Hvordan ser verden ud, når atomkrigen, epidemien eller jordskælvet har lagt alt øde, og kun ganske få mennesker er tilbage?
Det spørgsmål har en lang række af forfattere stillet sig selv – og i øjeblikket er efterspørgslen efter den post-apokalyptiske litteratur igen støt stigende.
En engelsk boghandler demonstrerede den berygtede, sorte, britiske humor, da der dage
n efter valget af Donald J. Trump blev sat et gadeskilt op med teksten »All post-apocalyptic novels have been moved to Current Affairs« (»De post-apokalyptiske romaner er flyttet til Aktuelle Emner«, red.).
1984 er dog mere dystopisk end apokalyptisk, så den vender vi tilbage til en anden god gang.
Rødder i religion
Apokalypsens litterære rødder går tilbage til verdens mest udbredte bog, Biblen, der med Johannes Åbenbaring har sin helt egen apokalyptiske vision – og den kryptiske tekst er da også ofte citeret og refereret i den senere apokalyptiske litteratur.
Influenza og mobiltelefoner
Er du nybegynder ud i dommedags-syn er der flere mulige startsteder:
Blandt de mest vellykkede forsøg i den nutidige post-apokalyptiske genre finder man en etableret forfatter som Cormac McCarthy, der med »Vejen« (The Road) har lavet en gribende fortælling om far og søns rejse i et mistrøstigt landskab efter en uidentificeret katastrofe.
Skræk-mesteren Stephen King har naturligvis givet apokalypsen flere behandlinger, blandt andet med »Slutspil« (The Stand) og »Puls« (Cell), hvor henholdsvis influenza og mobiltelefoner forårsager massedød.
Bare en bog
En anden bestseller-forfatter, Nevil Shute (1899-1960), gjorde i 1958 forsøget med »På Stranden«, der udspiller sig i dagene efter en atomkrig.
På dansk er »Kadavermarch« af Dennis Jürgensen måske det mest kendte eksempel på en post-apokalyptisk zombie-roman – og faktisk skrevet helt tilbage i 1991, lang tid inden zombierne fik deres aktuelle popularitet.
Uanset hvilken skrækkelig vision for verdens endeligt, du vælger at fordybe dig i, har de dog et fælles lyspunkt: Det er bare en bog (… indtil videre i hvert fald …).
(Denne klumme er første gang publiceret i Herning Folkeblad 11.maj 2017)
