Ugens forfatter-fødselar – uge 17: Bjarne Reuter

På lørdag, d. 29. april, fylder den danske forfatter Bjarne Reuter 67 år.

Bjarne Bertram Reuter er uddannet som lærer og udgav sin debutroman Kidnapning samme år, som han blev færdiguddannet (1975) – efter sigende fordi han kedede sig en smule under eksamenslæsningen.

I starten af forfatterskabet skrev han især bøger til børn og unge, og som nogle få titler kan her nævnes Busters Verden (1979), serien om Bertram (1975-1989), Zappa (1977), Når snerlen blomster (1983), Shamran – den som kommer (1985) og Drengene fra Sankt Petri (1991). Siden har han dog også beriget de voksnes boghylder med bl.a. Den cubanske kabale (1988), Månen over Bella Bio (1988), Prins Faisals Ring (2000) og Løgnhalsen fra Umbrien (2004).

Gennem årene har Bjarne Reuter modtaget et væld af priser for sit omfangsrige forfatterskab og flere af hans værker (15 stk., faktisk) er blevet filmatiseret.

Reuters popularitet kan tydeligt ses afspejlet i, at han hvert år i perioden 1999-2016 har været den forfatter, der har modtaget flest bibliotekspenge.

(Kilder: forfatterweb.dk; gyldendal.dk; litteratursiden.dk; wikipedia.dk; denstoredanske.dk)

Reuter 67 år

Det fine selskab – og Nors

Det er et selskab af sværvægtere, som den lokale forfatter Dorthe Nors er kommet i som kandidat til en Man Booker-pris.

TidlBooker-1-editigere på året blev det offentliggjort, at Dorthe Nors’ bog ”Spejl, Skulder, Blink” var på “long list”, altså den lange liste over mulige nominerede til den prestigefyldte Man Booker-pris.

Torsdag aften i denne uge blev det så afsløret, at Nors er blandt de seks nominerede til prisen.

Der er ikke mangel på priser i litteraturens verden, men netop Man Booker-prisen er en sværvægter, der nyder bred anerkendelse.

Selve Man Booker-prisen er blevet uddelt siden 1969 (dengang som Booker-McConnell-prisen), og kan kun gives til bøger, der er skrevet på engelsk. Indtil 2014 skulle forfatteren også være indbygger i et Commonwealth-land, Irland eller Zimbabwe, mens det siden 2014 har været alle bøger skrevet på engelsk, der kan modtage den.Booker-2-edit

Blandt vinderne af Man Booker-prisen kan nævnes V. S. Naipaul (1971), Iris Murdoch (1978), William Golding (1980), Salm
an Rushdie
(1981), J. M. Coetzee (1983 og 1999), Kingsley Amis (1986), Kazuo Ishiguro (1989), Roddy Doyle (1993), Ian McEwan (1998), Yann Martel (2002) og Hilary Mantel (2009 og 2012).

Den pris, som Dorte Nors er blandt de 6 kandidater til, er ”Man Booker International Prize” der blev indstiftet i 2005.

Den internationale pris gives til bøger, der er oversat til engelsk, og hædrer både forfatter og oversætter. Prisen er indtil 2016 kun blevet uddelt hvert andet år, men er nu en årlig foreteelse, der uddeles sammen med den originale Man Booker-pris. Den internationale pris består af 50.000 engelske pund, der deles mellem forfatter og oversætter. Den international Man booker-pris er tidligere vundet af forfattere som albanske Ismail Kadare (2005), nigerianske Chinua Achebe (2007) og amerikanske Philip Roth (2011).

Torsdag 20. april, blev det afgjort, hvilke seks af de 13 bøger på listen, der er nomineret til den internationale pris. Alle de seks bøgers forfattere og oversættere modtager hver en pris på 1000 pund. At det er lykkedes for Nors at komme med i det selskab, vil vække stor international opsigt.

Vi ønsker stort tillykke!

(Denne klumme er i en tidligere version blevet trykt i Herning Folkeblads kulturmagasin, torsdag 20.april).

Ugens forfatter-fødselar, uge 16: Nick Hornby

Så er der rund fødselsdag!

I dag, mandag d. 17. april, fylder den engelske forfatter Nicholas Peter John Hornby nemlig 60 år.

