Ugens forfatter-fødselar, uge 33: Franzen runder de 60

dekorativt foto
Ugens forfatter-fødselar, uge 32: Krimi-mesteren og bog-iværksætteren Blædel fylder 55
5. august 2019
dekorativt foto
Ugens forfatter-fødselar, uge 34: Martin A. Hansen – en stemme om eksistens
19. august 2019
Vis alle

Ugens forfatter-fødselar, uge 33: Franzen runder de 60

dekorativt foto

Jonathan Franzen (1959 – )

Lørdag den 17. august fylder den amerikanske forfatter Jonathan Earl Franzen 60 år.

Den lille Jonathan kom til verden i Western Springs, Illinois som søn af Irene Super og Earl T. Franzen. Hans fader, der var opvokset i Minnesota, var søn af en svensk immigrant og hans moders ophav var østeuropæisk. Jonathan voksede op i en forstad til St. Louis, Missouri og dimitterede fra Swarthmore College i 1981 med speciale i tysk.

Som en del af sin bacheloruddannelse studerede han fra 1979-80 i Tyskland via Wayne State University´s Junior Year in Munich program, og fra 1981-82 studerede han på Freie Universität i Berlin.

I 1982 blev Jonathan Franzen gift med Kathryn Chetkovich og parret flyttede til Somerville, Massachusetts, for at Franzen kunne forfølge drømmen om en karriere som forfatter. Her arbejdede han sideløbende med skriveriet som forskningsassistent for Harvard Universitys afdeling for jord- og miljøvidenskaber, hvor han blandt andet bidrog som medforfatter på flere videnskabelige artikler.

I 1987 flyttede Franzen og hans kone til New York City, og en måned efter lykkedes det Franzen at sælge sin første roman, The twenty-seventh city (1988), der markerede ham som en forfatter, man skulle holde øje med. I 1992 fulgte romanen Brudzone, der dog ikke blev nogen videre succes.

Franzens internationale gennembrud kom i 2001 med hans tredje roman Korrektioner, der blandt andet modtog den amerikanske National Book Award og blev udvalgt til Oprah Winfrey´s Book Club. På trods af, at Franzen selv bakkede op omkring udvælgelsen af hans bog til denne bogklub, bekymrede det ham dog en smule, om bogen ville få de mandlige læsere, som han havde ønsket, på grund af Oprah-logoet på forsiden. Denne udmelding gav bogen massiv mediedækning og den blev én af årtiets bedst sælgende romaner.

Siden 1994 har Franzen bidraget med skriv til magasinet The New Yorker og flere af hans noveller er skrevet til magasinet, heriblandt The failure (1999), Breakup stories (2004), Two´s company (2005), Agreeable (2010) og The republic of bad taste (2015).

Forfatteren er især kendt for sine spiddende samfundskritiske skildringer, hvad enten det gælder kultur, politik eller klima, og derudover er psykologiske portrætter og menneskers indbyrdes relationer et centralt tema i forfatterskabet.

Blandt andre af forfatterens værker finder vi essaysamlingerne Hvordan man er alene (2002) og Længere væk (2012) den selvbiografiske Ubekvemmelighedszonen – En personlig beretning (2006), romanen Frihed (2010), der er blevet udråbt som et hovedværk i nyere amerikansk litteratur og er skrevet under dyb påvirkning af forfatterkollegaen og vennen, David Foster Wallace´s død, samt den episke slægtsroman Purity (2015).

Udover egne værker har Franzen også oversat tyske værker til engelsk.

Franzen har som allerede antydet modtaget adskillige priser og anerkendelser for sine værker heriblandt: National Book Award i 2001 for Korrektioner (2001), New York Times Best Books of the Year, Salon Book Award og Oprah´s Book Club selection i både 2001 og 2010 for henholdsvis Korrektioner (2001) og Frihed (2010) samt Welt-Litteraturpreis i 2013, for blot at nævne nogle få.

Forfatteren er derudover valgt ind i Akademie der Kunste, Berlin (2010), The American Academy of Arts and Letters (2012) og French Ordres des Arts et Lettres (2012) og medvirkede desuden i 2006 i et afsnit af The Simpsons.

I dag bor Jonathan Franzen i Santa Cruz, Californien med sin hustru, og ud over sin passion for det litterære har han en forkærlighed for fugle-kiggeri og fungerede som følge af dette i ni år som bestyrelsesmedlem i American Bird Conservancy.

Herfra skal lyde et stort tillykke til den amerikanske forfatter på hans runde dag – og en stor tak for hans bidrag til den moderne amerikanske litteratur.

Kilder: wikipedia.org; gyldendal.dk; den storedanske.dk; bibliografi.dk; imdb.com