hovedstad Paris.
Herfra skal lyde en stor tak til den store franske forfatter for hans bidrag til den franske litterære realismes udvikling.
Kilder: Udenlandske forfattere – kendte klassiske og moderne (Rosinante, 2000, s. 32f); wikipedia.org; denstoredanske.dk; bibliografi.dk