Hornby fylder 60 år

Nick Hornby debuterede som forfatter i 1992 med novellesamlingen Contemporary American Fiction. Samme år fulgte han op med den autobiografiske Fodboldfeber (Fever Pitch), om hans passion for fodboldklubben Arsenal, hvilket indbragte ham prisen William Hill Sports Book of the Year. Bogen blev filmatiseret i 1997 og blev i 2005 omformet til et amerikansk publikum, hvilket bl.a. indebar at fodboldklubben Arsenal blev udskiftet med baseballholdet Boston Red Sox.

Blandt forfatterens andre kendte værker kan romanerne High Fidelity (1995), Omkring en dreng (About a Boy, 2008), Langt nede (A long way down, 2005), Juliet, nøgen (Juliete naked, 2009) og hans seneste Miss Blackpool (2015) også nævnes – og i flere tilfælde er det lykkedes Hornby at få plads på biograflærredet med hans historier.

Bogen Samtaler med en engel (Speaking with the Angel, 2002) blev til som et velgørenhedsprojekt, hvor royalties fra salget gik til støtte for autistiske børn. Forfatterens søn er selv ramt af autisme, og Hornby stod for at redigere bogens 12 noveller, skrevet dels af hans venner og en enkelt af ham selv (Jesus med brysterne / NippleJesus).

I år 2010 var Hornby med til at stifte The Ministry of Stories – en nonprofit organisation i det østlige London, med det formål at hjælpe børn og unge med at udvikle deres skriftlige evner og hjælpe undervisere til at inspirere deres elever til at skrive.

Ud over allerede nævnte, har Hornby foruden flere romaner, bidraget med et utal af artikler, anmeldelser, essays, filmmanuskripter, koncerter, sangtekster, m.m. samt høstet et hav af priser for sine mange skriblerier.

(Kilder: forfatterweb.dk; wikipedia.org; litteratursiden.dk)

Succes for Talentfulde Ord

Vi vil gerne sige mange, mange tak til de dygtige unge skuespillere fra Herning Scenekunstskole.

Tirsdag var der stor Off Road-festival-åbning i Herning – og vi havde æren af et besøg fra skuespil-talenterne.

De var lidt nervøse inde det hele gik i gang, men de klarede det rigtig, rigtig godt – og butikken var stuvende fuld af publikum.

Du kan se nogle billeder fra forestillingerne her:

Ugens forfatter-fødselar, uge 15: Jens Vilstrup (1964)

Tirsdag, d. 11. april, fylder den danske journalist og forfatter Jens Vilstrup 53 år.

Jens Vilstrup har i løbet af sin karriere taget livtag med de fleste skrevne genrer. Ud over en redaktørpost påUge 15 - Vildstrup-edit magasinet Euroman har han skrevet for flere af de større danske dagblade samt udgivet faglitterære værker, biografier, romaner såvel som børnebøger.

Forfatteren debuterede i 1997 med klummesamlingen Villers Verden, udformet som små satiriske fortællinger om en 30-årig singlemands tilværelse i 90´erne.

Karakteristisk for Vilstrups romaner er de eksistentielt kriseramte mænd. Og indenfor denne genre debuterede han i år 2000 med Tilt. Forfatterens seneste roman er Opland fra 2014, der fik en nominering til DR´s romanpris 2015).

(Kilder: forfatterweb.dk; litteratursiden.dk)

Talentfulde ord – Scenekunstskolen besøger Obscurum

Tirsdag 11. april er en helt særlig dag i Antikvariat Obscurum – vi får nemlig besøg af Herning Scenekunstskole.

Som en del af den store kulturfestival-åbning Off Road, vil de dygtige elever opføre små teaterstykker i butikken.

Som det beskrives i proTalentfulde ord-edit2grammet for Off Road-åbningen:

Oplev den magi der opstår, når ord bliver vakt til live! De talentfulde børn og unge fra Herning Scenekunstskole demonstrerer deres evner i tre korte indslag fra den improviserede scene.

Kulissen er Hernings baggårds-antikvariat:

Dermed mødes de millioner af ord, der er gemt på hylderne, med den helt unikke oplevelse, der opstår, når ord bliver sagt højt – en oplevelse der aldrig er helt ens to gange i træk. Kig forbi, og bliv en oplevelse rigere.

Vi glæder os – og du er velkommen! Det hele sker tirsdag 11.april klokken 15.30.