Carl Soya (1896 -1983)
Mandag d. 30. oktober er det 121 år siden, at den danske forfatter og dramatiker Carl Erik Martin Soya-Jensen (han tog navneforandring i 1920 til Soya) kom til verden i København.
Carl Soya voksede op i et bedre borgerligt kunstnerhjem. Hans far, maleren og professoren Carl Martin Soya-Jensen, døde da Carl var 15 år gammel og moderen, Ingeborg Regine (født Hammer), fulgte efter fire år senere. Arven fra forældrene gjorde dog, at Soya havde råd til at satse på en karriere som forfatter.
Forfatteren blev i 1919 gift med den norske Esther Sættem. Ægteskabet blev dog opløst efter et par år og i 1925 indgik Soya endnu et ægteskab, denne gang med Agnes Augusta Zaar, med hvem han fik datteren Maj Soya.
I 1918 kom debuten med novellen De, der skammer sig, efterfulgt af hans officielle debut, eventyrsamlingen Kvinderne i Persien og andre Æventyr (1923).
Positionen som dansk modernistisk dramatiker vandt Soya med de eksperimenterende, freudiansk inspirerede skuespil Hvem er jeg? Eller når Fanden gi´r et tilbud (1932) og Min høje Hat (1939). Blandt andre væsentlige skuespil fra forfatterens hånd, hvoraf flere blev opført på Det Kgl. Teater, men de fleste på Folketeatret, kan bl.a. nævnes Parasitterne (1929), Den leende jomfru (1934), Umbabumba (1933), Brudstykker af et mønster ((1940) filmatiseret under titlen ”Soldaten og Jenny”)), Efter ((1947) filmatiseret under titlen ”Tre år efter”), Frit valg (1948) og Petersen i dødsriget (1957), ud af mange flere.
I 1942 sad forfatteren tres dage i fængsel for romanen En Gæst (1941), der kunne opfattes som en allegorisk fortælling om tyskernes besættelse af Danmark, og hans holdning til besættelsesmagten bragte ham i en kort periode desuden i Horserødlejren. I 1945 flygtede han til Sverige.
Soya skrev primært satiriske skuespil og prosaværker som i samtiden var stærkt provokerende og hans forfatterskab kan karakteriseres som én lang provokation af borgerskabets værdier, ikke mindst på det seksuelle område. Hver ny bog eller teaterstykke fra Soyas hånd blev derfor modtaget med såvel forargelse som med nysgerrighed.
En del af forfatterens energi er desuden blevet benyttet til novelledigtning, der ofte blev tilegnet andre forfattere, som fx Ganske almindelige mennesker (1930), Handlingen foregår i Danmark (1936), Små venlige småfisk (1940) og Tilegnet Gud. Syv brutale fortællinger (1966).
Carl Soya udgav dog også værker indenfor andre genrer som fx dagbladsjournalistik, lyrik, børnebøger, anmeldelser, skolekomedier, m.m. Forfatteren publicerede udelukkende under navnet Soya, og hans publikum var derfor ikke bekendt med hans fornavne.
Da han var på sit højeste udgav han bøger, der efter danske forhold, solgte i astronomiske oplagstal. Forfatterens popularitet er dog i lige så astronomisk grad faldet i dag, hvilket bl.a. blev demonstreret, da Soyas forlag i 1996, i anledning af hundredåret for hans fødsel, genudgav et udvalg af hans væsentligste værker. Grunden til dette skal formentlig findes i, at det, der i Soyas samtid blev opfattet som forargende ikke vækker den samme opstandelse i dag som dengang.
Nogle af de bedst kendte værker er romanerne Min farmors hus (1943) og Sytten I-III (1953-54), der begge er blevet filmatiseret i hhv. 1984 og 1965.
Filmatiseringen af Sytten gav anledning til en lang række af softpornofilm, der lånte både titler og plots fra værket – og forfatterens novelle Mazurka på sengekanten fra værket Tilegnet Boccaccio, Syv pornografiske fortællinger (1958), indledte fra 1970 filmselskabet Palladiums serie af de såkaldte sengekantsfilm.
Carl Soya udgav i 1970´erne de tre erindringsbøger Potteskår (1970), Åndværkeren (1972) og Ærlighed koster mest (1975).
Forfatteren krev også under pseudonymet Joseph W. French og fik i årenes løb tildelt adskillige æresbevisninger og legater for sit arbejde.
Carl Soya døde i 1983, 87 år gammel i Rudkøbing.
(Kilder: forfatterweb.dk; wikipedia.dk; denstoredanske.dk)
