Salman Rushdie (1947)

Mandag d. 19. juni fylder den indisk-britiske forfatter Salman Rushdie 70 år.

Ahmed Salman Rushdie blev født i Mumbai (tidl. Bombay) som søn af en velhavende muslimsk familie. Da denne var europæisk orienteret, sendte de den 13-årige Rushdie på kostskole i England. Familien flyttede til Pakistan og Rushdie, der ikke længere følte han havde et hjemland, blev i England og tog en kandidatgrad i historie fra King´s College i Cambridge. Denne landsmæssige rodløshed ses tydeligt igennem Rushdies forfatterskab.

Rushdie arbejdede efter studierne som tekstforfatter i Londons reklamebranche op gennem 1970´erne og debuterede med Grimus i 1975. Hans gennembrud kom dog først i 1981 med Midnatsbørn.

Blandt forfatterens inspirationskilder kan nævnes hans indiske ophav, den irske James Joyce (1882-1941), den tyske Günter Grass (1927-2015) samt genrerne den latinamerikanske magiske realisme, postmodernisme og postkolonialisme.

Salman Rushdie blev for alvor verdenskendt, da han pådrog sig muslimers vrede verden over med romanen De Sataniske Vers (1988), der året efter medførte en fatwa fra præstestyret i Iran, der fordømte forfatteren som blasfemisk og desuden udlovede en dusør til den, der ville dræbe forfatteren.

Den primære årsag til dette vredesudbrud var, at mange muslimer mente, at bogen var en hån mod profeten Muhammed, da der bl.a. i en drømmescene antydes, at nogle af versene i Koranen skulle være skrevet af Satan. Dette medførte, at bogen blev forbudt i flere lande – og Rushdie måtte gå under jorden og leve med konstant politibeskyttelse.

Fatwaen blev ophævet i 1999, men en ny fatwa blev udstedt i 2003. Forfatteren har dog fra sit eksil (i dag i USA) deltaget i debatten om ytringsfrihed og kulturforskelle, som eksilet jo netop gav glimrende anledning til at tage op til drøftelse.

Ud over romaner, hvor bl.a. Skam (1983), Jaguarens smil (1987), Maurerens sidste suk (1995) og Klovnen Shalimar (2005) kan nævnes, har forfatteren beskæftiget sig med journalistik, fortællinger for børn, som fx Harun og eventyrhavet (1990), noveller, som fx Øst, vest (1996) samt kultur- og litteraturkritik som fx Fantasiens hjemlande (1991).

I 2012 udgav Rushdie erindringsværket Joseph Anton, hvor han fortæller om sit liv under fatwaen og følgerne af denne.

Rushdie har dog ikke kun fået opmærksomhed pga. sin litterære produktion, men også pga. de kønne koner han igennem årenes løb har haft.

Fire styks er det indtil videre blevet til – senest ægteskabet (der holdt fra 2004-2007) med den 23-årige indiske model, m.m. Padma Lakshmi.

Salman Rushdie har vundet et hav af priser i årenes løb, bl.a. Booker McConnell-prisen for Midnatsbørn i 1981, Den internationale Man Booker Pris i 2007, James Joyce Prisen i 2008 og Hans Christian Andersens Litteraturpris i 2014. I 2007 blev Rushdie slået til Ridder af den britiske dronning.

Et stort tillykke med den runde dag herfra til Salman Rushdie!

(Kilder: forfatterweb.dk; wikipedia.dk; denstoredanske.dk; saxo.com; arnoldbusck.dk)

Lise Nørgaard (1917)

Onsdag d. 14. juni har vi den sjældne mulighed at ønske en dansk nulevende forfatter et stort tillykke med en 100 års fødselsdag. Det er selvfølgelig Lise Nørgaard, der er tale om.

Elise, som hun er døbt, blev født i Roskilde og er uddannet journalist. Hun har bl.a. arbejdet for Roskilde Dagblad, Politiken, Ugebladet Hjemmet (chefredaktør 1975-77) og Berlingske Tidende.

Lise Nørgaard blev i 1938 gift med Mogens Einar Flindt Nielsen (1914-83) med hvem hun fik tvillingedøtrene Anne og Bente. Ægteskabet blev opløst i 1950 og hun giftede sig året efter med Jens Waaben Nørgaard (1918-84).

Lise Nørgaard debuterede som forfatter i 1959 med den let selvironiske og humoristiske roman Med mor bag rattet (filmatiseret i 1965).

Som allerede debutromanens titel antyder, er et af hendes fokuspunkter gennem hele forfatterskabet ligestilling, hvilket også tydeligt ses i erindringsbøgerne Kun en pige fra 1992 (filmatiseret i 1995) og De sendte en dame (1993).

Blandt andre værker i hendes litterære forfatterskab kan romanerne Volmer – Portræt af en samfundsstøtte (1970), Stjernevej (1981), Sorte syvlinger (1961), novellesamlingerne Julen er hjerternes fest (1978) ligesom Mig og farmor (1984) bør nævnes.

Selvom Lise Nørgaard til alle tider har været en yderst populær forfatter, er det nok som idekvinden og manuskriptforfatter på den stadig aktuelle TV-serie Matador (1978-81), at hun for alvor blev allemandseje. Som manuskriptforfatter har hun desuden bl.a. bidraget til serien Huset på Christianshavn (1973-77) og filmen Mig og Mafiaen (1973).

Lise Nørgaard er igennem årene blevet tildelt adskillige priser og æresbevisninger, som fx Publicist-prisen i 1982, De Gyldne Laurbær i 1992, Ridder af Dannebrog i 1994 og Gyldendals Ingeborg Andersen-pris i 2004.

Lise Nørgaards seneste udgivelse er Cecilie Frøkjærs interview med forfatteren i Fruen kommer i dag (2014) og hun ønskes herfra et kæmpe stort tillykke med den dobbelt-runde dag.

PS: Et kæmpe stort tillykke skal også lyde til forfatteren, sportskommentatoren, poeten, m.m. Jørgen Leth, der deler fødselsdag med Lise Nørgaard – og rent faktisk er præcis 20 år yngre end hende. Men da 100 trumfer 80, bliver denne anden fødselar beklageligvis i denne omgang degraderet til en fodnote – men et stort og hjerteligt tillykke til Jørgen Leth også!

(Kilder: forfatterweb.dk; wikipedia.dk; denstoredanske.dk; litteratursiden.dk)

Morten Sabroe (1947)

Mandag d. 5. juni fylder den danske journalist og forfatter Morten Sabroe 70 år.

Morten Sabroe blev født i Gentofte af moderen Ingrid (Larsen) Sabroe, vinder af danmarksmesterskabet i tårnspring, og faderen, redaktør og cirkusrevydirektør, Povl Sabroe (også kendt som ”Den Gyldenblonde”). Han voksede op i Klampenborg sammen med sin bror, blev uddannet bygningssnedker i 1967, og studerede herefter i Frankrig. Han dyrkede masser af sport, men var nødsaget til at sætte en stopper for den fysiske udfoldelse pga. en konstateret hjertefejl. Han blev i 1971 færdiguddannet som journalist ved Berlingske Tidende, og han har siden hen arbejdet som journalist på bl.a. Weekendavisen, Jyllandsposten, Information og Politiken.

Sabroes store inspirationskilde er den amerikanske journalist og forfatter Hunter S. Thompson, hvilket bl.a. kan ses afspejlet i hans særlige journalistiske form, den såkaldte Gonzo-journalistik, hvor journalisten sætter sig selv i centrum, og hvor det refererende og distancerede er afløst af stemning, personligt engagement og følelser.  

Morten Sabroe debuterede som forfatter i 1975 med Retten til at blomstre efterfulgt af romanen Men ude i kulissen (1976). Der skulle dog gå et par årtier inden Morten Sabroe fik sit litterære gennembrud i 1996 med den selvbiografiske roman Sidste Tog, og det selvbiografiske islæt ses i flere af forfatterens værker som fx Evigt Troskab (2006) og Du som er i himlen (2007).

Også genren ”magisk realisme” har forfatteren kastet sig ud i med Den spanske gæst (2000). Derudover har forfatteren har også udgivet flere artikelsamlinger i bogform. Senest har Morten Sabroe udgivet romanen Love me Do (2017), og han ønskes et stort tillykke herfra på den runde dag.

