Bertolt Brecht (1898-1956)
Søndag den 10. februar er det 121 år siden, at den tyske forfatter, dramatiker, lyriker, prosaist, litteraturteoretiker, instruktør og systemkritiker Eugen Bertolt Friedrich Brecht kom til verden i den bayerske by Augsburg.
Den lille Eugen voksede op i et borgerligt fabriksbestyrer-hjem i Augsburg. I 1917 begyndte han at studere filosofi, litteratur, medicin og naturvidenskab i München, men opgav dette til fordel for sine interesser indenfor teaterverdenen.
I 1924 flyttede den unge Brecht til Berlin, og arbejdede her blandt andet som dramaturg ved datidens førende teater, Max Reinhardts Deutsches Theater, i Berlin og knyttede her tætte bånd til Tysklands venstreorienterede elite.
I 1928 fik forfatteren sit store gennembrud med tigger-operaen Laser og pjalter (filmatiseret i 1931 og igen i 1963) og herefter kunne han få opført sine mere eksperimenterende dramatiske forsøg – de såkaldte ”lærestykker”.
Brechts forfatterskab er præget af et opgør med det borgerlige samfunds værdinormer, som han anså for at være dobbeltmoralske og livsfjendtlige. Dette opgør fik fra 1926 indflydelse fra marxismen, hvorfor en socialistisk samfundsmodel ifølge forfatteren ville være det bedste alternativ til den herskende orden. Han knyttede sig dog ikke til noget parti som socialist.
Med Hitlers magtovertagelse, og i kølvandet på rigsdagsbranden i 1933 i Tyskland, flygtede Brecht med sin familie og nærmeste medarbejdere. Han, hans kone og deres to børn kom i 1933, ved hjælp fra den danske forfatterinde Karin Michaëlis, til Skovbostrand ved Svendborg, hvor han boede indtil 1939. Han skrev her blandt andet digtsamlingen Svendborger Gedichte (1939) med den anti-nazistiske modstandsbevægelse i Tyskland som primære modtager, men også med refleksioner over sit eget liv i eksil.
I 1939 flygtede Brecht og hans familie videre, først til Sverige, og efter besættelsen af Danmark via Finland og Rusland til Hollywood, Californien, hvor de boede fra 1941-47.
I 1947 blev Brecht anklaget for ”uamerikansk virksomhed” og vendte tilbage til Europa. Her bosatte han sig med østrigsk pas i Østberlin, hvor han primært beskæftigede sig med opførelse af egne og andres stykker på blandt andet Theater am Schiffbauerdamm med sit Berliner Ensemble og sidenhen på sit eget teater, der i dag bærer hans navn.
Blandt forfatterens første værker finder vi dramaet Baal (1918) og hans første digtsamling er Hauspostille (1927). Begge værker er præget af samme antiborgerlige og anarkistiske livsholdning og vidner om Brechts store inspiration fra Luthers bibeloversættelse.
I slutningen af 1920´erne begyndte Brecht at udvikle sin teater-teori om et anti-aristokratisk, episk teater, som han fortsatte med at udvikle hele livet igennem, og blandt andet handler om at vise publikum, at ting er foranderlige for at vække dem til eftertanke og handling. Kernen i denne teori er begrebet ”Verfremdung” og kan blandt andet studeres nærmere i Om tidens teater (1957).
Brechts mest radikale teatereksperimenter er de såkaldte ”Lehrstücke”, som han skrev i 1929-30, heriblandt Die Massnahme og Der Jasager und der Neinsager. Hovedpointen i disse lærestykker er, at det er skuespillerne og ikke publikum, der skal lære noget, gennem gennemspilning og diskussion af forskellige reaktionsmønstre og handlingsmuligheder.
Sine store og kendte dramaer skrev forfatteren i eksilårene, heriblandt Galileis liv (1938-39), Mutter Courage og hendes børn (1939), Det gode menneske fra Sezuan (1939-41) og Den kaukasiske kridtcirkel (1944).
Blandt forfatterens prosaværker, der dog ikke har haft den samme gennemslagskraft som hans dramaer, digte og teoretiske skrifter, finder vi blandt andet novellerne Fire kalenderhistorier (1948) og Den sårede Sokrates (1949) og romanerne Moderen (1931) og Fru Carrars geværer (1937).
I 1922 blev Bertolt Brecht gift med Marianne Zoff. Ægteskabet holdt dog kun indtil 1927 og i 1930 blev han gift med Helene Weigel. Dette ægteskab varede frem til forfatterens død, på trods af hans mange kvindelige bekendtskaber.
Eugen Bertolt Friedrich Brecht døde den 14. august 1956, 58 år gammel, af en blodprop i hjertet, i Østberlin.
Herfra skal lyde en stor tak til en af de mest indflydelsesrige, fremtrædende og kontroversielle tyske forfattere for hans bidrag til litteraturen og ikke mindst dramatikken.
Kilder: Udenlandske forfattere – kendte klassiske og moderne (Rosinante, 2000, s. 55ff); wikipedia.org; denstoredanske.dk; bibliografi.dk
