Alberto Moravia (1907-1990)
Torsdag den 28. november er det 112 år siden, at den italienske journalist og forfatter Alberto Pincherle, bedre kendt som Alberto Moravia, kom til verden i den italienske hovedstad Rom, som søn af de jødiske forældre Teresa Iginia de Marsanich og arkitekt Carlo Pincherle.
I sin barndom led den unge Alberto af knogletuberkulose, hvilket medførte, at han i perioder boede på sanatorier, hvor han havde god tid og lejlighed til at læse og reflektere over tilværelsen og livets store og små spørgsmål.
Alberto Moravia debuterede allerede som 22-årig med sin første roman De ligeglade (1929), der fik stor succes. Romanen beskriver det romerske borgerskab, som den unge forfatter selv tilhørte, og skildrede denne befolkningsgruppe som dekadente mennesker, der først og fremmest er optaget af penge og sex og ellers bevæger sig i en atmosfære af ligegyldighed, tristesse og lede. Værket kan i og for sig ses som en forløber for værker af de franske eksistentialister så som Camus og Sartre.
Debutromanen grundlagde Moravias berømmelse, og herefter udsendte han med uhyre regelmæssighed en lang række realistiske og samfundskritiske samtidsromaner og novellesamlinger, som regel udspillende sig i det romerske miljø.
I 1936 traf han forfatterinden Elsa Morante med hvem han blev gift i 1941. Dette ægteskab varede officielt frem til hende død i 1985, da hun var troende katolik og imod skilsmisse, men var uformelt et overstået kapitel fra omkring 1955, blandt andet grundet forfatterinden Dacia Maraini, som Moravia levede sammen med i en årrække. I 1986, som 78-årig, giftede han sig med den tredje forfatterinde i sit liv, den 31-årige Carmen Llera.
Inden udbruddet af 2. Verdenskrig rejste forfatteren meget og boede blandt andet en tid i USA på grund af gnidninger med den italienske fascistiske regering. Under fascismen blev forfatteren, som overbevist antifascist og tilknyttet kommunistpartiet, på forskellig vis generet af regimet. I 1941 fik han skriveforbud og boede frem til 1943 i selvvalgt eksil på Capri. Han fik ikke lov til at udgive sit mesterværk, den korte roman Agostino før end 1944, selvom den på dette tidspunkt havde været færdig i et par år. I 1951 fulgte romanen Medløberen, der portrætterer livet under det fascistiske styre. Værket blev i øvrigt filmatiseret i 1970 af Bernardo Bertolucci.
Ved siden af sit forfatterskab arbejdede Moravia som journalist i Torino og var blandt andet udenrigs-krigskorrespondent i London under 2. Verdenskrig.
Den centrale periode i Moravias forfatterskab begynder for alvor med romanen Romerinden (1947, filmatiseret i 1954 af Luigi Zampa) og sluttede med romanen Livslede (1960). Imellem disse to værker var han en af de vigtigste repræsentanter for efterkrigstidens litterære neorealisme med inspiration fra freudianismen og marxismen og knyttede de revolutionære tematikker med de seksuelle. Som et tredje hovedværk fra denne periode kan nævnes romanen To kvinder (1957, filmatiseret i 1960 af Vittorio de Sica under titlen Huntigeren og med Sophia Loren i hovedrollen). Alle tre netop nævnte værker er samtidsromaner, henlagt til Rom og omegn og med 2. Verdenskrig som baggrund for begivenhederne.
Moravia tog efter 2. Verdenskrig på lange og risikable rejser gennem det centrale Afrika, da han var dybt fascineret af kontinentet. Disse rejser resulterede blandt andet i flere rejsebøger som fx Hvilken stamme hører du til? Rejsedagbog fra Afrika (1972), Breve fra Sahara (1981) og Afrikanske vandringer (1988).
Hans store forfatterskab omfatter både romaner, novellesamlinger, essays, dramatik og som netop nævnt rejseberetninger. Tematikken kredser ofte om emner som seksualitet, fascisme, borgerlighedens tomhed og den deraf følgende fremmedgørelse og eksistentialisme. De to centrale ord i forfatterskabet er dog penge og sex.
Blandt endnu ikke nævnte værker finder vi novellesamlingerne Romerske fortællinger (1954), Truende uvejr og andre fortællinger (1959), Robotten og andre noveller (1962), En ting er en ting (1967), Paradis (1970), romanerne Maskeraden (1941), Foragtet (1954, filmatiseret af Jean-Luc Godard i 1963 under titlen Jeg elskede dig i går), Det forlorne liv (1965), Jeg og han (1971), Det indre liv (1978), Rejsen til Rom (1988) og Leopardkvinden (1991) samt selvbiografien Moravia. Mit liv (1990).
Livet igennem var forfatteren yderst aktiv som politisk kommentator og fra 1984 til 1989 var han medlem af Europa Parlamentet, repræsenterende Partito Comunista Italiano. Her engagerede han sig blandt andet i kampen mod atomoprustning.
Alberto Moravia døde den 26. september 1990 i Rom, 82 år gammel.
Herfra skal lyde en stor tak til en af de toneangivende italienske forfattere i det 20. århundrede, både for hans enorme bidrag til det italienske kulturmiljø som engageret meningsdanner og for skildringen af dette miljø.
Kilder: Gads udenlandske forfatterleksikon (Gads Forlag, 2001, s. 406f); Udenlandske forfattere – kendte klassiske og moderne (Rosinante, 2000, s. 308ff); wikipedia.org; denstoredanske.dk; imdb.com
