Ugens forfatter-fødselar, uge 17: Ægyptologen Jacq

dekorativt foto
Oplev en eftermiddag med Springsteen, Proust og Turèll
21. april 2018
Ugens forfatterfødselar, uge 18: Jensen og de politiske thrillere
6. maj 2018
Vis alle

Ugens forfatter-fødselar, uge 17: Ægyptologen Jacq

Foto af Jacq-bog

 

Christian Jacq (1947 – )

Lørdag d. 28. april fylder den franske egyptolog og forfatter Christian Jacq 71 år.

Christian Jacq kom til verden i den franske hovedstad Paris.

Som 13-årig fik den unge forfatterspire en belgisk bog om Det Gamle Egyptens historie (Histoire de la civilisation de l´Egypte ancielle, 1961-63) af Jacques Pirenne mellem hænderne, og han blev i den grad betaget af faraoernes ældgamle rige. Som 17-årig rejste han til Egypten og landet beslaglagde herefter hans liv.

Som 18-årig havde Christian Jacq allerede skrevet otte bøger, men hans første kommercielle succes var Champollion l’égyptien (1987), der handler om franskmanden Champollion, der i 1822 knækkede koden til læsning af hieroglyfferne og hermed gav mulighed for at tyde de mange tekster og indskrifter i den gamle gådefulde kultur.

Christian Jacq blev uddannet egyptolog og har efterfølgende opnået en doktorgrad fra Sorbonne. Hele hans forfatterskab er da også gennemsyret af Det Gamle Egypten, og det er gennem årene både blevet til fag- og skønlitteratur med dette emne i centrum.

Det er især indenfor genren historiske romaner, at forfatteren har slået sit navn fast. Ikke mindst på grund af sit 5-binds biografiske epos om Farao Ramses II, der blev en stor succes, muligvis pga. forfatterens egen fascination af denne karakter, der herskede over Egypten fra 1279-1213 f.v.t.

Jacq blev også krediteret for at øge mængden af franske turister, der rejste til Egypten i slutningen af 1990´erne. Serien består af Lysets søn (Le fils de la lumière, 1995), Evighedens tempel (Le temple des millions d’années, 1996), Slaget ved Kadesh (La bataille de Kadesh, 1996), Abu Simbels herskerinde (La dame d’Abou Simbel, 1997) og Under det hellige akacietræ (Sous l’acacia d’Occident, 1997).

Foto af Jacq-bog

Forfatteren står desuden bag en række andre bog-serier. Her kan blandt anden nævnes trilogien om ”Den egyptiske dommer”, bestående af: Den skændede pyramide (La pyramide assassinée, 1993), Ørkenens lov (La loi du désert, 1993) og Vesirens retfærdighed (La justice du vizir, 1994).

Serien om ”Den lysende sten” foregår i Deir al-Madinah, der er et af de steder fra oldtidens Egypten, der er så velbevaret, at forfatteren her har kunnet trække på virkelige navne, karakterer og skandaler i sin fiktive rekonstruktion. Serien består af fire bind: Nefer den tavse (Néfer le Silencieux, 2000), Den vise kvinde (La femma sage, 2001), Paneb den iltre (Paneb l’ardent, 2001) og Sandhedens sted (La place de vérité, 2001). Der er også trilogien om ”Frihedens Dronning”, der er historien om Dronning Ahoteb, der kæmper for at frigøre sin nation og består af Mørkets Rige (L’empire des ténèbres, 2002), Krigen om kronerne (La guerre des couronnes, 2002) og Det flammende sværd (L`Épée flamboyante, 2002), og serien om ”Osiris mysterierne“, bestående af Livets træ (L’arbre de vie, 2003), Ondskabens komplot (Le conspiration du mal, 2003), Ildens vej (Le chemin de feu, 2004) og Den store hemmelighed (Le grand secret, 2004). Derudover står han bag et par andre serier samt flere enkeltværker.

Blandt Christian Jacqs faglitterære værker, hvoraf danske oversættelser er en mangelvare, kan nævnes: La Sagesse vivante de l’Égypte ancienne (1998), Les Maximes de Ptah-Hotep: l’enseignement d’un sage au temps des pyramides (2006) og Egypt (2009).

En af forfatterens store styrker er netop hans store viden og smittende begejstring for den mere end 3.000 år gamle kultur, som han tager sine læsere med tilbage til.

Forfatteren er i dag bosat i Schweiz, og han og hans kone har bl.a. stiftet ”Ramses-instituttet” i Paris, der har til formål at registrere og fotografisk dokumentere egyptiske, arkæologiske interesseområder, hvoraf mange er bevaringsmæssigt truede.

Herfra skal lyde et stort tillykke til Jacq og et stort tak for hans arbejde for at bevare og på smukkeste vis give liv til et af oldtidens største riger.

(Kilder: forfatterweb.dk; wikipedia.org; bibliografi.dk; britannica.com)