Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /customers/a/e/f/obscurum.dk/httpd.www/wp-content/plugins/revslider/includes/operations.class.php on line 2858 Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /customers/a/e/f/obscurum.dk/httpd.www/wp-content/plugins/revslider/includes/operations.class.php on line 2862 Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /customers/a/e/f/obscurum.dk/httpd.www/wp-content/plugins/revslider/includes/output.class.php on line 3708 Deprecated: Unparenthesized `a ? b : c ? d : e` is deprecated. Use either `(a ? b : c) ? d : e` or `a ? b : (c ? d : e)` in /customers/a/e/f/obscurum.dk/httpd.www/wp-content/plugins/js_composer/include/classes/editors/class-vc-frontend-editor.php on line 646 Ugens forfatter-fødselar, uge 21 – Genre-springeren Chabon – ANTIKVARIAT OBSCURUM – BØGER & BOHAVE

Ugens forfatter-fødselar, uge 21 – Genre-springeren Chabon

dekorativt foto
Bliv klogere på smukke bøger
19. maj 2018
Mangler du en gave til Fars dag?
23. maj 2018
Vis alle

Ugens forfatter-fødselar, uge 21 – Genre-springeren Chabon

Dekorativt foto
Michael Chabon (1963 -)
Torsdag d. 24. maj fylder den amerikanske forfatter Michael Chabon 55 år.
Michael Chabon (udtales ”Shay-bon”) blev født i Washington D.C. Han voksede op i en jødisk middelklassefamilie med faderen Robert, der var læge og advokat og moderen Sharon, der også var advokat. Michaels forældre blev skilt, da han var 11, og han boede herefter skiftevis i Pittsburgh, Pennsylvania og i Columbia, Maryland.
Han fik en bachelor fra University of Pittsburgh og fortsatte på University of California med en Master i kreativ skrivning.
Michael Chabon debuterede i 1988 med romanen The mysteries of Pittburgh / Pittsburgh mysterierne, der sammen med forfatterens anden roman, Wonderboys (1995), foregår i byen Pittsburgh og trækker på en del selvbiografisk materiale.
I 1987 blev han gift med Lollie Groth, men ægteskabet varede kun til 1991 og i 1993 blev han gift med Avelet Waldman, med hvem han har børnene Ezekiel Napoleon Waldman, Sophie Chabon, Abraham Wolf Waldman og Ida-Rose Chabon.
 Dekorativt foto
Et par af Chabons værker er blevet filmatiseret, bl.a. Wonderboys (1995, filmatiseret i 2000) med blandt andre Michael Douglas og Tobey Maguire på rollelisten. Derudover har forfatteren haft en finger med i film som X-Men (2000), Spider-Man 2 (2004) og Fantastic Four (2005).
Michael Chabons forfatterskab er især præget af hans jødiske baggrund og et kritisk blik på det amerikanske samfund og selvom han som regel holder sig til romanformen, har han ikke været bleg for at springe mellem genrer som magisk realisme, noir-krimi, fantasy, tegneserier samt børne- og ungdomsbøger.
Blandt andre værker fra forfatterens pen kan novellerne A model world and other stories (1991) og Werewolves in their youth (1999) samt romanerne Summerland (2002), The final solution (2004), The Yiddish Policemen´s Union / Det Jiddische Politiforbund (2007), Gentlemen of the road / Landevejens riddere (2008), Telegraph Avenue (2012) og Moonglow (2016) nævnes.
Forfatteren har i årenes løb høstet et hav af priser for sit arbejde, blandt andet Pulitzer-prisen i 2001 for The amazing adventures of Kavalier & Clay 7 / Den utrolige historie om Kavalier & Clay (2000). Dette er da også én af grundene til, at han regnes for en af de stærkeste repræsentanter for den nye generation af nordamerikanske forfattere.
Herfra skal lyde et stort tillykke til en stor forfatter – og vi lader Chabon få det sidste ord:
“Det er læsningens henrykkelse og ikke bøgernes indhold som sådan, jeg husker bedst fra min barndom som bogorm. Læsning var ikke en intellektuel oplevelse, men snarere en sanseoplevelse – og en oplevelse jeg bliver mindet om, hver gang jeg træder ind i et antikvariat og møder duften af gamle bøger. Pulsen ryger i vejret, maven trækker sig sammen i spænding: Hvilken bog finder jeg mon denne gang? Den duft af gamle bøger er et universelt sprog, som alle bogorme i verden forstår.”
(Kilder: forfatterweb.dk; wikipedia.dk; wikipedia.org; litteratursiden.dk; Anne Mette Lundtofte: Michael Chabons flugt og udflugter. Politiken, 2006-09-30)