(Kilder: forfatterweb.dk; wikipedia.dk; litteratursiden.dk)

Jens Smærup Sørensen (1946)

Tirsdag d. 30. maj fylder den danske forfatter Jens Smærup Sørensen 71 år.

Jens Smærup Sørensen kom til verden i Staun nær Nibe, voksede op som søn af en landmand og blev, efter studentereksamen ved Aalborg Katedralskole, uddannet cand.phil. i dansk fra Aarhus Universitet i 1971.

Samme år debuterede forfatteren med digtsamlingen Udvikling til fremtiden og hans videre forfatterskab spænder over romaner, noveller, børnebøger samt skuespil (han var bl.a. husdramatiker på Aarhus Teater).

Jens Smærup Sørensens produktion omfatter bl.a. romanerne At ende som eneboer (1972), Katastrofen (1989), Mit danske kød (1981), bestselleren og forfatterens folkelige gennembrud Mærkedage (2007), Phase (2010) og Feriebørn (2015), novellesamlingerne Det menneskelige princip (1985), Breve (1992) og Hendes Nye Dag (2015). En central tematik i forfatterskabet er katastrofesituationen, der indeholder enten fortabelse eller frigørelse. En anden er en søgen efter det alment menneskelige bag det individuelle.

Jens Smærup Sørensen boede fra 1990-1999 i Luxembourg med hustru og to børn, grundet hustruens arbejde som underviser. Han har desuden været medlem af Det Danske Akademi siden 1995, og har siden 2006 fungeret som Akademiets sekretær.

Gennem årene er Jens Smærup Sørensen blevet tildelt en lang række priser for sine arbejder, bl.a. Kritikerprisen i 1989, Det Danske Akademis Store Pris i 1990 og De Gyldne Laurbær i 2008, for blot at nævne nogle få. I 1991 blev forfatteren tildelt Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.

Han er i dag bosat i Nykøbing Mors og ønskes herfra en rigtig god fødselsdag.

(Kilder: forfatterweb.dk; wikipedia.dk; denstoredanske.dk; litteratursiden.dk; gyldendal.dk)

Mandag d. 22. maj er det 158 år siden, at verden blev beriget med den skotske forfatter Arthur Ignatius Conan Doyle.

Doyle var egentlig uddannet læge, men da han ikke havde særlig stor succes med sin praksis, fik han i stedet tiden til at gå med at skrive.

Hans litterære produktion er yderst omfattende og inkluderer værker inden for et utal af forskellige genrer, så som fantasy, science fiction (bl.a. en serie med videnskabsmanden Challenger som hovedperson), faglitteratur, spiritualisme, erindringer, historiske romaner (med udgangspunkt i personen sir Nigel Loring), teaterstykker og poesi.

Dog kan der ikke være tvivl om, at det er hans detektivnoveller og romaner om verdens første seriehelt, Sherlock Holmes, som Sir Arthur Conan Doyle i dag huskes bedst for.

Doyle debuterede i 1887 med A Study in Scarlet (da. Et studie i rødt, 1893), hvor Sherlock Holmes præsenteres for første gang. Doyle fik sit store gennembrud med Holmes-figuren, da han fra 1891 begyndte at offentliggøre sine historier i Strand Magazine. Det blev i alt til 4 romaner og 56 noveller om detektiven.

Forfatteren blev slået til ridder, for sine bøger om Boer-krigen, i 1902. Han havde ellers helst deltaget i krigen, men blev pga. sin alder afvist. I stedet bidrog han som frivillig kirurg og som beretter om begivenhederne.

På sine ældre dage brugte Doyle en del energi og økonomi på at overbevise andre om spiritualismens genialiteter, hvilket ikke just var til gavn for hans ry. Fx udgav han The Coming of tha fairies (1922), hvori han forsøgte at bevise eksistensen af feer.

Sir Arthur Conan Doyle døde d. 7. juli 1930, 71 år gammel.

(Kilder: forfatterweb.dk; wikipedia.dk; denstoredanske.dk; litteratursiden.dk)