Ugens forfatter-fødselar, uge 44: Grieg – kringsatt af fjender

Dekorativt foto
Ugens forfatter-fødselar, uge 43: Satirikeren og veteranen Waugh
22. oktober 2018
dekorativt foto
Ugens forfatter-fødselar, uge 45: Statsmanden Fuentes
5. november 2018
Vis alle

Ugens forfatter-fødselar, uge 44: Grieg – kringsatt af fjender

dekorativt foto

Johan Nordahl Brun Grieg (1902-1943)

Torsdag den 1. november er det 116 år siden, at den norske digter, forfatter, dramatiker og journalist, Johan Nordahl Brun Grieg, kom til verden i Bergen som søn af lærerparret Peter Lexau Grieg og Helga Vollan.

Den lille Johan blev opkaldt efter sin tip-tip-oldefar Johan Nordahl Brun, der blandt andet stod bag Norges første nationalsang. Hans bror var desuden den ledende forlægger for Gyldendal Norsk Forlag, Harald Grieg.

Nordahl Grieg debuterede i 1922 med sømandsdigtene Rundt Kap det gode Haab, hvor inspirationen især var hentet i hans tid som matros. Debuten blev efterfulgt af kriminalromanen Bergenstoget plyndret inat (1923) skrevet under pseudonymet Jonathan Jery i samarbejde med Nils Lie og filmatiseret i 1927. I 1924 udgav Grieg den opsigtsvækkende roman Skibet gaar videre med skildringer af sømandslivet.

I 1925 udkom digtsamlingen Stene i strømmen efterfulgt af Norge i våre hjerter (1929), der var med til at cementere Griegs forfatterskab.

I Oslo studerede forfatteren filologi og arbejdede som journalist på Tidens Tegn og Oslo Aftenavis. Efter studieophold i Oxford blev Grieg som journalist sendt til det borgerkrigshærgede Kina i 1927 og til Moskva i 1932, hvor han udviklede sig til en habil rejsebrevsforfatter med udgivelser som fx Kinesiske dage (1927). Opholdet i Oxford inspirerede desuden forfatteren til essaysamlingen De unge døde (1932) med oversættelser af blandt andet Byron, Shelly og Keats.

dekorativt fotoDen unge Grieg var altså en handlingens mand, der inden han fyldte 23 år havde været til søs, gået til fods fra Hamburg til Rom, havde studeret et år i Oxford, arbejdet som journalist, taget filologisk embedseksamen og udgivet en række bøger.

Hans ophold fra 1932-1934 i Sovjetunionen afstedkom, at Grieg blev overbevist kommunist og i tidsskriftet ”Veien frem”, som forfatteren udgav i 1936-37 vendte han skarp kritik mod det nazistiske Tyskland såvel som mod stormagterne i Vesten, som han ikke mente, tog problemet alvorlig nok. Tydeligst giver forfatterens Sovjet-tro sig udslag i den journalistisk prægede roman Ung må verden ennu være (1938), der skildrer Sovjetunionen under Moskvaprocesserne og Spanien under borgerkrigen. Derudover fandt hans politiske ildhu særligt udtryk i organisationen ”Sovjetunionens venner”, som han ledede.

Som dramatiker debuterede Grieg i 1927 med En ung manns kjærlighet og Barrabas efterfulgt af Atlanterhavet (1932), Vår ære og vår makt (1935) og Men imorgen (1936).

I 1937 blev Grieg sendt til Spanien under Den Spanske Borgerkrig, hvor forfatteren skrev sit dramatiske hovedværk Nederlaget (1937) samt reportagebogen Spansk sommer (1937-38).

I 1940 blev han gift med skuespillerinden Gerd Egede-Nissen.

Under den tyske besættelse af Norge gik forfatteren i eksil i England. Her blev han uddannet til officer og deltog som krigskorrespondent i flere allierede bombetogter over Tyskland. Det var også under krigen, at Grieg for alvor blev allemandseje med sine digtoplæsninger i BBC´s norske radiosendinger.

Efter krigen udkom digtsamlingerne Friheten (1943-45) og Håbet (1946) posthumt. I dagens Danmark er Nordahl Griegs nok mest kendte digt den pacifistiske hymne Til ungdommen (1936), bedre kendt som Kringsatt av fiender med musik af Otto Mortensen fra 1952.

Taler og artikler fra krigstiden er samlet i Flagget (1945) og Veien frem (1947) rummer artikler fra tidsskriftet af samme navn. I 1947 udkom Griegs Samlede værker i syv bind og filmmanuskriptet Større kriger, som forfatteren skrev i London 1940-41 blev genfundet i 1989 og udgivet i bogform året efter.

Johan Nordal Brun Grieg blev dræbt den 2. december 1943, da han som krigskorrespondent deltog i et bombetogt over Berlin. Han blev kun 41 år gammel og blev begravet i en tysk massegrav.

Grieg var én af Norges mest markante digtere i sin samtid og forfatterens eftermæle er stort. Flere veje, i Norge, Tyskland og Danmark, er efterfølgende blevet opkaldt efter ham. Grieg har fået sin egen musical og en statue af forfatteren blev rejst ved Den Nationale Scene i Bergen i 1957, og i Kleinmachnow i Tyskland blev en mindesten sat op i 2003 på stedet, hvor hans flyver styrtede ned 60 år tidligere. Hvert år i december afholdes det ti km lange Nordahl Grieg mindeløb, der passerer stenen. Og som et eksempel på forfatterens fortsatte betydning og aktualitet som fædrelandsdigter blev flere af hans digte brugt til at sætte ord på landesorgen efter Utøya-tragedien den 22. juli 2011.

Herfra skal lyde en stor tak til forfatteren, der blandt meget andet gav os disse meget smukke og stadig betydningsfulde linjer:

Kringsat af fjender, gå
ind i din tid
Under en blodig storm
vi dig til strid
Kanske du spør’ i angst
udækket. åben:
Hvad skal jeg kæmpe med
hvad er mit våben?

Her er dit værn mod vold
her er dit sværd
troen på livet vort
menneskets værd
For al vor fremtids skyld
søg det og dyrk det
dø om du må, men
øg det og styrk det

Stilt går granaternes
glidende bånd
Stands deres drift mod død
stands dem med ånd
Krig er foragt for liv
Fred er at skabe
Kast dine kræfter ind:
Det onde skal tabe

Ædelt er mennesket
jorden er rig
Findes her sult og nød
skyldes det svig
Ja ja, i livets navn
skal uret falde
solskin og brød og ånd
ejes af alle

Dette er løftet vort
fra søster til bror
vi skal bli’ gode mod
menneskenes jord
Vi vil ta’ vare på
skønheden, varmen
som om vi bar et barn
varsomt på armen

(Kilder: Udenlandske forfattere – kendte klassiske og moderne (Rosinante, 2000, s. 187f); wikipedia.org; denstoredanske.dk; snl.no)