Ugens forfatter-fødselar, uge 53: Junglebogens Kipling

dekorativt foto

Joseph Rudyard Kipling (1865-1936)

Mandag den 30. december er det 154 år siden, at den engelske journalist, forfatter og digter, Joseph Rudyard Kipling kom til verden i Bombay (det nuværende Mumbai) i Indien som søn af Alice og John Lockwood Kipling, der tilhørte det britiske anglo-indiske kunstnermiljø. Faderen arbejdede som kunstlærer i Bombay og senere som museumsdirektør i Lahore.

I 1871, da den lille Joseph var seks år gammel, blev han sendt hjem til England for at gå i skole. Først boede han hos familie og siden på kostskole. Her begyndte han at skrive digte, og disse kan blandt andet læses i Schoolboy lyrics (1881). Tiden på kostskolen skulle desuden også komme til at resultere i den muntre skoleroman Stilk & Co. (1899, også kendt under titlen Langben & Co.).

Kipling tog tilbage til Bombay i 1882, hvor han arbejdede som journalist og redaktør ved lokale engelsksprogede aviser. I dagspressen udgav han i disse år også sine digte og noveller, som senere blev samlet i fx Engelskmænd i Indien (1888).

Temaerne i disse værker, der udspilles i en uhøjtidelig og broget naturalistisk stil, er oftest om dagliglivets mindre komedier og tragedier, om menige soldaters beskedne kår samt om indernes myldrende og mystificerende liv.

I 1889 tog forfatteren tilbage i England, hvor hans ry var ilet i forvejen, og allerede havde gjort ham til en folkekær forfatter. Her fortsatte han med at skrive digte og noveller men forsøgte sig også udi romanskrivningens kunst, dog uden større succes i første omgang. Der kan dog findes et par romaner som fangede læserne, her i blandt ungdomsromanen Havets helte (1897) og eventyrromanen Kim (1901).

Blandt Kiplings vigtigste udgivelser fra denne periode finder vi desuden versbøgerne Afdelings-viser (1886) og Belægningsstue-ballader (1892), med blandt andet den kendte cockney-ballade The road to Mandalay, som er blevet optaget i den danske visetradition med fortolkere så som Mogens Wieth, Kim Larsen og Four Jacks. Desuden er der prosasamlingerne Tre soldater og andre historier (1888) og Lille Willie Winkie (1888). Også fra denne periode stammer den selvbiografiske roman Lyset, der sluktes (1890).

Efter opholdet i England rejste Kipling videre til blandt andet Sydafrika, hvor Boerkrigen rasede på daværende tidspunkt, inden han bosatte sig permanent i Sussex.

I 1892 giftede forfatteren sig med Caroline Starr Balestier og sammen fik parret sønnen John samt døtrene Elsie og Josephine. Sønnen John skulle dog kun overleve til sit 18. år, hvor han faldt som løjtnant i Irish Guards i Slaget ved Loos i Nordfrankrig i september 1915. Det lykkedes aldrig forældrene at lokalisere sønnens grav, hvilket tog hårdt på dem.

dekorativt foto
Udvalg af Kipling-bøger i Antikvariat Obscurum. Foto: Antikvariat Obscurum

Bosiddende i England var det især forfatterens fortællinger for børn, som fik succes, fx Eventyr (1902), hvor Kipling fortæller om, hvordan dyrene har fået deres forskelligartede egenskaber, heriblandt fablen om, hvordan elefanten fik sin snabel og Nis Puk fra Pukhøj (1906), hvor Kipling med sin karakteristiske belærende og moraliserende tone beretter om Englands fortid og traditioner.

Hans eftermæle beror dog især blev især på Junglebogen (1894) og Den nye junglebog (1895), om drengen Mowglis opvækst blandt junglens vilde dyr. Junglebogen er filmatiseret flere gange, blandt andet i 1942 af Zoltan Korda, i 2016 af Jon Favreau og som tegnefilm i 1967 af Walt Disney.

Det er også i dette værk, at Kipling eksplicit udtrykker sin centrale trosbekendelse om ”Loven” eller ”Jungleloven”, hvor den selvregulerende natur finder og sørger for orden uden menneskelig indgriben. Den giver det enkelte individ ret til at nyde i forhold til sin ydelse til almenvellet.

Det skal i denne sammenhæng nævnes, at forfatteren var forsvarer af den britiske imperialisme, hvor de vestlige teknologisk og økonomisk overlegne lande var forpligtet til at hjælpe andre lande, som Kipling udtrykte i begrebet ”den hvide mands byrde”, hvilket blandt andet ses afspejlet i digtet Hvid mands byrde (1899).

Dog kan Kiplings filosofi, med skepsis overfor demokrati, foragt for slaphed, troen på den imperialistiske krigs berettigelse, på disciplin og på ubetinget loyalitet, i historiens lys, med blandt andet afviklingen af Det Britiske Imperium og to verdenskriges rædsler, klinge en smule hult. Efter århundredeskiftet faldt Kiplings status da også på grund af netop dette. Hans imperialistiske synspunkter blev skarpere og mere polemiske, men den offentlige mening og de dominerende intellektuelle præferencer bevægede sig i den modsatte retning.

Selvom Kiplings litterære talent primært var bundet til novellegenren, gjorde han sig også som salmedigter, krigskorrespondent, selvbiograf, science fiction-forfatter, manuskriptforfatter og som allerede nævnt journalist, børnebogsforfatter, digter og romanforfatter.

Blandt andre værker fra forfatterens pen kan, for blot at fremhæve nogle få, nævnes novellesamlingerne Fra Indien (1892), Lys og skygge (1897), Spærret og andre fortællinger (1898), Fortællinger fra mange lande (1903), Soldaterhistorier (1907), Mange slags folk (1910), Med nat-expressen aar 2000 og andre fortællinger (1914), Under egene (1915), Malstrømmen og andre fortællinger (1918), Fra land til sø (1923), Debet og Credit (1926), Færden og fund (1932), romanerne Naulakke, fortælling fra Vesten og Østen (1892), Mange krogveje (1898), Til orlogs med kanaleskadren (1909), Fra hav til hav (1912) og Liv og drøm (1913), digtsamlingerne Soldatersange og andre digte (1914) og Banjoen synger (1921), de faglitterære værker Den nye hær (1915), Frankrig i krig (1915), Fra flaadens overdrev (1916), Undervandsbaadenes bedrifter (1916), Krigsliv til søs (1917) samt selvbiografien Lidt om mig selv (1937).

I 1907 modtog Kipling, som den første britiske forfatter, Nobelprisen i litteratur.

Joseph Rudyard Kipling døde den 18. januar 1936, 70 år gammel, af ulcus, i Storbritanniens hovedstad London.

Herfra skal lyde en stor tak til den britiske forfatter for hans bidrag til verdenslitteraturen og for hans eventyrlige historier – samt for sin udgave af den hvide mands syn på de mere primitive samfund, som under alle omstændigheder i historisk perspektiv absolut ikke er ubrugbar.

Kilder: Gads udenlandske forfatterleksikon (Gads Forlag, 2001, s. 316); Udenlandske forfattere – kendte klassiske og moderne (Rosinante, 2000, s. 243f); wikipedia.org; denstoredanske.dk; bibliografi.dk; imdb.com

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *