Svend Åge Madsen (1939 – )
Lørdag den 2. november er det 80 år siden, at den danske forfatter og dramatiker Svend Åge Madsen kom til verden i Aarhus.
Begge forældre stammede fra det vestjyske og var søgt til Aarhus, hvor faderen, Hans Peter Madsen, arbejdede som assurandør og moderen, Julie Marie Bertelsen, som postarbejder. Den lille Svend Åge voksede op som den sidst tilkomne ud af en børneflok på fire, i arbejderkvarteret mellem Ceres og Den Gamle by. Her levede han det første kvarte århundrede af sit liv og det aarhusianske miljø kan da også tydeligt ses afspejlet i det senere forfatterskab.
I skolen klarede den lille Svend Åge sig middelmådigt på nær i de matematiske fag, hvor han brillerede, og derfor var det også den matematiske linje på Marselisborg Gymnasium der blev valgt, og hvorfra han blev student i 1958. De følgende tre år læste han matematik på universitetet, men da det ikke lykkedes at bestå studiets første del med den karakter, der var nødvendig for at komme ind på det eftertragtede licentiatstudie, droppede han sine studier og kastede sig i stedet over en forfatterkarriere. Denne karriere bærer dog i høj grad præg af Madsens matematiske interesse.
Forfatterskabets begyndelse var dog ikke ligetil. Både forlagene Gyldendal og Arena afviste de første noveller med en begrundelse, der antydede, at forfatteren var skizofren. Men i 1962 lykkedes det forfatteren at debutere med novellen Den ottende dag i tidsskriftet Vindrose. Herefter antog Gyldendal hans første bog, romanen Besøget (1963) og siden har forfatteren mere eller mindre udgivet en bog om året.
I 1964 flyttede Madsen til Aarhus-forstaden Risskov, og han giftede sig i 1966 med ergoterapeuten Bendte Ingerlise Larsen, der i øvrigt er medforfatter på de tre kriminalromaner Blodet på mine hænder (1973), Et ved jeg som aldrig dør (1991) og Engleskyts (2002), der er udkommet under pseudonymet Marianne Kainsdatter. Parret levede sammen i Risskov indtil hendes død i 2013, kun afbrudt af kortere ophold i blandt andet USA, Algeriet og Indien.
I 1960´erne var Svend Åge Madsen især inspireret af eksistentiel filosofi og af den franske ”ny roman”, hvilket gjorde ham til en avantgardeforfatter, der skrev abstrakt og eksperimenterende. Dette kan fx ses i de såkaldte ”antiromanerne” eller ”u-romanerne” Lystbilleder (1964) og i romanen Tilføjelser (1967), der er i fem dele, har fem forskellige fortællere og kan læses i vilkårlig rækkefølge.
Under indtryk af blandt andet attituderelativismen (filosofiske retning som anskuer virkeligheden som en serie af overlappende spil) skrev Madsen de følgende bøger som en slags spil, en parodieret leg med genrer og fortællemåder, hvilket fx kan ses i novellerne Maskeballet (1970) og i romanen Sæt verden er til (1971), der i virkeligheden er fem forskellige romaner vævet sammen til en labyrintisk helhed.
Som nævnt, spiller Madsens forkærlighed for det matematiske en rolle i forfatterskabet, hvilket fx kan ses i værket Dage med Diam eller Livet om natten (1972), der med de to titler består af 63 novellestykker, der kan kombineres til 32 noveller med hver sin slutning, hvilket giver læseren mulighed for selv at udfolde sin kreativitet og danne sit eget individuelle bud på tilværelsen.
Svend Åge Madsen fik sit folkelige gennembrud i 1976 med hovedværket Tugt og utugt i mellemtiden, der er en grotesk-humoristisk kritisk samfundsskildring.
I 1980´erne var det især science fiction-prægede romaner, der blandt andet forholdte sig til tidens informationssamfund, der udgjorde forfatterskabet. Blandt disse kan nævnes Se dagens lys (1980), Af sporet er du kommet (1984), Lad tiden gå (1986), At fortælle menneskene (1989), Mellem himmel og jord (1990) og Syv aldres galskab (1994).
Fra 1983-86 var forfatteren husdramatiker ved Aarhus Teater, hvor han blandt andet skrev skuespillene Svejk i tredje verdenskrig (1984), Dr. Strangula (1985) og Det sidste suk (1986).
I flere af sine romaner har forfatteren desuden anvendt teknologiens fristende-skræmmende muligheder til at stille sine personer over for etiske og eksistentielle valg, hvilket fx kan ses i Kvinden uden krop (1996), Genspejlet (1999), Nærvær og næsten (2000) og Den ugudelige farce (2002).
Karakteristisk for Madsens romaner er hans brug af persongalleriet, hvor hovedpersoner i én roman ofte optræder som bipersoner i den næste og omvendt. Det eksistentialistiske og naturvidenskabelige tema er ofte til stede, og i flere af hans værker behandler han fiktionens forhold til virkeligheden, hvilket leder tankerne hen på den sydamerikanske magiske realisme. Desuden er humoren ofte et nærværende element i forfatterens værker.
Madsens forfatterskab er oversat til et stort antal sprog og omfatter over 50 værker, hvoraf de fleste er romaner og noveller for voksne, men indimellem finder vi også essays, børne- og ungdomsbøger samt dramaer for teater, radio og tv.
Blandt andre værker fra forfatterens pen finder vi skuespillene Et livstykke og andre stykker (1965), Uden for nummer (1984), Nøgne masker (1987) og Kopisten (1994), børne-ungdomsbøgerne Modsatterne og omvendterne (1967), Jagten på et menneske (1991), Den usynlige myre (1995), Søren har noget i kikkerten (1998) og Ude af sit gode skind (2004), novellesamlingerne Otto gange orphan (1965), Den blinde pavilion (2003), Ude af sit gode sind – og andre noveller (2004) og Manden der opdagede at han ikke eksisterede (2007), mailkorrespondancen Når man mailer (2009) samt romanerne Liget og lysten (1968), Jakkels vandring (1974), Hadets bånd (1978), Den største gåde (1982), Slægten Laveran (1988), Eden gave (1993), Finder sted (1998), De gode mennesker i Århus – Læselysten (2003), Levemåder (2004), Det syvende bånd (2006), Mange sære ting for (2009), Pigen i cementblanderen (2013) og Af den anden verden (2017).
Madsen har i årenes løb modtaget et væld af priser og andre hædersbeviser for sir forfatterskab. Blandt andet Louisiana-prisen i 1966, Det Danske Akademis Store Pris i 1972 (han blev selv medlem af Akademiet i 2005), Kritikerprisen i 1976, Søren Gyldendal Prisen i 1985, Danske Dramatikeres Hæderspris i 1987, Holberg-Medaillen i 1990, Radioens Romanpris i både 1994 og 2000, De Gyldne Laurbær i 2000, læsernes krimipris i 2003 og Ridderkorset af Dannebrogordenen i 2010.
Herfra skal lyde et kæmpe tillykke og en stor tak, til en af de mest betydningsfulde forfattere indenfor moderne dansk litteratur, på hans runde dag.
Kilder: forfatterweb.dk; wikipedia.org; denstoredanske.dk; litteratursiden.dk; svendaagemadsen.dk; gyldendal.dk
