Ugens forfatter-fødselar, uge 47: Neutzsky-Wulff runder 70

Ugens forfatter-fødselar, uge 46: Uendelige Ende
11. november 2019
Ugens forfatter-fødselar, uge 48: Moravia – Roms dekadence
25. november 2019
Vis alle

Ugens forfatter-fødselar, uge 47: Neutzsky-Wulff runder 70

Erwin Neutzsky-Wulff (1949 – )

Søndag den 24. november fylder den danske forfatter og filosof Erwin Christian Neutzsky-Wulff 70 år.

Den lille Erwin voksede op i København som søn af forfatteren Aage Neutzsky-Wulff og halvbror til forfatteren Vita Andersen. Han gik i katolsk skole og som 12-13-årig begyndte han at gå til spiritistiske seancer.

Som 16-årig var han en del af en gruppe satanister, hvor dele af hans okkulte verdensbillede blev formet, men han brød senere med denne gruppe. Efter studentereksamen studerede han i tre år filosofi ved Københavns Universitet, men tog aldrig den afsluttende eksamen.

Neutzsky-Wulff debuterede som romanforfatter i 1971 med Dialog om det 21. århundredes to vigtigste verdenssystemer og året efter fulgte digtsamlingerne 666 (1972), Kærlighed (1972) og Parentes begynd (1972).

En del af Neutzsky-Wulffs romaner er udgivet som tetralogier, ofte udgivet indenfor samme årti. I 1970´erne finder vi tetralogien bestående af Anno Domini (1975), Gud (1976), Den 33. marts (1977) og Havet (1978), i 1980´erne Indsigtens sted (1980), Menneske (1982), Den ufuldendte, der egentlig aldrig udkom grundet arbejdet med bøger til computerprogrammering, men som forfatteren ikke desto mindre selv tæller med og Faust (1989), i 1990´erne udkom science fiction tetralogien bestående af 2000 (1991), Verden (1994), Døden (1996) og Ufo (1999) og i 00´erne Rum (2001), Abattoir (2003), Hjernen (2006), der med sine næsten 1000 sider er ét af de længste stykker skønlitteratur skrevet i Danmark i nyere tid samt 9999 (2010).

I 1970´erne udgav forfatteren romanserien om det okkulte detektivbureau Victor Janis Adam Hart bestående af Adam Harts opdagelser (1972), Adam Hart og sjælemaskinen (1977, hvoraf en episode fra romanen blev til novellefilmen Adam Hart i Sahara i 1990), Victor Janis & søn (1977) samt Oiufael (1977).

Neutzsky-Wulffs yderst omfangsrige forfatterskab breder sig genremæssigt, men især esoteriske emner som okkultisme, sadomasochisme samt videnskab og samfund er ofte et omdrejningspunkt. Flere af hans skønlitterære værker ligger genremæssigt indenfor science fiction med erkendelsen af andre dimensioner af tilværelsen end den realistiske og jordnære men dog formår Neutzsky-Wulff at nedbryde genrerne og kombinerer gerne science fiction, gys, pornografi, romanprosa, poesi og faglitteratur.

Han udfordrer og sætter i sit forfatterskab spørgsmålstegn ved samfundets grundlæggende ideer som fx den klassiske naturvidenskab, den kristne etik, kvindefrigørelse og demokrati. En gennemgående pointe i forfatterskabet er, at der ikke eksisterer en virkelighed uafhængig af iagttageren. Et eksempel på dette er, at andre kulturers religiøse verdensbillede ikke kan betragtes som ugyldigt, da dette verdensbillede netop afhænger af iagttageren. Derudover er et centralt omdrejningspunkt forfatterens neurologiske forklaring på, og detaljering af, overnaturlige fænomener, der primært beskrives ud fra begreberne transcendens og descendens og dette medfører blandt andet, at der ingen reel modsætning findes mellem videnskab og religion.

