Ugens forfatter-fødselar, uge 38: Pioneren Bergman

Ugens forfatter-fødselar, uge 37: Knudsens historie
10. september 2018
Ugens forfatter-fødselar, uge 39: 130 moderne år med T.S. Eliot
25. september 2018
Vis alle

Ugens forfatter-fødselar, uge 38: Pioneren Bergman

dekorativt foto

Hjalmar Bergman (1883-1931)

Onsdag d. 19. september er det 135 år siden, at den svenske forfatter Hjalmar Bergman kom til verden i Örebro, Sverige. Forældrene var moderen Fredrique og faderen bankdirektør Claes Bergman.

Efter et uafsluttet studium ved universitetet i Uppsala tog Hjalmar til Italien, inden han i 1905 debuterede som forfatter med læsedramaet Maria, Jesu moder. Bergmans romandebut kom med Solivro, prins av Aeretanien (1906).

I 1908 blev han gift med Stina Bergman, datter af skuespillerparret August og Augusta Lindberg. Der var dog flere tegn på, at Bergman var homoseksuel.

Frem til faderens død i 1915 havde han kunne leve på underhold fra denne, men efterfølgende var han tvunget til at forsørge sig selv og sin hustru af sin litterære virksomhed.

De næste romaner fra Hjalmar Bergmans pen var i nogen grad inspireret af egnen, Bergslagen omkring Örebro, hvor han var vokset op. Dette kan blandt andet ses i Hans nåds testamente (1910, filmatiseret i 1919) og Markurells i Wadköping (1919), hvoraf førstnævnte roman opnåede en vis succes, og gav Bergman sit store gennembrud.

dekorativt fotoBergman var yderst produktiv, og om sommeren boede han på en lille ø i Stockholms skærgård, hvor han skrev de fleste af sine romaner. Udover romaner var han også leveringsdygtig inden for noveller, teaterstykker, radiospil og filmmanuskripter, hvor han endog skulle vise sig at være lidt af en pioner. Han interesserede sig meget for film og skrev flere ting til dette medie samt tilbragte fire måneder i Hollywood i 1924.

Flere af forfatterens romaner blev med succes omformet til teatret, hvor hans største succes blev samtidskomedien Swedenhielms (1925).

Karakteristisk for Bergmans forfatterskab, der ofte former sig som analyser af det borgerlige familieliv, er pessimismen og tungsindet, der brydes med humor, skarp ironi og intens fabuleren i hans prosa og dramatik.

Blandt andre af forfatterens værker kan nævnes romanerne Farmor och Vår Herre (1921), Jag, Ljung och Medardus (1923), Chefen fru Ingeborg (1924), Flickan i frack (1925) og Kerrmans i Paradiset (1927), novellerne Amourer (1910), Loewennoveller (1915-26) og Kärlek genom ett fönster (1929) samt teaterstykkerne Eva (1908), Skandalskrivaren (1919) og Dollar (1926), for blot at nævne nogle få.

I 1930 udgav forfatteren sin sidste roman Clownen Jac, der delvis var inspireret af skuespilleren Gösta Ekman og delvis stærkt selvbiografisk.

Privat var forfatteren yderst ustabil og havde igennem 1920´erne et stort forbrug af alkohol. Han boede både i Firenze i Italien, hvor han mestrede sproget til en grad, hvor han blev brugt som oversætter og i Berlin i Tyskland.

Hjalmar Bergman døde i Berlin den 1. januar 1931 af en overdosis morfin og for meget alkohol, kun 47 år gammel.

Herfra skal lyde en stor tak til Hjalmar Bergman for hans bidrag til litteraturens verden.

(Kilder: wikipedia.org; denstoredanske.dk; hjalmarbergmansamfundet.se; danskefilm.dk)