Carit Etlar (1816)
Mandag d. 7. august er det 201 år siden, at den danske forfatter Johan Carl Christian Brosbøll kom til verden i Fredericia som den ældste af fem børn og søn af købmanden, tobaksfabrikanten og brandinspektøren Jørgen Christian Brosbøll og Ursula Margrethe.
De fleste kender dog nok bedre Carl Brosbøll under pseudonymet Carit Etlar.
Den unge Carl rejste som 16-årig til København for at gå på kunstakademiet. Herefter deltog han i treårskrigen i 1848-51, stod til søs i nogle år og blev fra 1853 ansat på Det kgl. Bibliotek. Fra 1885 kunne han dog leve af sit forfatterskab.
Carl Brosbøll debuterede i 1838 med De to Studenter og Amors Skærmydsler.
I 1851 blev forfatteren gift med Hansine Erasmine Thorbjørnsen, men dette ægteskab blev ophævet i 1888 og Brosbøll indgik atter ægteskab, denne gang med den 37 år yngre Olga Augusta Schultz, som han levede med til sin død i 1900.
Fortællingen Smuglerens søn (1839) var det første rigtigt succesrige værk fra forfatterens hånd. Han er i dag nok bedst kendt for sine romaner om Gjøngehøvdingen (1853) og fortsættelsen Dronningens Vagtmester (1855) om den folkelige modstand mod svenskerne under krigen 1658-60.
Generelt set kan Brosbølls romaner ofte beskrives som historiske fortællinger, centreret omkring krige og konflikter og blandt hans inspirationskilder kan de franske Alexandre Dumas (både den ældre og den yngre) samt Steen Steensen Blicher nævnes. Det blev til henved i alt halvtreds folkelige historiske romaner fra forfatterens hånd, hvoraf mange siden er blevet til klassiske ungdomsbøger.
Blandt andre værker fra forfatteren kan nævnes romanerne Strandrøverne (1853), Våbenmesteren (1955), Tranens Varsel (1869),Viben Peter (1874) og Fangen på Kalø (1877), novellesamlingerne Herremænd (1855) og Broget Selskab (1868) og skuespillet Tordenskjold i Dynekilen (1872).
Pseudonymet Carit Etlar opstod for øvrigt ved en sammenblanding af hans eget samt hans første digtermuses fornavne. Hun hed Tertia Fabricius og døde i en tidlig alder. Carl+Tertia er således blevet til Carit Etlar.
(Kilder: forfatterweb.dk; wikipedia.dk; denstoredanske.dk; fredericiashistorie.dk)
