Ugens forfatter-fødselar, uge 28: Sønderby – modstandsmand og ungdomsliv

dekorativt foto

Knud Sønderby (1909-1966)

Onsdag den 10. juli er det 110 år siden, at den danske jurist, journalist, dramatiker og forfatter Knud Sønderby kom til verden i Esbjerg.

Hans fader Niels Christian Sønderby var grosserer, men døde allerede som 47-årig, da den lille Knud var 6 år, hvorefter han sammen med sin moder Inge Nielsen Barfod flyttede fra Esbjerg til Hellerup.

I 1927 blev den unge Knud student fra Øregaard Gymnasium og i 1935 blev han uddannet cand.jur. fra Københavns Universitet.

Allerede i sin studietid begyndte den unge forfatterspire af skrive, og efter endt uddannelse arbejdede han et par år som sagførerfuldmægtig og efterfølgende ved flere forskellige store dagblade, blandt andet ved Nationaltidende fra 1932-37, Berlingske Tidende fra 1937-44, Politiken fra 1944-45 og ved Information fra 1945-47. Som journalist skrev han især om kulturelt stof.

Han debuterede som forfatter i 1925 med digte og artikler i skolebladet Øregaards-Posten og fik i 1931 udgivet en prosaskitse i tidsskriftet Vild Hvede.

Knud Sønderby debuterede som romanforfatter i 1931 med ungdomsromanen Midt i en jazztid.

Debuten vakte bestyrtelse hos anmelderne, der manglede moral, vilje og politisk engagement, men blev taget helt anderledes positivt imod hos de unge læsere, hvorfor også det første oplag blev meldt udsolgt efter 14 dage, og yderligere tre oplag blev sendt i trykken i løbet af tre måneder.

Året efter udkom endnu en generationsroman med To mennesker mødes (1932). På trods af de forskellige faser i Sønderbys forfatterskab, står disse romaner som de to centrale værker i forfatterskabet og har fået en plads som moderne klassikere i dansk litteratur. Romanerne skildrer Københavns ungdom i de spæde 1930´ere og fanger hermed tidsånd og klassemodsætninger i en brydningstid efter Første Verdenskrig, hvor den moderne ungdom tager sin form, samtidig med at de skildrer eviggyldige vilkår og tidløse konflikter ved den svære ungdomskærlighed.

Anmeldernes hårde og kritiske modtagelse af debutromanen affødte dog hos Sønderby en skyhed overfor offentligheden, som han lod sig mærke med resten af livet.

Forfatteren foretog en del rejser i Mellemeuropa og fra 1935-36 arbejde han i Grønland og fra dette ophold har han blandt andet hentet stof til ægteskabsromanen De kolde flammer (1940) og prosaskitserne Grønlandsk sommer (1941).

I 1940 blev Knud Sønderby gift med Ingeborg Marie Johansen.

Under Anden Verdenskrig påtog forfatteren sig rollen som modstandsmand, men måtte i 1943, ligesom flere af sine kolleger, flygte til Sverige, hvor han levede i eksil frem til 1945.

Efter krigen kom der ikke flere romaner fra Sønderbys pen, men i stedet kastede han sig over essaygenren og dramatikken. Indenfor essayformen er det især den personlige oplevelse og erindring der kommer mere direkte i spil i en impressionistisk form, sammen med en fokus på naturen og landskabet. Her kan værker som fx essaysamlingerne Forsvundne somre (1946), Hvidtjørnen (1950), Gensyn med havet (1957), Det blå glimt (1964) og De danske havne (1969) og skuespillene Krista (1947), Hjertets renhed (1949), Kvindernes oprør (1955) og Gardin for åbent vindue (1968) nævnes.

dekorativt foto

Som antydet bringer Sønderby ofte selvbiografisk stof i spil, hvilket blandt andet kan ses i romanen En kvinde er overflødig (1936), der har udspring i moderens død i 1934 og Den usynlige hær (1945) om sabotage, modstandsbevægelse og danskhed.

Flere af forfatterens værker er blevet filmatiseret, heriblandt Midt i en jazztid (1931, filmatiseret i 1969 af Knud Leif Thomsen), forfatterens debut som dramatiker – En kvinde er overflødig (1936, opsat som skuespil på Det Kongelige Teater i 1942 og filmatiseret i 1957 af Gabriel Axel) og Den usynlige hær (1945, filmatiseret samme år af Johan Jacobsen).

Derudover oversatte Sønderby blandt andet Arthur Miller, G. B. Shaw, Tjekhov og Shakespeare.

I løbet af sin karriere modtog forfatteren flere legater og priser for sit arbejde, heriblandt Carl Møllers Legat i 1934, Herman Bangs Mindelegat i 1948, Kollegernes Ærespris i 1958, Holberg-Medaillen i 1959, Louisiana-Prisen i 1960 og Danske Dramatikeres Hæderspris i 1964 og fra 1944 kom han fast på finansloven. Knud Sønderby blev desuden som én af de første i 1960 medlem af Det Danske Akademi.

Knud Sønderby døde den 8. august 1966, kun 57 år gammel, i Visbyå. Han er begravet, sammen med hustruen, på Tårbæk kirkegård.

Herfra skal lyde en stor tak til den danske forfatter for hans bidrag til skildringen af Danmark og dens ungdom med alle dens håb, drømme og længsler og for hans essayistiske erindringskunst, der overskrider grænserne for tid og rum, for barndom, ungdom, manddom og alderdom.

Kilder: forfatterweb.dk; wikipedia.org; denstoredanske.dk; litteratursiden.dk; bibliografi.dk; imdb.com

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *