Morten Sabroe (1947)

Mandag d. 5. juni fylder den danske journalist og forfatter Morten Sabroe 70 år.

Morten Sabroe blev født i Gentofte af moderen Ingrid (Larsen) Sabroe, vinder af danmarksmesterskabet i tårnspring, og faderen, redaktør og cirkusrevydirektør, Povl Sabroe (også kendt som ”Den Gyldenblonde”). Han voksede op i Klampenborg sammen med sin bror, blev uddannet bygningssnedker i 1967, og studerede herefter i Frankrig. Han dyrkede masser af sport, men var nødsaget til at sætte en stopper for den fysiske udfoldelse pga. en konstateret hjertefejl. Han blev i 1971 færdiguddannet som journalist ved Berlingske Tidende, og han har siden hen arbejdet som journalist på bl.a. Weekendavisen, Jyllandsposten, Information og Politiken.

Sabroes store inspirationskilde er den amerikanske journalist og forfatter Hunter S. Thompson, hvilket bl.a. kan ses afspejlet i hans særlige journalistiske form, den såkaldte Gonzo-journalistik, hvor journalisten sætter sig selv i centrum, og hvor det refererende og distancerede er afløst af stemning, personligt engagement og følelser.  

Morten Sabroe debuterede som forfatter i 1975 med Retten til at blomstre efterfulgt af romanen Men ude i kulissen (1976). Der skulle dog gå et par årtier inden Morten Sabroe fik sit litterære gennembrud i 1996 med den selvbiografiske roman Sidste Tog, og det selvbiografiske islæt ses i flere af forfatterens værker som fx Evigt Troskab (2006) og Du som er i himlen (2007).

Også genren ”magisk realisme” har forfatteren kastet sig ud i med Den spanske gæst (2000). Derudover har forfatteren har også udgivet flere artikelsamlinger i bogform. Senest har Morten Sabroe udgivet romanen Love me Do (2017), og han ønskes et stort tillykke herfra på den runde dag.

(Kilder: forfatterweb.dk; wikipedia.dk; litteratursiden.dk)

Jens Smærup Sørensen (1946)

Tirsdag d. 30. maj fylder den danske forfatter Jens Smærup Sørensen 71 år.

Jens Smærup Sørensen kom til verden i Staun nær Nibe, voksede op som søn af en landmand og blev, efter studentereksamen ved Aalborg Katedralskole, uddannet cand.phil. i dansk fra Aarhus Universitet i 1971.

Samme år debuterede forfatteren med digtsamlingen Udvikling til fremtiden og hans videre forfatterskab spænder over romaner, noveller, børnebøger samt skuespil (han var bl.a. husdramatiker på Aarhus Teater).

Jens Smærup Sørensens produktion omfatter bl.a. romanerne At ende som eneboer (1972), Katastrofen (1989), Mit danske kød (1981), bestselleren og forfatterens folkelige gennembrud Mærkedage (2007), Phase (2010) og Feriebørn (2015), novellesamlingerne Det menneskelige princip (1985), Breve (1992) og Hendes Nye Dag (2015). En central tematik i forfatterskabet er katastrofesituationen, der indeholder enten fortabelse eller frigørelse. En anden er en søgen efter det alment menneskelige bag det individuelle.

Jens Smærup Sørensen boede fra 1990-1999 i Luxembourg med hustru og to børn, grundet hustruens arbejde som underviser. Han har desuden været medlem af Det Danske Akademi siden 1995, og har siden 2006 fungeret som Akademiets sekretær.

Gennem årene er Jens Smærup Sørensen blevet tildelt en lang række priser for sine arbejder, bl.a. Kritikerprisen i 1989, Det Danske Akademis Store Pris i 1990 og De Gyldne Laurbær i 2008, for blot at nævne nogle få. I 1991 blev forfatteren tildelt Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.

Han er i dag bosat i Nykøbing Mors og ønskes herfra en rigtig god fødselsdag.

(Kilder: forfatterweb.dk; wikipedia.dk; denstoredanske.dk; litteratursiden.dk; gyldendal.dk)

Mandag d. 22. maj er det 158 år siden, at verden blev beriget med den skotske forfatter Arthur Ignatius Conan Doyle.

Doyle var egentlig uddannet læge, men da han ikke havde særlig stor succes med sin praksis, fik han i stedet tiden til at gå med at skrive.

Hans litterære produktion er yderst omfattende og inkluderer værker inden for et utal af forskellige genrer, så som fantasy, science fiction (bl.a. en serie med videnskabsmanden Challenger som hovedperson), faglitteratur, spiritualisme, erindringer, historiske romaner (med udgangspunkt i personen sir Nigel Loring), teaterstykker og poesi.

Dog kan der ikke være tvivl om, at det er hans detektivnoveller og romaner om verdens første seriehelt, Sherlock Holmes, som Sir Arthur Conan Doyle i dag huskes bedst for.

Doyle debuterede i 1887 med A Study in Scarlet (da. Et studie i rødt, 1893), hvor Sherlock Holmes præsenteres for første gang. Doyle fik sit store gennembrud med Holmes-figuren, da han fra 1891 begyndte at offentliggøre sine historier i Strand Magazine. Det blev i alt til 4 romaner og 56 noveller om detektiven.

Forfatteren blev slået til ridder, for sine bøger om Boer-krigen, i 1902. Han havde ellers helst deltaget i krigen, men blev pga. sin alder afvist. I stedet bidrog han som frivillig kirurg og som beretter om begivenhederne.

På sine ældre dage brugte Doyle en del energi og økonomi på at overbevise andre om spiritualismens genialiteter, hvilket ikke just var til gavn for hans ry. Fx udgav han The Coming of tha fairies (1922), hvori han forsøgte at bevise eksistensen af feer.

Sir Arthur Conan Doyle døde d. 7. juli 1930, 71 år gammel.

(Kilder: forfatterweb.dk; wikipedia.dk; denstoredanske.dk; litteratursiden.dk)

Ugens forfatter-fødselar, uge 20: Peter Høeg (1957)

Onsdag d. 17. maj fylder den danske forfatter Peter Høeg 60 år.

Peter Høeg er uddannet mag.art. i litteraturvidenskab, med bifag i idræt, fra Københavns Universitet (1984) og lever i dag som fuldtidsforfatter. Tidligere har han arbejdet som bl.a. danser, idrætslærer og teatermedlem i en tanzaniansk teatertrup. I sine ungdomsår var Høeg en ferm fægter og bjergbestiger, og han havde også en afstikker til søs midt i sin universitetsuddannelse.

Høeg debuterede i 1988 med romanen Forestilling om det tyvende århundrede, og han nævner selv to afgørende faktorer til sit forfatterskab: Den ene, da han som 21-årig kunne skrive sig ud af en kærestesorg og den anden, da han som 26-årig (i 1984) fik ideen til sin debutroman. Debuten blev efterfulgt af novellesamlingen Fortællinger om natten (1990).

Forfatterens tredje værk, Frøken Smillas fornemmelse for sne (1992), fik for alvor skudt Høeg ud over rampen – både i Danmark og internationalt. Romanen blev filmatiseret, på engelsk, af Bille August i 1997.

Høeg har modtaget en del nationale priser for sit forfatterskab, og er derudover et af de største danske navne på den internationale forfatterscene. Blandt andre af hans kendte værker kan De måske egnede (1993) og Kvinden og aben (1996), nævnes.

På trods af Høegs popularitet er han absolut ikke pjattet med mediebevågenhed omkring sin person og han forholder sig som regel meget forsigtig overfor pressen.

Hans roman Den stille pige (2006) fik  en hård medfart, men han tog revanche med Elefantpasserens Børn (2010), der viste en hidtil uset humoristisk side af forfatteren.

I mange år levede forfatteren uden telefon og tv og en del af det tiårige eksil fra forfatterskabet (1996-2006) tilbragte han med åndelig fordybelse på Vækstcentret i Nr. Snede – angiveligt skulle alle forfatterens bøger være skrevet i hånden.

Peter Høeg oprettede i 1996 fondet Lolwe, hvor en stor del af hans forfatterindtægter går til at støtte kvinder og børn i 3. verdenslande.

Forfatterens seneste roman er Effekten af Susan fra 2014.

(Kilder: forfatterweb.dk; wikipedia.dk; denstoredanske.dk; litteratursiden.dk)