Blandt andre værker fra forfatterens pen, der ofte er meget omfangsrige, hvad sidetal angår, finder vi fx romanerne Jack The Ripper (2011), Roman (2014), Møde (2018) og Liv (2019), novellerne Science fiction – den moderne myte (1978), Bronzealderen (1979), For ti kroner Wulff – noveller (1979), Videnskabsmanden og den lille dreng (1980), Spøgelset i lærerværelset (1983), En sørgelig historie (1984), Ulvens arv og andre noveller (1984), Wulff (1984), Et ukompliceret mord (1989), På fantasiens vinger (1989), Skrækkens ABC (1992), essaysamlingen 9 tekster og et selvbiografisk essay (1992), børnebøgerne Hr. Sol og frøken Måne (1992), Den blå kanin (1993), Mimi Midnat (1994), biografierne Samtaler med Erwin Neutzsky-Wulff (2004) og Hitler (2015) samt tegneserien Lawman (2008).

Som allerede nævnt har Neutzsky-Wulff også skrevet faglitteratur, blandt andet stod han i begyndelsen af 1980´erne bag en række populære computerbøger så som BASIC-programmering med Texas 99/4A (1984), Mikrodatamaten, programmering og anvendelse – en bog om ZX81 BASIC (1984), Programmering med COMMODORE BASIC (1985), Amstrad BASIC (1985), BASIC med COMMODORE 64 (1986), Comal 80 og Piccoline (1986), Postscript-programmering (1990).
I midten af 1980´erne udkom dobbeltværket Okkultisme (1985) og Magi (1986) og i 1988 Verdens historie – Oprindelse – Indtil 2700 før vor tidsregning, der egentlig var ment som en del af en længere serie, men dog blot blev ved det ene bind. Forfatterens faglitterære hovedværk bliver af flere anset som Det overnaturlige, der udkom i 2004.

Blandt det faglitterære forfatterskab finder vi desuden Etik (1972), Tidsmaskinen (1972), Okkult-teknisk bibliotek – Astralrejsens teknik (1981), Ame tarok (1993), For længe siden – Første Mosebog i nyoversættelse (2000), Den overnaturlige verden (2009), Menneskets afvikling (2009), Bibelen (2011), Danmark (2012), Religion (2015) samt Teorien om alting (2017).

Derudover har forfatteren også bidraget med noveller til tidsskrifter som fx Faklen, tegneseriemagasinet GRU og det erotiske magasin Weekend-sex, som han desuden var redaktør på i en kort periode i starten af 1970´erne.

I starten af 2010´erne stiftede forfatteren sit eget forlag og fik gradvis større berøringsflade med sine læsere via blandt andet blogindlæg på det danske blogunivers DenFri, hvor han har bidraget med over 500 blogindlæg.

Ved siden af sit forfatterskab har Neutzsky-Wulff anmeldt film, især indenfor gyser- og science fiction-genren. I 2003 begyndte han at udgive sin eget fanzine og filmblad kaldte Bathos og i 2013 samlede han en stor mængde af sine engelsksprogede filmanmeldelser fra diverse fanzines som fx Tracking, Inferno, Ultimo Mondo Franko, Filmsamleren og Obskuriøst, i bogen Horror and science fiction in the cinema before 1980 (2013).

Forfatteren har været gift fire gange, senest i 2007 med Chresteria med hvem han i dag bor sammen med i en nedlagt skole i Vinstrup nord for Randers.

Herfra skal lyde et kæmpe tillykke til den danske kultforfatter på hans runde dag og en stor tak for hans dejligt skæve bidrag til den danske litteratur. Og også en hilsen til hans skønne hustru Chresteria, der påtog sig den ikke helt lette opgave at undervise undertegnede i oldgræsk på AU samt sørge for, at flere af fødselarens værker (hvoraf mange som sagt ikke er af ubetydelig størrelse) fra det private bibliotek, blev signeret.

Kilder: forfatterweb.dk; wikipedia.org; denstoredanske.dk; enwforlag.dk; forfatterviden.dk; bibliografi.dk