Carlos Fuentes (1928-2012)
Søndag den 11. november er det 90 år siden, at den mexicanske forfatter Carlos Fuentes Marcías kom til verden i Panama City.
Faderen var diplomat og den lille Carlos voksede derfor op forskellige steder i Latinamerika og USA. I 1944 vendte Fuentes tilbage til Mexico og fik offentliggjort sine første artikler og fortællinger.
I 1950´erne studerede han jura og gik i faderens fodspor og indledte en diplomatisk karriere. Som venstreorienteret støttede han revolutionen på Cuba og protesterede mod politisk undertrykkelse i kapitalistiske såvel som kommunistiske lande.
I 1958 udsendte Fuentes sin første roman Hvor luften er klarest, der slog hans navn som eksperimenterende forfatter fast. Romanen er et portræt af Mexico City opbygget af sammenflettede fragmenter af samtaler, avisartikler, indre monologer, osv.
I 1959 blev han gift med Rita Macedo, et ægteskab, der varede indtil 1973, og med hvem han fik datteren Cecilia. I 1976 og frem til sin død, var han gift med Silvia Lemus. Med Silvia fik han sønnen Carlos og datteren Natasha, men ingen af disse overlevede deres fader, da de begge døde af sygdom inden de fyldte 30.
Det internationale gennembrud kom med romanen Artemio Cruz´ død (1962), om magtens væsen og den mexicanske revolutions indbyggede problemer.
Forfatteren fortsatte sine monumentale romaneksperimenter med blandt andet Hamskifte (1967) og Terra Nostra (1975).
I 1974 blev Fuentes mexicansk ambassadør i Frankrig, men fratrådte allerede i 1977 som reaktion på, at den ansvarlige for massakren på studenter i Mexico City blev ambassadør i Spanien.
I 1978 udkom den politiske thriller Hydraens hoved og selvom der var tale om et stilistisk skift, var den filosofiske grundidé stadig tydelig – at den latinamerikanske identitet er flertydig, modsætningsfyldt og socialt forankret i grene som fx den indianske befolkning, efterkommere af de spanske erobrere og den nordamerikanske dominans. Denne grundidé ses også i romanerne Den gamle gringo (1985), Kristoffer ufødt (1987), Felttoget (1990) og Årene med Laura Díaz (1999).
I anledning af 500-året for Columbus´ opdagelse af Amerika i 1492 genoptog Fuentes sin diplomatiske aktivitet for at styrke de kulturelle bånd mellem den iberiske halvø og Latinamerika. Denne forbindelse begrundede han blandt andet i tv-serien og essayværket Det begravede spejl (1992).
Blandt andre populære værker fra forfatterens hånd kan nævnes romanerne Aura (1962), En fjern familie (1980) og Inez (2001) og flere af hans værker er blevet filmatiseret.
Foruden romaner, noveller og essays skrev forfatteren også drejebøger og skuespil, og ved siden af sin omfattende litterære produktion var han en flittig og engageret kultur- og samfundsdebattør i verdenspressen. Han har modtaget et hav af priser og æresbevisninger for sit litterære såvel som sit politiske arbejde.
Carlos Fuentes Marcías døde den 15. maj 2012, 83 år gammel, af en hjerneblødning i Mexico City. Han modtog en statsbegravelse dagen efter med deltagelse af blandt andet den mexicanske præsident Calderón.
Herfra skal lyde en stor tak til forfatteren, der blandt andet satte fokus på den mexicanske og latinamerikanske identitet og historie, som vi alle kan lære en del af.
(Kilder: Udenlandske forfattere – kendte klassiske og moderne (Rosinante, 2000, s. 164f); wikipedia.org; denstoredanske.dk; nytimes.com)
