Ugens forfatter-fødselar:
Martin Andersen Nexø (1869)
Mandag d. 26. juni kan vi fejre, at det er 148 år siden, at den danske forfatter Martin Andersen Nexø kom til verden på Christianshavn. Han var søn af en alkoholiseret stenhugger og fjerde barn i en søskendeflok på elleve.
Da Martin Andersen var otte år, flyttede familien på grund af arbejdsløshed fra København til faderens fødeø Bornholm (Kunstnernavnet Nexø føjede forfatteren selv til sit navn i 1894 efter den bornholmske by, hvor familien boede).
Her arbejdede den unge Martin som hyrdedreng, og senere, som 15-årig, som elev hos en skomager i Rønne. Han indså dog efter en række højskoleophold samt en længere rekreationsrejse (1892-94) til blandt andet Spanien, Italien og Tyskland, hvor han sendte rejsebeskrivelser hjem til danske aviser, at det var forfatter, han skulle være, så han kunne tale de undertryktes sag. Han arbejdede på forskellige grundtvigske skoler i perioden 1893-1901.
Martin Andersen Nexø anså sig selv for det internationale proletariats digter – og han skildrer i sine værker det danske samfunds fattigdom og sociale uretfærdighed, dog ledsaget af en optimistisk tro på, at menneskets revolutionære kræfter i sidste ende vil sejre og skabe en ny og bedre virkelighed.
Han debuterede i 1898 med novellesamlingen Skygger, hvor et gennemgående tema for forfatteren slås an – kvinden som skaber og opretholder af livet. Samme år blev han gift med landmandsdatteren Margrethe Thomsen og året efter udgav han sin første roman, Det bødes der for (1899). Endvidere lykkedes det ham at blive journalist på fuldtid, først på avisen København og fra 1902 på Politiken.
Nexø vekslede de næste år mellem at skrive og være rejsende journalist, hvilket formentligt har været en prøvelse for et ægteskab. Han blev i 1913 skilt fra sin kone, men giftede sig hurtigt igen med endnu en Margrethe, denne gang en lærerinde med efternavnet Hansen. Dette ægteskab holdt dog heller ikke, og i 1925 giftede han sig for tredje gang med den tyske Johanna May.
Forfatteren er dog nok bedst kendt for sit firebindsværk Pelle Erobreren (1906-1910), ikke mindst pga. Bille Augusts filmatisering af første bind i 1987, der modtog både De Gyldne Palmer og en Oscar. Det var bl.a. denne filmatisering, der afstedkom, at danskerne, mere end 30 år efter forfatterens død, fik øjnene op for Nexøs forfatterskab, da han hidtil, som kommunist og østtysk borger havde været ildeset i landet.
Pelle Erobreren er oversat til mere end 25 sprog og er, næstefter H. C. Andersens eventyr, det mest udbredte danske litterære værk i resten af verden. Værket er, ligesom en stor del af det øvrige forfatterskab, inspireret af hans egne oplevelser, med bl.a. en familie i dyb fattigdom og en fader med alkoholproblemer.
Ud over Pelle Erobreren er et af Nexøs hovedværker fembindsværket Ditte Menneskebarn (1917-1921). Også dette storværk (de tre første bind) er blevet filmatiseret (af Bjarne Henning-Jensen i 1946). Derudover har Nexø skrevet romantriologien bestående af Morten hin Røde (1945), Den fortabte generation (1948) og den posthume og ufuldendte Jeanette (1957), der kan ses som en slags fortsættelse af Pelle Erobreren. De skildrer alle arbejderklassens kamp i slutningen af 1800-tallet.
Som politisk figur meldte Nexø sig i 1910 ind i Socialdemokratiet, men brød dog med dette parti i 1918 og blev medlem af Socialistisk Arbejderpartis centralkomite (senere kendt som Danmarks Kommunistiske Parti, DKP). I 1935 var han med til at stifte foreningen Frisindet Kulturkamp, der primært bestod af antifascistiske intellektuelle i Danmark.
Martin Andersen Nexøs bøger blev ved Hitlers magtovertagelse i 1933 forbudt i Tyskland, og sammen med en lang række andre danske kommunister, blev han arresteret i 1941, men blev tre måneder efter frigivet på grund af sygdom. Han flygtede i 1943, først til Sverige, og året efter videre til Sovjetunionen, hvorfra han talte til den danske og norske befolkning over Radio Moskva. I 1945 vendte Nexø tilbage til Danmark, hvor han først blev hyldet, men siden kritiseret for sine politiske holdninger, hvilket afstedkom, at han i 1951 flyttede til Dresden i DDR, hvor han blev udnævnt til æresborger. Her fik han flere veje, pladser og skoler opkaldt efter sig.
Martin Andersen Nexø døde i Dresden, DDR, i 1954, 85 år gammel. Han er begravet på Assistens Kirkegård i København, afd. H-211/212.
(Kilder: forfatterweb.dk; wikipedia.dk; denstoredanske.dk; litteratursiden.dk; andersennexoe.dk)
