Thomas Stearns Eliot (1888-1965)
Onsdag den 26. september er det 130 år siden, at den amerikansk-britiske poet og dramatiker, Thomas Stearns Eliot, bedre kendt som blot T. S. Eliot, kom til verden i St. Louis, Missouri, USA.
Hans far var en succesfuld forretningsmand og moderen skrev digte på hobbyplan.
Den unge Thomas studerede filosofi ved Harvard. I 1914 fik Eliot et stipendium til Oxford, og efter et kort ophold i Tyskland flyttede han til England, hvor han færdiggjorde sin disputats om filosoffen F. H. Bradley, men han vendte dog aldrig hjem til Harvard for at tage doktorgraden. I 1927 fik han britisk statsborgerskab og blev medlem af den anglo-katolske kirke.
Eliot første litterære arbejder blev publiceret i tidsskriftet Poetry i 1915 og han fik sin egentlige debut i 1917 med digtsamlingen Prufrock and other observations, der slog hans navn som modernistisk lyriker fast.
I 1915 blev han gift med Vivienne Haigh-Wood, der skulle komme til at få stor indflydelse på forfatterens litterære produktion. I 1938 blev Vivienne indlagt på et hospital for sindslidende og døde dér i 1947. I 1957 giftede forfatteren sig med sin sekretær Valerie Fletcher, der blev hans litterære eksekutor.
I 1917 og et par år frem var T. S. Eliot litterær redaktør af The Egoist og fra 1922-39 redaktør af tidsskriftet The Criterion og senere bestred han posten som direktør for forlaget Faber & Gwyer (senere Faber & Faber). En af hans faste litterære støtter var den amerikanske digter og kritiker Ezra Pound, som spillede en yderst vigtig rolle for Eliots forfatterskab.
Forfatteren udgav sit hovedværk, digtet Ødemarken / The Waste Land, i 1922. Det blev skrevet under et nervøst sammenbrud og skildrer med sin collage af brudstykker i forskellige versemål et totalt værdisammenbrud, der kan ses som et markant udtryk for tidsånden lige efter 1. Verdenskrig. Her satte Eliot i den grad en ny standard for, hvad man kunne forvente af en moderne digter og af moderne lyrik, og digtet er blevet sammenlignet med Joyces bestræbelser inden for romangenren, Picassos inden for malerkunsten og Stravinskys inden for musikken – og har haft mindst lige så stor indflydelse.
I 1935 kom første del af Eliots andet lyriske hovedværk, det filosofisk-religiøse digt, Fire kvartetter / Four Quartets, inspireret af blandt andet Dantes Den guddommelige komedie (ca. 1320) og Beethovens strygekvartetter. Den sidste del af digtsamlingen udkom i 1945.
Tematisk kredser Eliots lyrik ofte omkring religion, seksualitet og død, og karakteristisk er hans konstante skift mellem tragik og humor, følelse og intellekt.
Ud over lyrikken, hvor også Poems (1920), The hollow men (1925) og Ash Wednesday (1930) bør nævnes, skrev han også prosa, blandt andet The birds of prey (1905), The wine and the puritans (1909) og Egoist (1909) samt faglitteratur som fx Tradition and the individual talent (1920), The sacred wood: Essays on poetry and critisicm (1920), Shakespeare and the stoicism of Seneca (1928), Dante (1929), The use of poetry and the use of criticism (1933), Christianity & culture (1939/1948), Notes towards the definition of culture (1948) og On poetry and Poets (1957).
Eliot skrev desuden også dramatik og blandt hans værker i denne genre finder vi blandt andet Sweeny agonisters (1926), The rock (1934), Mordet i domkirken / Murder in the cathedral (1935), Familiens genforening / The family reunion (1939), The cocktail party (1949) og Ved vejs ende / The elder statesman (1958-59).
På baggrund af Eliots børnerim Old possum´s book of practical cats (1939) skabte Andrew Lloyd Webber i 1981 en af Englands største teatersucceser nogensinde, nemlig musicalen Cats.
Forfatteren modtog Nobelprisen i litteratur i 1948.
T. S. Eliot er for eftertiden især blevet betragtet som en af de ledende skikkelser inden for den litterære modernisme. Hans litterære referencer var ikke som tidligere de enkelte forfattere, men værkerne, som han anså for at skulle kunne stå for sig selv uden biografi og periode.
Thomas Stearns Eliot døde den 4. januar 1965 i Kensington, London, 76 år gammel.
Herfra skal lyde en stor tak til den konservative modernist, blandt andet for hans bidrag til den litterære modernisme men ikke mindst for hans litteraturteori, nykritik, der satte nye standarder for denne genre og har gennemsyret digtningen såvel som læsningsmetoder over hele verden.
(Kilder: Udenlandske forfattere – kendte klassiske og moderne (Rosinante, 2000, s. 138f); wikipedia.org; denstoredanske.dk; litteratursiden.dk)
